SCHWEIZISK BJERGGUF

Photobucket

Har jo som berettet været et smut i Schweiz for nylig – og udover dejlig hjemmelavet kålrabisuppe – stod den selvfølgelig også på vandretur i bjergene med tilhørende frokost.

De fleste schweizere forekommer ualmindeligt aktive set med danske briller. De står op før fanden får sko på og vandrer rundt i bjergene i timevis – unge som gamle. De er til gengæld også rigtigt gode til at belønne sig selv med god nærende bjergkost efter strabadserne. Vi taler jo om landet, der fx har opfundet röstien og ostefonduen, og gerne spiser schnitzel und pommes, så  helsefreaks kan man altså ikke kalde dem! Men frisk bjergluft gør også sit til sulten!

Photobucket

Såååå – When in Rome…. Det ville jo være ærgerligt ikke at følge de lokale skikke! Og efter en rask travetur (et par timer senere end den gængse Schweizer) fandt vi på bjerget Sattel en hyggelig lille bjergrestaurant og noget november-sol, hvor vi indtog en skøn frokost bestående af gode pølser, røget bacon, Appenzeller ost og en eller anden rar lokal øl i meget fin flaske.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Denne dag var det dog nærmere frokostens finale, der udgjorde den virkelig nærende del af måltidet. Vi havde nemlig luret på nabobordenes lokkende tallerkener, der bød på en dessert, der lignede en gevaldig klump flødeskum – og det måtte jo prøves! Det viste sig at være nogle super gode fluffy kæmpe marengs suppleret med flødeskum – en rimelig rar kombi, der måske kan tolkes som den meget simple version af englændernes Eton mess – og som må være et eksperiment værd i køkkenet herhjemme!

Photobucket

Nå ja – og når man nu var i gang kunne man jo ligeså godt købe lidt fine Sprüngli Luxemburgerli macaroons med hjem fra lufthavnen;)

Photobucket

KÅLRABI.KØRVEL.KAMMUSLINGER

PhotobucketFor et par weekender siden var jeg besøg hos min muddi i alpelandet a ka Schweiz. Her stod den som sædvanlig på masser af go’ og nærende alpemad. Lørdag aften stod den fx på denne hjemmelavet kålrabi-kørvel-kammuslinge suppe. Tre ingredienser jeg aldrig selv havde fundet på, men det er jo netop det skønne ved inspiration fra andre. Opskriften havde min mor nemlig fået af en af hendes veninder – noteret på tysk og derfor ganske spændende at afkode, men ved fælles hjælp lykkedes det ganske godt, hvis vi selv skal sige det.

Kålrabi er en ret spøjs grøntsag, som jeg aldrig har set i supermarkederne herhjemme, men den er ganske frisk og sprød i smagen – og ikke særlig bitter, som andre kålagtige gevækster kan have tendens til. Tror måske man skal kigge forbi et godt grøntmarked eller meget velassorteret supermarked for at hitte kålrabien herhjemme. Hvis du ikke ved, hvordan en kålrabi ser ud (det gjorde jeg ikke forinden), så er det sådan en fætter her:

Photobucket

Opskriften (omsat til dansk) til ca. 4 personer endte som følger:

  • 1 skrællet kålrabi
  • 2 sure æbler – vi brugte belle boskop
  • 2 kartofler
  • 1 løg
  • 1 stor bundt kørvel (finthakket)
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • 2 dl piskefløde
  • 12-16 kammuslinger
  • Salt, peber
  • Smør (til at svitse grøntsager og kammuslinger)

Start med at skræl æbler, kartofler, løg og kålrabi og skær det hele i store tern.

PhotobucketSvits herefter grøntsagerne i lidt smeltet smør i en stor gryde. Krydder med salt og peber. Når løgene er bløde, tilsættes grøntsagsbouillonen og suppen koger i 35 minutter.

Photobucket

Photobucket

Når suppen er kogt godt sammen, skal den have en tur i blenderen, eller stavblenderen (det er klart nemmest lige at smide en stavblender ned i gryden), og så er suppen klar til en god sjat piskefløde – og kørvlen. Slut af med at give den et opkog. Vores suppe blev en anelse tynd i det – måske fordi vi havde taget en halvfed piskefløde – måske fordi vi havde hældt for meget bouillon i. Jeg har nedjusteret lidt i væskemængden i ovenstående, men prøv dig frem.

PhotobucketTil aller allersidst, men suppen koger sammen, smides lidt smør på en knaldvarm pande, og kammuslingerne steges med et godt drys havsalt og peber.

Photobucket

Photobucket

Hele herligheden serveres med en kvist kørvel på toppen – haps!

Photobucket

Schweizermiddag uden ostefondue


Af Emilie

Var her i weekenden et smut i Schweiz for at besøge min mor og hendes kæreste i anledningen af hendes fødselsdag. Det betød naturligvis også go fødselsdagsmiddag og destinationen var en lillebitte by, Neuheim og den ret undseelige restaurant Falken, der med sit lidt kedelige beton-look ikke røbede meget om gastronomien indendørs. Og meget ulig mange andre schweizer-restauranter, der holder en ret traditionel og hyggelig heidi-stil blev vi ved første øjekast lidt skuffede over mødet med beton-blokken.

Men restaurant Falken skulle vise sig at være en ret fantastisk forstads-perle. Indenfor var der roligt og stilrent indrettet og måske max 8 borde til de tre tjenere, der var mægtigt opmærksomme på vin, vand og tilfredshed hele middagen igennem. Som amuse bouche (ja altså, det lærte jeg så lige i dagens anledning var det rigtige ord for pre-dinner gratis appetizers!) fik vi en tallerken med et lille glas gazpacho, en basilikumolie, en mousse af røget hellefisk og lidt syltet grøn peber (uret rundt).

Gazpachoen og basilikumolien var begge virkelig lækre, men moussen var en tand for fed til min smag – selvom det hjalp lidt at kombinere den med de små tyndtskåret agurker og lidt af olien, og den syltede peber sådan lidt intetsigende, men altså man skal jo aldrig klage over gratis mad, så jeg vil lade klagerne være ved det.

Til forret havde de gamle bestilt basilikumravioli med stegt hummer – endnu en ret, der gav mig blod på tanden til at få afprøvet lidt mere skaldyrs-kokkeri – og ikke mindst hjemmelavet pasta, der også er et eksperiment jeg har til gode. Måske de andre blog-damer skal med i faldet og lokkes med til et projekt-hjemmelavet pasta…
Og så til min egen forret – entenleber terrine, som menukortet lød – eller foie gras, som franskmændene kalder det. Det er MEGET sjældent jeg spiser foie gras – ikke så meget fordi man kan sige en masse politisk korrekt om at lade være, men mere fordi det virkelig er en fed sag, der efter min mening skal doseres med måde og fordi det også er en sådan lidt halvpebret forret.

Mindes dog engang på en firmatur til Frankrig at have fået foie gras tre gang på to dage – det kurerede mig vist også et par år ud i fremtiden (men i det mindste var det firmaet, der betalte;)). Falkens version blev serveret med en fin lille rabarberkompot, syltede og glaserede skalotteløg, en rosmarinkvist (som et fint lille træ i terrinen) og små fine stykker grillet briochebrød – det er løgene, der er gemt bag rosmarintræet.

Til hovedret valgte min mor og jeg dagens fisk – en turbot som jeg efterfølgende (mange tak til Google translate) har konstateret var pighvar. Pighvaren havde fået følgeskab af en grøn sølvbede-agtig sag, lidt fennikel, 5 ærter (her kunne de godt ha været lidt mere generøse), soltørret tomat, lidt vilde ris og en deeejlig safranflødesauce. On the side, en meget passende lille skål jasminris, man selv kunne dosere – et ret fin trick, der gjorde at man ikke døde i kulhydrater.
Som afslutning på aftenen brillerede restauranten igen med en on-the-house dessert – gad vide hvad man kalder sådan en slags omvendt amuse bouche – hmmm – Google hjælp mig… Fine små chokoladekage-hapsere med en slags marcipancreme på toppen.
Og her ville jeg jo så sædvanligvis skrive en opfordring til at kigge forbi – endnu engang rose den virkelig gode mad osv. – men altså hvem kommer lige forbi Neuheim i det midt/nordlige Schweiz… – nok ikke særlig mange, men alligevel – I skulle ikke snydes for lidt lækker Schweizer-restaurantbesøg – og hvem ved, måske lidt inspiration til egne middage kan snige sig ud af skærmen i stedet.

Ski og spiseri…

…Hænger altså sammen!

Her lidt lækkerier fra en schweizisk alpetop…

Schweizisk citronvand – de kan altså noget med toptjekket nationalistisk design dernede!

Latte macchiato – eneste version af kaffe jeg indtil videre har lært at drikke (fordi det egentlig mest er mælk)

Berliner pfannkuchen i flere varianter (PS – læg lige mærke til det fine mønstrede papir – næsten lidt IKEA over det..)

Af Emilie

Mens vi venter på sommeren…

Af Emilie

…Lidt snapshots fra en forsvunden sommer – kom tilbage til mig!

Mens alle andre indåndede urinstøv på Roskilde flygtede vi til sommerhushygge i Asserbo – her står den på super lækre bøffer fra den lokale slagter i Skærød

Morgenmad på Kreta – nemt at være sommersund med græsk youghurt, nødder og frisk frugt

Klar til grill i Præstø – jeg havde ansvaret for bernaise smørret – det hurtige alternativ til hjemmelavet sauce – bare masser af smør rørt med essens, frisk estragon, reven citronskal og lidt hvidløg

Middag med familien på Restaurant Sletten – klart et besøg værd, her smækre kammuslinger med indisk karry

Endnu en sund omgang morgenmad – denne gang på terrassen i Schweiz med udsigt over Zugersee