EN SMØRRET SAUCE-SMUTVEJ

bakkedal5
Kan I huske dengang jeg hele tiden lavede pocherede æg og hollandaisesauce til morgenmad? Nå ikke. Det er sådan set også meget forståeligt. For det er et par år siden efterhånden. Dengang var jeg ung og single og i hvert fald ikke nogens mor, og slet ikke sådan én med kronisk søvnunderskud – også i weekenderne;)

Til dem, der skulle være i tvivl, kan jeg nemlig hilse og sige, at sådan et barn er en tidsrøver. Og dermed er tiden til at stå og pochere æg, klare smør og piske ægte saucer også gevaldigt for nedadgående. Så selvom jeg egentlig ikke er den store fan af smutveje i et køkken, så sagde jeg alligevel ja til at teste Bakkedals nye produkt – smør, der er klaret for dig i forvejen. For så er man da i det mindste én hurdle mindre når man viiirkelig gerne vil have hollandaise:)

bakkedal6

Jeg så mit snit til at teste Bakkedals klaret smør i formiddags mens baby tilsyneladende sov sødt til middag. Alt var klart og indkøbt. Jeg skulle nemlig ha’ Eggs Florentine til frokost og tid til mig selv. Haps!

Men halvvejs inden i det kogende vand, det smeltede smør og det ristede brød, vågnede barnet selvfølgelig, så hun blev sat i højstolen, mens jeg stædigt holdt fast i mit køkkenprojekt. Heldigvis var hun i dagens anledning tålmodig, så ægget kunne pochere mens jeg piskede hollandaisen færdig. At selve maden så blev indtaget på ca. 2,5 minutter med barnet på armen. Det er så egentlig bare blasfemi – og lidt synd for den gode mad. For godt det smagte det altså!

Min lynfrokost blev til af: 

  • En skive rugbrød
  • En skive røget laks
  • Helbladet øko-spinat (fra frost – endnu en smutvej, der altså er helt ok)
  • Et pocheret æg (der blev vanvittigt flot og rundt – se lige billederne!)
  • En hurtigpisket hollandaise af en æggeblomme, 4 spsk klaret smør, 1/2 tsk dijonsennep og 1 tsk god eddike, salt og peber

 

Start med at sautér din spinat, så den er lun og klar. Skær dit rugbrød og smid det på risteren, så det kan være klar på nul komma fem. Knæk dit æg ud i en lille skål og stil til side. Smelt det klarede smør i en gryde og sæt vandet til det pocherede æg over i en (anden) lav gryde. Pisk din æggeblomme sammen med sennep, eddike, salt og peber mens dit vand koger op. Det er ski..nemt at gøre i en høj skål med et piskeris, så er du sikker på at showet ikke skiller.

Når vandet er kogt op, skrues ned for blusset så vandet simrer og der smides lidt eddike i. Ca. 2 spsk til en lille liter vand. Rør i vandet med en ske i en cirkel så du får en lille “malstrøm”, du kan smide ægget ned i. Vend så forsigtigt ægget ned i vandet og lad det koge færdig i det simrende vand på ca. 2,5 minutter. Imens pisker du så langsomt det klarede smeltede smør ned i din æggeblanding med din elpisker. Lidt af gangen, så alt absorberes inden næste skefuld hældes i. Er saucen blevet lidt tyk i det, spædes op med lidt koldt vand og så smages der ellers bare til, hvis den mangler lidt syre eller andet. Min største bekymring ifht. det klarede smør var om det ville have en eller anden sær bismag, men heldigvis blev min tvivl gjort til skamme – og mine smagsløg kunne i al fald ikke smage forskel på Bakkedals “snyde-version” og så den smør, jeg selv møjsommeligt klarer.

Når brødet er ristet og ægget og smørret er klart, så er det egentlig bare at anrette. Ristet rugbrød toppes med spinat, der toppes med laks, der toppes med æg for så at smide hollandaisen på, som kronen på værket. Jeg ved godt det lyder omstændigt, men det er faktisk (lidt) nemmere end det lyder. Det hele skal bare times. Og hvis du udskifter dit rugbrød med en omgang stenalderbrød, ja så har du dig istedet en ret så luksus palæo-frokost!

bakkedalbakkedal3bakkedal4

Dette indlæg er sponsoreret, men som altid udtryk for vores egen holdninger og efter egne opskrifter.

 

LABERT NØDDEDRYS

 photo noslashddedrys02_zpsc1276778.jpg

 photo noslashddedrys01_zpsdedef32b.jpg

Kender I det, at man har købt en müesli og så sidder og synes, at der er alt for meget kedeligt “fyld” i den i form af kedelige havregryn eller de bananer man ikke kan fordrage eller lignende? Løsningen: Det er selvfølgelig at lave sin egen drys med alle sine favoritingredienser. Det var netop hvad jeg gjorde for et par uger siden – og med fødsel og bebs coming up, blev jeg enig med mig selv om at lave en ordentlig motherf*cker af en portion.

Jeg brugte følgende: 

  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Græskarkerner (må lige anbefale dem i den grønne pose fra Silkevejen, som bl.a. kan fås i Irma. De er altså de bedste jeg har smagt)
  • Hørfrø
  • Sesamfrø
  • Solsikkekerner

Af mandler og hasselnødder brugte jeg en hel pose af hver, mens de andre ingredienser var alt efter hvor meget jeg havde i skabene eller på gefühl i forhold til resten.

For at få optimal smag ud af alle ingredienserne rister jeg dem på panden. Et par tips hertil:

Hak først de store nødder/kerner (mandler, hasselnødder, gæskarkerner, solsikkekerner) når du har ristet dem på panden. Hakker du dem inden, står du med meget forskellige størrelse på nøddestykkerne, hvilket betyder at de små stykker bliver brændt på, før de store stykker når at få varmen.

Rist de forskellige nødder/kerner hver for sig. Igen for at sikre en ensartet tilberedning, hvor der ikke er noget der brænder på.

Jeg ristede dem på en tør pande. Vil du have mere fedt i dit nøddedrys, kan du fx riste i kokosolie.

Når alt er ristet, hakkes de store nødder/kerner og det hele blandes sammen. Lad blandingen køle af og hæld på et glas med tætsluttende låg.

 photo noslashddedrys03_zpsa767b83b.jpg

 photo noslashddedrys04_zps9db91c88.jpg

Brug nøddedrysset på yoghurt, skyr, i en lille trifli med frugtmos og flødeskum, ovenpå havregrøden osv osv. Det er optursluksus i din hverdag! Og husk at du selvfølgelig kan variere indholdet af dit nøddedrys efter smag, lyst og hvad du har til rådighed: Kokosflager eller kokosmel, birkes, valnødder, paranødder, macadamia, quinoa osv osv.

 

 

NAKKEKOTELETTEN – HVERDAGENS RIBEYE

 photo hverdagsmad6_zps528bb201.jpgEt stykke kød som vi tidligere her på bloggen har hyldet i ganske mange sammenhænge er den billige nakkekotelet – der ofte bare ligger der i supermarkedets køledisk og ser lidt undseelig og kedelig ud. Det er jo heller ikke sådan en udskæring der virker særlig sexet og man ville sandsynligvis ikke smide den på bordet, hvis der skulle komme fine gæster. Men særligt her om sommeren, hvor man har gang i grillen alligevel, så er nakkekoteletten helt fantastisk (også til de fine gæster!) – og skulle man ikke have hverken  have og grill, som er tilfældet hjemme hos mig – så er en grillpande eller almindelig pande med fuldt blus på varmen også en helt ok erstatning!

Nakkekoteletten kan vel egentlig betegnes som et lidt irregulært stykke svinekød med tilfældig fedtmarmorering (lidt a la dens mere eksklusive okse-fætter, Rib-eyen!) – men gives den en omgang god hjemmelavet marinade og steges den for høj varme, så bliver sådan en omgang nakkekoteletter med det vuns tryllet om til sommerens måske bedste grillobjekt. Det gjorde vi blandt andet på vores rare cykelferie i det italienske (hvor vi som bonus kunne plukke vores egen rosmarin til marinaden direkte fra haven!) – og det gjorde jeg også for et par uger siden hjemme på Frederiksberg, hvor den bare skulle stå på nem hverdagsaftensmad efter arbejde.

Til sådan en omgang nem (og sommerlig) aftensmad blev det til:

  • Gode nakkekoteletter i en marinade af: olivenolie, tomatketchup, worchestershiresauce, balsamicoeddike, salt, groftkværnet peber, røget paprika og rosmarin
  • Ovnbagt ratatouille af squash, peberfrugt og rødløg – og toppet med lidt frisk basilikum
  • Spidskålssalat af fintstnittet spidskål, agurk, gulerødder, forårsløg og dijondressing fra Svansø (eller hjemmerørt, hvis du har bedre tid end jeg havde denne aften)

 photo hverdagsmad_zpsaf70cb25.jpg photo hverdagsmad3_zps9ae7944d.jpgMarinaden blev bikset sammen på en halvdyb tallerken, nakkekoteletterne smidt ned i – og smovset godt rundt i marinaden – og så fik det lov at stå og trække lidt mens ingredienserne til salaten blev snittet og ratatouille blev bikset sammen – og ratatouillen hyggede sig i ovnen.

Ratatouillen blev forresten tilberedt ligesom denne her portion – hvilket måske gør, at det faktisk ikke rigtig er ratatouille – men det er ski..nemt og smager virkelig godt!

 photo hverdagsmad5_zps12f24e83.jpgDet eneste vigtige, der er at huske ved denne her ret er, at panden – eller grillen – skal have fuld smæk for varmen inden nakkekoteletterne smides på, så marinaden nærmest karamelliserer om kødet. Hellere at svinet bliver lidt overbranket end det modsatte i det her tilfælde!

 photo hverdagsmad4_zps7c8fb6b8.jpgOg så kan jeg jo også, som en lille bonus for dem, der er til det, berette at denne middag jo nærmest er helt paleo-venlig!!

 photo hverdagsmad6_zps528bb201.jpg photo hverdagsmad8_zpsf63f18e0.jpg

TEST AF SQUASH-SPAGHETTI

 photo squashspiral01_zpsd3f5520b.jpg

 photo squashspiral02_zps344af00f.jpg

Køkken-aggregater kan man aldrig få nok af – det er et kendt faktum. Så da jeg så en såkaldt spiralizer i håndholdt version på Madbandittens instagram, kiggede jeg lige en ekstra gang. En køkkendims, der ikke fylder alverden og som kan skære ens grøntsager ude på endnu en måde. Whats not to like? Som jeg vist har underholdt med herinde før, så synes jeg konsistens og form har utroligt stor betydning for smag- og spiseoplevelsen. En gulerod høvlet med tyndskræller er slet ikke det samme som gulerod skåret i små tern eller i skiver eller revet. Bare det om man river groft eller fint gør jo en forskel!

Jeg har tidligere fået grøntsagspasta på Palæo i Torvehallerne og syntes det kunne være fedt at kunne lave selv en gang i mellem. Ikke at jeg vil udelukke pasta fra mit liv for good (no way! Elsker pasta!) men variation er jo som bekendt altid godt. Og spiralerne kan udover pasta-alternativ også bruges til at spice en salat op osv osv.

Summa summarum lavede jeg en copycat på Madbandit-Jane og bestilte en Gefu-spiralizer på Amazon.co.uk. Jeg gav lige under 250 inkl. porto.

Så snart spiralizeren var kommet i hus, blev vi jo nødt til at prøve den. Et perfekt argument over for Clausen, som ikke deler mit vanvittige kærlighedsforhold til bolognese og derfor prøver at begrænse bolognese-middagene herhjemme.

Der blev derfor simret løs på en lækker ”sugo,” der blandt andet fik smidt et par saltede ansjoser i sig, mens løg og hvidløg blev svitset og derudover blev pimpet med alt godt for grøntskuffen: Lidt squash, masser af aubergine og nogle gulerødder. Alt sammen revet groft på rivejernet, så det nærmest smeltede ind i kødsaucen. Før flåede tomater og lidt oksefond røg i gryden, blev der hældt godt en halv flaske ”sløv” rødvin over kød og grøntsager, som fik lov til at koge ind og dampe godt af, før resten af væden blev tilsat. Elsker hvordan bolognese kan varieres i det uendelige.

Da saucen havde simret sig smød, blød og smagsfuld, gik jeg i krig med spiralizeren. Den fungerer lidt som en kæmpe blyantspidser, som man ”spidser” squashen/grøntsagen i. Spiralizeren har to ender: en til tynde strimler og en til tykke. Jeg lavede de tynde i denne omgang. Hvis man er god til at køre grøntsagen ”steady” igennem spiralizeren kan man næsten lave uendeligt lange spaghettier med den. Hvis man gerne vil starte på en ny spaghetti, kan man blot give grøntsagen et lille vip, så strimlen knækker.

Man kan ikke undgå en anelse spild med spiralizeren. Der hører et lille endestykke med pigge med, som man kan sætte i grøntsagen for at få så meget som muligt med, uden at snitte fingrene af. Jeg tror nu jeg skulle have snittet enden af squashen først. Piggene ville i hvert fald ikke særligt gerne sidde fast i den noget ujævne squash-ende.

 photo squashspiral03_zps3316a699.jpg

Her kan I se, hvad der blev tilbage fra mit spiraliserings-eventyr. Jeg synes det er acceptabelt – men gemte selvfølgelig det sidste, som blev smidt i en salat dagen efter. Havde vi lavet spaghettien før bolognesen, havde vi bare kunne smække resten i saucen.

 photo squashspiral04_zps3333a3ac.jpg

Spiralerne blev smidt i en skål og fik hældt kogende vand og et skud salt over sig. Der blev lige rørt rundt en gang eller to – og så blev spiralerne drænet.

 photo squashspiral06_zpsdce9ea7f.jpg

Jeg må sige at det altså virkeligt var lækkert med et friskt, let og knasende alternativ til pastaen. Jeg ER altså pasta-elsker, men det var virkelig en dejlig afveksling. Kødsaucen får lov til at fylde lidt mere i landskabet, men det kommer selvfølgelig an på hvor meget squash-spaghetti man laver. Vi brugte én squash til to personer og det var fint, men der var ikke overvældende meget. En gulerod eller lidt kinaradise oveni havde måske været perfekt (og ja, der SKAL en klart smør (eller to) på spaghetti med kødsauce, squash eller ej).

Glæder mig til at bruge min spiralizer igen – både til spaghetti-substitut og til alt muligt andet.

VALENTINES PALÆO

 photo valentines3_zps8fb340c4.jpgJeg sad den anden aften og kom til at drømme mig ud i en middag bestående af hollandaise og laks i en eller anden skøn forening – og da jeg i går havde en middagsaftale med min veninde A og hun heldigvis var med på den kombi, så blev det gårsdagens middagsmenu! Vores middag faldt tilfældigvis sammen med Valentines day, så hvorfor ikke gøre en dyd ud af nødvendigheden og gå all in på alle de herligheder vi havde lyst til. I dette tilfælde laks og pocheret æg overhældt med en af verdens bedste opfindelser – hollandaisesauce blender-style! Faktisk endte middagen med at blive ret så palæo, hvilket jo næsten fik det hele til at blive en slags sundhedsmiddag også… Altså lige ind til aftenens dessert.. Men hvem tæller også den med! (please – lad vær’ med det:)).

Vores laks og hollandaise og pocherede æg blev flankeret af dampet spinat og små ovnbagte syrlige cherrytomatos!

Til to personer brugte vi cirkus:

  • 2 x laksesteaks
  • 10 cocktailtomater
  • 1 pose frisk spinat – grundigt renset og skyllet (eller halv pose frossen)
  • 2 pocherede æg
  • Hollandaise af 3 æggeblommer og 125 gram smør, evt et par spsk. vand
  • Salt, peber og citronsaft til at smage alle herlighederne til med

 photo valentines6_zpsfaa49b03.jpgEgentlig var det mest tricky ved aftenens middag timingen. Ingen enkeltdele tager særlig lang tid, men skal helst ordnes samtidig – det er derfor ikke en middag, man skal satse på at jonglere alene og charme kæresten med (nu mindre han synes du er helt vild lækker med hollandaisesauce udover hele femøren og pocherede æggetrævler ned af forklædet…). Vi startede i fællesskab med at tænde ovnen på 175 grader. Give laksen en hurtig stegeskorpe på panden og en tur i ovnen med lidt olie, salt og peber og tomaterne, der var skåret i halve. Derinde fik laksen lov at stå en max 15. min. tid.

Imellemtiden blev spinaten dampet i lidt smør og stillet til side indtil servering, hvor væsken blev hældt fra og spinaten smagt til og lynvarmet i gryden. Æggene blev hældt op i små skåle og klar til pochering.

Til hollandaisen blev smørret smeltet og æggeblommerne pisket i blenderen sammen med lidt citronsaft, sennep, salt og peber til det havde en slags lys og luftig konsistens, og så var det ellers bare gradvist i med det smeltede smør indtil saucen tyknede. Vores tyknede lidt for meget, så vi suplerede med et par spiseskeer vand og det fungere fino til at gøre saucen tilpas flydende.

Sidste step var de pocherede æg, der bare var lidt for besværlige at få lige i skabet, men dog lykkedes til sidst. Vi brugte Klidmosters fremgangsmåde. Og ja – nedenstående lidt rodede, men enormt velsmagende tallerken var så simpelthen resultatet af vores anstrengelser! Simpelthen så godt, at blenderen med hollandaise kom direkte med ind på bordet, så vi var sikker på at få det hele med. Og det var faktisk noget nær en perfekt hollandaise, var vi begge helt enige om.

 photo valentines2_zpscc1990b3.jpg photo valentines5_zps3c2ca0d4.jpg

Nå ja – og så the grand finale… Kager en masse fra Sweet Valentine i Torvehallerne – formentlig og forhåbentlig deres bedste dag på året til at sælge søde sager;) Men haps hvor var de gode, særligt hindbær/ribs varianten i midten var ganske tæt på himmelsk!!

 photo valentines_zps4604c4ca.jpg