Jaja, Emilie skal jo ikke være den eneste til at give idéer til hvad man kan sende sit afkom afsted med til vennerne i vuggeren. Benny og Ella har nemlig fødselsdag ret tæt på hinanden, så jeg fulgte godt med, da Emilie skrev om, hvad Ella havde valgt at byde på, da hun fejrede sin første fødselsdag. Dog måtte jeg erkende at jeg ikke helt kunne gøre tricket efter, da sukkerpolitikken er noget strammere i vores vuggestue. Der er hverken plads til chokolade (heller ikke mørk!) eller – oh gru – krymmel! Ej, jeg synes nu det er fint nok, men man skal nogle gange lige vride hjernen en ekstra gang, når man gerne vil lave noget, der ser superfestligt ud, men som samtidig ikke må være vildere end en figenstang.

En af Bennys pædagoger sagde, at frugt, de ikke plejede at få, kunne være en idé – og den tog jeg til mig. Benny elsker (i perioder, de er sgu uforudsigelige, de små!) bær og melon, så det var det jeg endte på.

Jeg ville gerne have, at det var lidt festligt, men samtidig nemt at fordele og håndtere for de små hænder. Derfor gjorde jeg som følger:

Melonen blev stukket ud med små forme, jeg købte til overpris i Panduro (men cute er de. Må finde på nogle flere formål til dem, så de ikke virker til at have været så dyre ;-)). Vandmelon i stjerner og honningmelon i cirkler. Begge typer melon blev toppet med et bær, hhv. blåbær og hindbær og så fik de et lille flag igennem sig, så man også kunne mærke, at det var fødselsdag 🙂

Vandmelonen, som jeg lagde ud med, voldte mig lidt problemer, da dens tekstur skiftede mellem blød og sprød i hver enkelt skive og jeg var lige ved at opgive projektet. Det lykkedes dog og honningmelonen viste sig så meget nemmere at arbejde med. Den røde farve i vandmelonen er jo bare noget så fin, så måske man bare skal være bedre til at vælge dem ud end jeg.

Vær også lidt opmærksom på hvor tykt du skærer skiverne. Jeg kom til at skære nogle af mine lige vel tynde. Med honningmelonen var det dog nemt at sætte to tynde skiver sammen til én.

Jeg var lidt spændt på om de ville vække glæde, og jeg har ikke bedt om fuld rapport fra vuggestuen, men at dømme efter Bennys reaktion, så har de været et hit. Han blev fuldkommen vild, da han så dem på køkkenbordet om morgenen, og prøvede at stille sig så meget på tæer og gøre sig så lang som mulig for at få grabberne i dem.

For at der også var lidt at blive mæt af, havde jeg bagt disse kiks. De har en dejlig mild smag og jeg skruede lidt op for kanelen, som fungerede rigtigt godt. Dog synes jeg, at de er svære at bage ensartet af. Jeg tror, jeg vil prøve at give dem lidt mindre varme i lidt længere tid, næste gang. Lige pludselig går det nemlig hurtigt. En pakke smør og resten af blåbærrene røg også med i kurven, og så var der afgang til vuggeren.

Farmor hentede Benny den dag og de havde guflet stort set alle de tiloversblevne kiks på hjemvejen. Benny havde spist mindst fem, mente hun, så de er i hvert fald også godkendt til børnebrug 🙂

PS. Hvis du ikke lige står og skal give et barn fødselsdagsguf med i vuggeren, så vil jeg da egentlig mene, at de små frugthapsere vil gøre sig godt i voksent selskab også. Måske i en højere, vildere version, fx som en del af et brunchbord eller en buffet.

Ja, vi har haft etårs fødselsdag her i hytten og det blev fejret behørigt. Jeg synes egentlig slet ikke det er vigtigt med store og mange gaver til mit barn – eller farvekoordinerede tallerkner og flagrænker, som Julie også har filosoferet over i dette indlæg, men jeg synes det er vigtigt at grundlægge gode traditioner, og give min datter gode minder at se tilbage på, når hun bliver et lidt større lille barn. Om ikke andet, så i både analoge og digitale fotoalbums. De gamle analoge fotominder i form af det klassiske familiealbum har jeg nemlig selv haft stor glæde af hele min barndom (og voksenliv for den sags skyld). Det betyder altså noget, at ens fødselsdag betyder noget!

På gavekontoen (fra bedsteforældrene) blev det derfor til fine Kay Bojesen sager som den tapre fødselsdagssoldat, der skal stå på Ellas fødselsdagbord mange mange år fremefter og den klassiske gyngehest, som jeg håber, at min datter og efter hende, hendes børn, vil få glæde af. Vi gav hende selv det klassiske fødselsdagstog med den første vogn fra billedleg.dk. Der skal troligt fyldes på med vogne år efter år!

Vi har faktisk også bestilt en fin træskammel, hvor der skal indgraveres navn og hele molevitten. Endnu en gave, der forhåbentlig holder for livet – og kan blive ret handy, når nu hun er født ind i en familie af lavstammede folk 😉

Det lyder måske som mange og store gaver (og det er det jo også), men til gengæld er det gode holdbare sager (som både dækker over manglende dåb/navngivningsfest samt årets julegaver), og som i al rigelighed kan holde til mere end et barn og én barndom.

På madkontoen fik vi hjemmebagte fødselsdagsboller med flag i på selve dagen (det har jeg altid også selv fået, og der er behørigt blevet taget billeder af det hvert år, selv til min store irritation i de sene teenageår, så samme tradition skal mit barn naturligvis udsættes for;)). Og da vi fejrede det flotte første år med mormor og morfar stod den på jordbærkage med lys og gode langtidshævede boller som jeg plejer at lave dem (man kan helt selv vælge om det skal være med sigtemel eller almindelig hvedemel).

Jordbærkagen var fra Rein van Hauen og havde lige vundet Yelp’s test for byens bedste, men vi var ikke helt imponeret – måske den havde stået siden dagen før. Det var i al fald en lidt tør, søndagsversion vi kom hjem med.

Til gengæld kan jeg stærkt anbefale den virkelig gode emmentaler fra Lynhjem Ost, som vi havde købt gennem Nemlig.com og som duede virkelig godt med smør og hjemmebagte boller under.

I anledning af mit barns allerførste fødselsdag for et par uger siden skulle vi hitte på noget semisundt, men stadig festligt at medbringe til den nye vuggestue-hverdag. Efter en hurtig og lettere panikagtig gennemrodning af køkkenskabene (og en tur til Netto) landede vi på at lave en omgang sunde havegrynskugler og bananis. Så var der da lidt for enhver smag (og samtidig krævede det ikke det vilde af os, at bikse sammen).

SUNDE HAVREGRYNSKUGLER

Der florerer mange gode opskrifter på nettet på sunde havregrynskugler. Vi fulgte nogenlunde denne opskrift:

• 100 g tørrede dadler uden sten
• 50 g svesker
• 70 g mandler (vi brugte nogle lækre afskallede Marconamandler, der var på tilbud i Irma, men mindre kan også gøre det)
• 40 g Urtekram kokosmel + ekstra til at rulle i
• 40 g havregryn
• en spiseske usødet kakao
• saften fra 1/2 appelsin

Start med at blend mandler til mandelmel. Giv herefter dine svesker og dadler en tur i blender, food processor eller hvad du nu har. Bland herefter begge dele med kokosmel, havregryn, kakao og appelsinsaft og bered dig ellers på fedtede fingre, for nu skal massen røres sammen! Det skulle nu gerne gå rimelig nemt – og herfra er det bare om at dele massen i små kugler (der er til ca. 25 små kugler) og rulle dem i ekstra kokosmel.

BANANIS

• 4 rimelig modne bananer
• 200 gram god mælkechokolade, fx fra Valrhona eller lign.
• Kokosmel og “dessertkrymmel”

Egentlig er bananis virkelig hurtigt og let at lave, da bananerne ikke behøves at fryse mere end et par timer, men da vi skulle have isene klar til den følgende dag, delte jeg processen op i to. Først blev bananerne skrællet, skåret i mindre stykker (ca 3 stykker af en banan), sat på en ispind og så smidt i fryseren i en tætsluttende plastbeholder.

Morgenen efter smeltede jeg chokoladen og vendte bananerne heri. Du skal være hurtig for det går lynhurtigt med at afkøle chokoladen når nu bananerne er frosne. Lige efter turen i chokoladen blev de drysset med krymmel og kokos og så var det ned i plastikbeholderen igen. Bum. Hurtigt og nemt. Da isene i vores tilfælde skulle holde til eftermiddagshyggen i vuggeren, kom de fryseren igen. Ellers er det sådan set bare at spise herlighederne med det samme:)

Efter at have hygget mig med sygdom on/off i mine tre ugers ferie, for herefter (med en enkelt dags overlap) at hygge videre med 2 ugers sygemelding inklusiv nogle dages indlæggelse på Hillerød Sygehus (det var noget ond lungebetændelse og/eller lungehindebetændelse (ja, hvad var det egentlig. Indlæggelser kan godt være lidt forvirrende, men ondt gjorde det i hvert fald!)), der så også inkluderede et spontant natammestop, da Benny ikke kunne tåle penicillinen og kastede op all over det place… ja så trængte jeg sgu til noget pænt.

Dejligt egentlig at være så simpelt skruet sammen, at lidt pænhed kan lyse så overordentligt grundigt op, når man er præget af noget der (i I-lands-sammenhæng vel at mærke!!) godt kunne føles som forholdvis massiv modgang.

Anyways, jeg sneglede mit helende korpus i Frederiksberg Centret (som jo er blevet så godt, det er helt vildt!) og ranede Helsemin og Søstrene Grene for ovenstående skønheder. At en god del af det så også kunne spises gjorde jo bare det hele meget bedre.

Theen Three Tulsi fra Pukka er min store besættelse pt. Jeg drikker den hver aften (og husker at pakke den, hvis jeg ikke er hjemme). Den er lavet på hellig basillikum og er blød og rar og en lille smule som sort the, og så bare alligevel slet ikke. Den anden Pukka var lidt et sats. Tænker den som god til wannabe-forkølelser og forsøg på isthe. Gerne med frisk ingefær i begge dele.

Chokoladen er fra superseje (og delvist danske!) Chocolate & Love. Emilie og jeg har været heldig at være til et par arrangementer hos parret bag brandet og jeg vil mene at man skal lede meget længe efter så passionerede og seje typer, ser seriøst forsøger konstant at optimere ALT omkring deres produkt. Derudover smager denne chokolade med caramel og havsalt, kaldet Salt Sea, FOR-MI-DA-BELT!

Mandelsmørret i den lille glasbøtte med lyserød mærkat er allerede væk. Benny freaking elsker peanutbutter og mandelsmør – begge dele går under navnet leverpostej. Det kom sig af, at en mild form for leverpostejsbesættelse kolliderede med et leverspostejstomt køleskab, og jeg derfor præsenterede peanutbutter som “en anden leverspostej”. Han er vild med alle tre slags. Måske særligt mandelsmørret, som altså allerede er pist borte. Godt det kun kostede en lille million – ahem!

Derudover dappede jeg i Søstrene Grene for at forøge antallet af kasser herhjemme. Jeg har meget begrænset med opbevaringsplads (lettere forstærket af at jeg stadig ikke har fået bygget mig et skab i soveværelset(!)), og så er kasser altså en god vej frem. Har lige lavet en anden nydelig kasse om til puslegrejsopbevaring, hvilket er supersmart, så man ikke behøver at kigge på numsecreme og skumvaskeklude i sin stue og samtidig bare kan tage kassen ned fra hylden og dermed have det hele ved hånden.

At der så også lige befandt sig nogle nye nydelige kort i SG, gjorde jo ikke noget. Jeg samler langsomt og sikkert pæne kort, så jeg altid har noget på lager.