Efter at have hygget mig med sygdom on/off i mine tre ugers ferie, for herefter (med en enkelt dags overlap) at hygge videre med 2 ugers sygemelding inklusiv nogle dages indlæggelse på Hillerød Sygehus (det var noget ond lungebetændelse og/eller lungehindebetændelse (ja, hvad var det egentlig. Indlæggelser kan godt være lidt forvirrende, men ondt gjorde det i hvert fald!)), der så også inkluderede et spontant natammestop, da Benny ikke kunne tåle penicillinen og kastede op all over det place… ja så trængte jeg sgu til noget pænt.

Dejligt egentlig at være så simpelt skruet sammen, at lidt pænhed kan lyse så overordentligt grundigt op, når man er præget af noget der (i I-lands-sammenhæng vel at mærke!!) godt kunne føles som forholdvis massiv modgang.

Anyways, jeg sneglede mit helende korpus i Frederiksberg Centret (som jo er blevet så godt, det er helt vildt!) og ranede Helsemin og Søstrene Grene for ovenstående skønheder. At en god del af det så også kunne spises gjorde jo bare det hele meget bedre.

Theen Three Tulsi fra Pukka er min store besættelse pt. Jeg drikker den hver aften (og husker at pakke den, hvis jeg ikke er hjemme). Den er lavet på hellig basillikum og er blød og rar og en lille smule som sort the, og så bare alligevel slet ikke. Den anden Pukka var lidt et sats. Tænker den som god til wannabe-forkølelser og forsøg på isthe. Gerne med frisk ingefær i begge dele.

Chokoladen er fra superseje (og delvist danske!) Chocolate & Love. Emilie og jeg har været heldig at være til et par arrangementer hos parret bag brandet og jeg vil mene at man skal lede meget længe efter så passionerede og seje typer, ser seriøst forsøger konstant at optimere ALT omkring deres produkt. Derudover smager denne chokolade med caramel og havsalt, kaldet Salt Sea, FOR-MI-DA-BELT!

Mandelsmørret i den lille glasbøtte med lyserød mærkat er allerede væk. Benny freaking elsker peanutbutter og mandelsmør – begge dele går under navnet leverpostej. Det kom sig af, at en mild form for leverpostejsbesættelse kolliderede med et leverspostejstomt køleskab, og jeg derfor præsenterede peanutbutter som “en anden leverspostej”. Han er vild med alle tre slags. Måske særligt mandelsmørret, som altså allerede er pist borte. Godt det kun kostede en lille million – ahem!

Derudover dappede jeg i Søstrene Grene for at forøge antallet af kasser herhjemme. Jeg har meget begrænset med opbevaringsplads (lettere forstærket af at jeg stadig ikke har fået bygget mig et skab i soveværelset(!)), og så er kasser altså en god vej frem. Har lige lavet en anden nydelig kasse om til puslegrejsopbevaring, hvilket er supersmart, så man ikke behøver at kigge på numsecreme og skumvaskeklude i sin stue og samtidig bare kan tage kassen ned fra hylden og dermed have det hele ved hånden.

At der så også lige befandt sig nogle nye nydelige kort i SG, gjorde jo ikke noget. Jeg samler langsomt og sikkert pæne kort, så jeg altid har noget på lager.

Nå, alle de her boligindslag udsprang jo egentlig af, at jeg ævlede om at vise jer mit “nye” køkken, som der blev brygget og bygget på af min kæreste mens vi legede nybagte forældre her i efteråret. Det er en disciplin jeg ikke sådan lige vil anbefale andre at kaste sig ud i. Det er rimelig stressende at stå uden køkken med en lillebitte baby, men nu hvor det står her – fiks og færdigt – er jeg selvfølgelig kisteglad for det.

Egentlig nyt er det jo ikke. For elementerne står hvor de hele tiden har gjort. Og selve skabene er også de samme, som da jeg flyttede ind. Da vi nok ikke kommer til at bo her i hundrede år, gad vi nemlig ikke at give køkkenet den helt store tur. Det kunne ligesom ikke rigtig betale sig. Og så er køkkenet, som det sikkert kan anes samtidig rimelig småt. Så det var heller ikke fordi, at der var så mange brikker at rykke rundt på. Når det er sagt, så greb projektet alligevel om sig. Når man først er i gang, så lader man sig altså lidt rive med. Fx var det ikke planen at få integrerede hvidevarer, men der blev vi grebet lidt af en stemning 🙂

Vi lod som nævnt skabselementerne stå, men flåede de kedelige hvide låger og et 80’er agtigt hjørnehylde-system af samt fjernede en tung “top-kasse” over overskabene, der gemte det rå udluftningsrør. Vi flåede også en mærkelig hvid bagplade ned og satte fine grå klassiske køkkenfliser op. Og sidst men ikke mindst udskiftede vi en virkelig kedelig laminatbordplade med en noget sjovere mintgrøn laminat presset over en åben finér-plade. Den hittede vi hos Krydsfinérhandlen (dog efter en lille smule bøvl, da de ikke lige kunne blive enige om, om det kunne du’ til et køkken – det kan det, kan vi hilse og sige).

I stedet for de hvide låger fik vi en snedker til at tilskære og oliere nogen fine lyse birkefinér-låger til alle skabe samt køleskab og opvasker, der begge blev udskiftet til integrerede versioner.

Nedenfor vil jeg forsøge at vise jer køkkenet fra lidt forskellige vinkler, så I forhåbentlig kan få en nogenlunde fornemmelse af rummet, der er et lille “kvadrat” åbent ud mod vores opholdsrum.

Fra en ende af har vi her de helt almindelige IKEA stålhylder, som vi satte op i stedet for den rigtig træls 80’er hjørnehylde. Og som det fremgår er vi ret så glade for te herhjemme – og bare generelt glade for at have mange madlavnings-sager inden for rækkevidde af komfuret.

Da køkkenet netop er ret småt – og vi har usandsynlig mange køkkenmaskiner gemt på bordplader og i skuffer og skabe – har vi faktisk valgt at smide den ofte ikke så pæne elkedel ud og udskifte den med en klassisk kedel til komfuret. Med en boost-induktion funktion er det nemlig lige så hurtigt, det sparer strøm og så er det da også lidt hyggeligt.

Og så lidt fra den anden side af køkkenet. Et lille fritstående hjørneelement og fikse IKEA-knagerækker vi har sneget ind til ekstra opbevaring i det fine store vinduesparti.

Og lige for at få rumfornemmelsen på plads, så kan I se opholdsrummet (og min lille baby-bandit) set fra køkkenet.

Endeligt – udsigten ind mod køkkenet den modsatte vej inkl. vores fantastiske boghylder fra IKEA, der kan rumme vores yndlingskogebøger og den fine lille gamle “kommode” (eller, hvad man nu kalder den), jeg har fået med fra mit barndomshjem, givet en omgang sort træmaling og et par matte Anne Black knager, der matcher køkkenbordets grønne farve (og ja ja – I må godt her på falderebet af indlægget kalde mig farvekoordinerings- fascist;))

Eftersom vi ikke blev buhu’et ud efter indlægget om mit opholdsrum, så prøver vi lige igen med endnu et indlæg fra privaten her på Frederiksberg. Denne gang er det børneværelset, der står for tur.

Børneværelset var indtil for nylig vores soveværelse, hvor vi alle tre har sovet, siden baby-banditten kom til for et halvt års tid siden. Det blev riiimelig trængt i længden, da soveværelset er lejlighedens mindste værelse. Og det føltes i sidste ende lidt som om, at der hverken var ilt eller ro nok til nogen af os. Så vi rykkede dobbeltsengen ud af rummet – og babysengen ind. Banditten sover dog mestendels stadig i sin slyngevugge i døråbningen mellem de to rum. Men det er en helt anden historie, der handler om søvnmangel og billige tricks (vuggen), der kan anbefales til alle små søvnbanditter.

De glimt I får her, er primært af puslepladsen (og så lidt stemningsbilleder). Selve puslebordet er en IKEA Malm kommode, der har fået påskruet et par Anne black knager og påsat en malet finer-pusleplade, som min kæreste har snedkereret. Ret smart synes vi selv. For så kan vi bare smide pladen ud, når pusleriet engang er overstået – og så har vi stadig en god kommode til tøj.

Resten af “puslepladsen” består af en fin String-reol med plads til alle de praktiske sager, der er rare at have inden for rækkevidde. Og så lidt pynt til baby. Blandt andet har vi pyntet undersiden med små fine “til og fra”-kort fra Lucky Boy Sunday, som vores datter hygger sig ret meget med at kigge op på.

Hey, og den lille sollampe der hænger ved pladsen er en virkelig smart lille sag, designet af Olafur Eliasson for SOS børnebyerne. Den kører på solceller og oplades ved en tur i vindueskarmen i løbet af dagen. Vi brugte lampen rigtig meget om natten til stille pusleri da vores datter var helt lille og ny, så vi ikke tændte alt for meget lys og dermed vækkede både barn og os selv mere end højst nødvendigt.

Så snart vi har fået de sidste billeder på væggen, følger nok en lille opdatering af indlægget, men tjek lige som en start den mintgrønne kiste ovenfor. Det er et loppefund min mor har fundet og malet i den fine farve. Totalt perfekt til det douche-grønne tema, vi prøver at køre igennem herhjemme. Og den lille herlige trio af fine bamser i vindueskarmen, der bl.a. er en gave fra min søde veninde A og en hjemmestrikket fætter fra min dygtige kusine.

OK – Måske I bare overhovedet ikke gider at se på vores hjem, når I plejer at komme her for opskrifter eller restaurantanmeldelser. Men jeg gør sgi et forsøg. Faktisk ville jeg som en start vise jer mit fine nye køkken, men det rodede lige lidt rigeligt til en foto-session. Derfor bliver det første “se mit hjem”-indslag naboen til vores køkken. Nemlig opholdsrummet, der er åbent ud mod køkkenet. Og om I vil det eller ej – så følger køkkenet, og hjemmets øvrige rum nok også i den nærmeste fremtid.

Faktisk er opholdsrummet også spritnyt. Vi har nemlig lige leget tetris med lejlighedens ca. 80 kvadratmeter og flyttet sofa-området sammen med spisestuen. Det var lige som lidt nødvendigt, da lejlighedens beboere er gået fra én til tre på ca. to år. Altså en pæn tredobling, der har tvunget os til at tænke lidt anderledes end da jeg boede her alene og spisestuen altid stod klar som en balsal med plads til festligheder og 10 spisende gæster. Det gør nu ikke så meget, at balsalen er nedlagt. Vi synes nemlig selv, at det nye kombinerede sofa, spise, legerum er blevet helt ok.

Nå ikke mere snak. Nu lidt billeder (der klart afslører, at billeder af møbler er en ny disciplin for mig og mit kamera;))

PS – er det ikke bare et überfint vægmaleri, der pryder vores opholdsrum? Det var egentlig min plan at male det over, da jeg flyttede ind. De forrige ejere havde brugt rummet som børneværelse (dengang var der en væg ind mod køkkenet) og det er vist nok børnenes mor, der selv har malet det. Da jeg så rent faktisk stod med nøglerne i hånden i mit nye hjem, kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at male “Otto”, som jeg døbte ham, over. Hvor ofte er det lige, at man får lov til at bo sammen med et fabeldyr med Converse Allstars på, spørger jeg bare! 🙂