Der var liige et par dage eller to, hvor man tænkte, at NU kommer sommeren da! Vuggeren gav besked om, at ungerne skulle smøres ind i solcreme og have solhat med og jeg overvejede at ordne ben (ja, overvejede..) og den slags. Og så blev det småklamt igen. MEN det havde den positive sideeeffekt, at jeg fik fyldt lidt gør-det-selv-is i fryseren. Og nu kommer sommeren da vist nok, så hurra for “rettidig omhu by accident”. Kom sol, lad os spise is sammen!

Benny har tyvstartet mens det var kedeligt vejr og spist en af de lilla, som tilmed er en farve, han er meget optaget af for tiden, og det var en stor succes. Han har også fået den i flydende/ufrosset form og det røg også lige ned.

De er utroligt simple at lave og det er ikke de store indkøb, der skal til. Og så er de uden tilsat sukker, hvilket er ret fedt både for en selv, men måske særligt for små børn, der da slet ikke har brug for mængder af den slags.

Blåbær-is (4 små ispinde)
3/4 banan
3-4 store spiseskefulde græsk yoghurt (10%)
2-3 håndfulde blåbær. Jeg brugte Änglamarks fra frost, som er “rigtige blåbær”. De har godt med smag og farve 🙂
1 dadel (kan udelades)

Blend hele molevitten og hæld på isforme. Lad dem fryse en time og sæt så ispindene i.

Den brune var inspireret af denne klassiker, og da jeg så opdagede at jeg havde en lille rest peanutbutter med kakao, så tænkte jeg på Snickers og besluttede at det var en fin måde for peanutbutteren at ende sine dage. Det gav sådan et nøddecremet touch til isen, som var ret så lækkert. Er man ikke til peanutbutter, så udelad det bare. Og husk at isen kan trække mere kakao end du regner med!

Choko-peanut-is (4 små ispinde)
3/4 banan
3-4 store spiseskefulde græsk yoghurt (10%)
2 spiseskefulde kakao (jeg brugte Valrhonas, den er god og kan købes i Irma)
1 lille spiseske peanutbutter (kan udelades)

Blend hele molevitten og hæld på isforme. Lad dem fryse en time og sæt så ispindene i.

Ispindeformene jeg har brugt er købt på ebay og findes lige her. I dette tilfælde fyldte jeg kun formene 2/3 dele op og udskiftede de medfølgende plastikpinde med træpinde i stedet. Søstrene grene har både ispindeforme (lidt mindre end mine og så nydelige, at jeg måtte slå mig selv fast over fingrene for ikke at købe dem med hjem til samlingen) til sølle 15 kr. De har også adskillige varianter af træpinde til ingen penge.

Puha, blogging fra min side er ikke noget vi ser så meget til for tiden. For en god ordens skyld vil jeg altså lige sige, at det ikke er fordi, at jeg har mistet hverken lysten eller de gode intentioner. Men en gang i mellem bliver man overhalet af livet. Nu er det her jo ikke en “personlig blog” og alligevel så følger I, der følger med, jo også med i Emilies og mit liv. Sådan i overskrifter i hvert fald. Forleden læste jeg en beskrivelse af vores bette blog i The Food Lover’s guide to Denmark, som bl.a. skriver: “(…) follow two food bloggers moving through life. You get a feel for their everyday (…)”. Det synes jeg var sådan en fin beskrivelse – og som egentlig rammer meget godt ned i noget af det, der har været vores intention (omend uformuleret) fra starten.

Udover at være flyttet til ny lejlighed, der skulle totalrenoveres, at blive ramt af en hjernerystelse med ret heftige – i hvert fald langvarige – følgevirkninger, så er jeg også blevet alene. Alenemor. Det var godt nok en titel – og ikke mindst situation – som jeg aldrig nogensinde havde drømt skulle blive min. Men ikke desto mindre er Clausen flyttet, og vi skal have en ny hverdag til at fungere. Hver for sig, men sammen om vores barn. Hvordan det lige kommer til at påvirke bloggen, kan jeg ikke sige. Måske flere lette løsninger i opskrifterne! 🙂 Og måske endda flere restaurantanbefalinger, når jeg er “alene hjemme” -who knows! (Man må prøve at fokusere på det positive, jo!)

Og fordi det her først og fremmest er en madblog og det er alt for grænseoverskridende at lade mit liv fylde et helt indlæg, tager vi lige et par af de der lette opskrifter: Nemlig to ufatteligt nemme serveringer med asparges. De er faktisk så nemme, at jeg synes, at det ville være for voldsomt at kalde det egentlige opskrifter.

Den første er den simpleste, men også – efter min mening – bedste både at servere asparges. Aspargesene kommes på en mellemvarm pande i lidt olie og gives god varme på alle sider. De skal blot tilberedes, men ikke til et stadie af slattenhed. Vip dem over på et fad og riv så generøse mængder af god parmesan ud over. Hvis du er rigtigt vild, kan du også give dem et riv citronskal – peber er et must!

Den anden version blev til i noget småkaotisk kommen hjem fra arbejde, skynde sig at lave mad til mine forældre og Benny-situation. Aspargesene blev tilberedt på panden igen (jeg foretrækker pande frem for gryde, da smagen så ikke har mulighed for at smutte ud i vandet, men bliver i de grønne). En god portion spidskål blev snittet meget fint i lange strimler og smidt på panden efter aspargesene var færdige. Strimlerne fik selskab af en omgang smør og blev vendt indtil de var faldet godt sammen. I mens kogte jeg vand og hældte det over en portion bælgede edamamebønner fra fryseren (de fås bælgede i Irma). Det hele blev dynget ovenpå hinanden og endte ud som en vældigt rar varm og grønt-i-grønt-salat, der mættede uden på nogen måde at være tung. Lidt god olivenolie, urtesalt, peber og evt. citronskal er anbefalelsesværdige som toppings.

Alt i alt tog den nok 10-15 minutter at lave, og salaten egner sig som tilbehør til det meste kød, fisk og fjerkræ. Gerne på grill, hvis sommeren ellers gad at stikke næsen forbi.

Det er ved at være lidt tid siden, at vi har skrevet om det dersens babymad, men med en baby, der snart nærmer sig de 10 måneder, så må jeg hellere skynde mig at få skrevet de her indlæg før jeg glemmer, hvad vi egentlig gjorde, da hun blev seks måneder:)

Når baby bliver ca. seks måneder begynder der at blive lidt mere frit slag på madkontoen – og noget af maden ligner tilnærmelsesvis det vi voksne spiser. I dette indlæg vil jeg skrive lidt mere om, hvad der har været hits på snack/mellemmåltids-fronten her i hytten.

Hjemmebagt rugbrød uden kerner

Rugbrød med lidt leverpostej, avocadomos eller smør var hurtigt et hit hos os. Har du en surdej, så er det rimelig nemt at flække dit eget rugbrød sammen. Jeg har aldrig kunne få oparbejdet en surdej selv, men arvede en sjat – og derfra er det gået strygende. Med basen på plads har jeg lavet dette rugbrød og så bare erstattet kernerne i step 2 med en blanding af rug- og hvedemel. De små søde kræ må nemlig ikke få hele kerner i starten. Jeg har skåret rugbrødet ud i små tern og så synes jeg faktisk at vores datter var ret hurtig til nemt at gafle rugbrødet op med hendes små tykke fingre. Ellers kan man jo hjælpe dem lidt på vej, hvis man tror på den slags.

“Gnave-stænger”

Ved siden af den klassiske mos, der stadig er på repetoiret i 6-9 måneders alderen kørte vi også alskens variationer af “gnave-grønt” eller andet spiseligt, der kan passe i en lille babyhånd, der er ved at prøve kræfter med spiseriet selv. Der er ikke noget rocket science her, men vi har været glade for følgende fire:

• Den klassiske – agurk i stænger
• Den spøjse – Änglamarks majs-snacks
• Den sunde – (ud)kogt brocollibuket
• Den fedtede – rugbrød med leverpostej

Og sådan nogenlund i kronologisk rækkefølge, hvis man overvejer hvornår man kan introducere hvad. Jeg har altid undret mig over de der majssnacks, når jeg har set andre forældre servere det for deres små poder, men det ryger ned som en leg (det ryger også meget nemt på alt andet – og klistrer forfærdeligt), og har reddet mangt en gåtur med et hysterisk barn.

Kyllinge-postej

Ifht. at prøve sig frem med kød til baby, så fandt vi ud af, at vores barn bedst tog det lyse kød i starten, som fisk og kylling. Derfor skyndte jeg mig også at hapse en øko kyllingepostej med hjem, da jeg spottede den i Kvickly en dag. Jeg havde simpelthen aldrig lagt mærke til den afart af postej, men den smager sådan set ganske fint og det ryger lige lukt i løgnhalsen på en omgang rugbrødshapsere herhjemme, så vi er tilfredse.

Banan-pandekager

En af mine søde mødregruppe-damer, hvis dreng liige var en måneds tid ældre end Ella, havde stor succes med små pandekager, så det har vi også prøvet os ud i – og de er også ret praktiske til at tage med på tur – og til at spise før man vil introducere al for megen hvedemel til de små maver.

Hvis du blander nedenstående – og fx steger det på en pande i en omgang kokosolie, så har du en fin lille stak, der kan ryge i køleskabet og tages frem efter behov.

• 1 banan
• 1 æg
• 1 lille håndfuld finvalsede havregryn
• Vanilje/kardemomme
• Evt. lidt mel

“Innocent-is”

Hvis man døjer med en baby, der døjer med tandfrembrud, så kan det være en god idé at give dem noget køligt at gumle på, fx kolde agurkestænger. Et andet smart trick er de små Innocent Kids smoothies man ofte kan få i pakker af fire. Jeg har et par gange været heldig at finde dem på tilbud enkeltvis i Kvickly på sådan noget datoservice-tilbud – og så bare smidt dem i fryseren. Og vupti, så har du en nem skub-op is, som selv de helt små må få, da der ikke er andet end frugt i Innocents smoothies. Da jeg prøvede konceptet af, var min datter stadig for lille til at styre sådan en skub-op is selv, og det er nok også meget godt at hjælpe lidt, da der nok er lidt rigeligt is i sådan en hel juice-brik.

Da min datter nu er blevet snart 10 måneder er vi meget modigere med, hvad hun må få – og da hun tilmed er rimelig altspisende, og sådan set også skal begynde at spise mere og mere af det Sundhedsstyrelsen kalder “familiens mad”, så får hun altså snildt alskens frugt, boller, pandekager, rugbrødsmadder med ost, små frikadeller og hvad der nu ellers lige er i køleskabet til mellemmåltider – og det synes hun er en fest. Så er man ved at gå i spåner over al den “special-mad” man har gang i når børnene starter på mad, så bare husk at det ikke er meget mere end tre måneders tid, det drejer sig om 🙂

Pheww – det er godt nok lang tid siden at jeg har tjekket ind her på bloggen!! Men barselslivet blev i starten af juni afløst af min retur til det pulserende arbejdsliv, og kombinationen af arbejde og aftentid med babybanditten og kæresten har efterladt mig flad som en pandekage og særdeles computertræt.

Derfor er det heller ikke tid i køkkenet, der har været allermest af på det sidste, men så er det jo dejligt at blive inviteret i byen i ny og næ og få god mad. Det fik jeg fx i søndags, hvor vi fejrede min mors fødselsdag, og udover en virkelig dejlig grillfrokost, fik vi en ganske fantastisk og meget blogvenlig lagkage til dessert. Nu var det jo netop min mor og ikke mig, der havde lavet af kagen, så en helt præcis opskrift kan jeg ikke give. Jeg kan dog give lidt pejlemærker 🙂

• Et sæt lagkagebunde – Irmas er fx gode
• Masser af flødeskum
• Friske hindbær
• Hindbærsirup
• Rutebiler
• Makroner
• Flormelis (og ekstra hindbærsirup) til glasur

Lagkagen består af to lag fyld lagt sammen med de tre lagkagebunde.

Det nederste lag fyld består af flødeskum rørt op med friske hindbær, knuste makroner og hindbærsirup. Siruppen havde min mor lavet selv, men orker man ikke det, så laver Rokkedyssegård i Kirke Værløse en meget hæderlig én, som også kan købes i de fleste MENY-butikker og vist nok også ved boden i Torvehallerne.

Det øverste lag består af flødeskum rørt op med rutebiler (der vist kan købes i de fleste supermarkeder).

Lagkagen toppes med en ordentlig omgang pink glasur rørt på flormelis og hindbærsirup (så den bliver flot og lyserød), der gerne skødesløst skal løbe ned over kagens sider. Som kronen på værket pyntes med friske hindbær.

Da vi kun var tre voksne og 1 lille barn til at indtage denne herlighed, havde min mor skåret lagkagebundene til, så kagen var mere mundret i størrelsen – jeg vil gætte på at kagen var ca. 18 cm i diameter. Det gjorde også at den blev lidt mere kompakt og foto-fin at sige på. Bare et lille tip til det mindre fødselsdagsselskab!

Hej! Vi lever altså stadig, men tiden løber fra os her i småbørneland, som udover de daglige udfordringer både byder på diverse større livsbegivenheder, som også stjæler en del tid. Det kan I høre mere om en anden dag. I dag handler det nemlig om en supersej konkurrence hvis vi selv skal sige det.

Vi har nemlig fået lov at udlodde to billetter til Nyskud Juni – en pop up middag “hvor stemningen af sommerfest med hvidt tøj, stråhat og kulørte lamper, møder eksotisk verdensmad med månedens vilde urter, blomster og bær”, som Byhøst, der står for gildet, beskriver det.

Byhøst har til denne pop up middag allieret sig med nogle topseje damer fra Tingbjergs Kvinder, der bruger deres seje skills i køkkenet til at komme ind på arbejdsmarkedet. Byhøst-drengene har forelsket sig i Tingbjerg-kvinderne og deres madlavningskunnen og vi spår at det bliver en helt særlig oplevelse at se etnisk kogekunst møde vilde urter og nordiske råvarer, blandt andet kommer standkarse, brændenælder og hyldeblomst, samlet af Byhøsterne, bragt ind i en ny etnisk kontekst og Byhøst-drengene lover, at menuen kommer til at smage af både Danmark, Afrika, Mellemøsten og Asien.

Middagen foregår i en baggård i Nordvest og du kan altså vinde to billetter til den garantrisset megahyggelige middag.

Det eneste du skal gøre er, følgende:

• Sikre dig, at du faktisk kan deltage i middagen på fredag, så billetterne ikke går til spilde!
• Like Byhøst på Facebook (på den måde får du info om alle deres seje arrangementer. Og de spammer ikke, promise :-))
• Smide en kommentar nedenfor, hvor du fortæller om din yndlingsurt/vilde råvare (altså noget man kan plukke ude i naturen, du ved!)

Konkurrencen løber til i morgen kl. 19 – og vinderen annonceres i morgen aften! Pøjpøj til jer alle sammen!

Det med småt: Byhøst forærer os billetterne til konkurrencen. Vi modtager ikke noget til gengæld, men gør det fordi vi: kender Byhøst’erne og synes de er seje, desværre ikke selv kan deltage og fordi vi synes I er seje og helt sikkert vil sætte pris på en ekstraordinær middag med ekstraordinære råvarer! 🙂