JUL MED HØJT TIL LOFTET

PhotobucketI søndags skulle jeg mødes med min mødrende familie (eller i al fald en lille håndfuld af dem) til et eller andet varmt drikkeligt henad eftermiddagen, og det kan altså godt være lidt halvsvært i denne by skal jeg hilse og sige. Årsagen var dog meget udramatisk, at mange af de hyggelige testeder som Perchs m.m. holder lukket om søndagen.

Valget endte derfor på Nimbs bar, der lokkede med varm gløgg foran pejsen og udsigt til et julepyntet Tivoli fra vinduerne. Og det var et rigtig rigtig godt valg! Der er simpelthen noget herligt old world, engelsk hotel i det 19. århundrede over at sidde i Nimbs store øreklapstole i det smukke og kæmpestore julepyntede rum med gevaldigt højt til loftet, ild i pejsen og høflige tjenere, og sippe til brandvarm gløgg

(Man glemte faktisk næsten, at man havde cyklet tværs gennem en plaskvåd by forinden, lignende en hængt kat, og den flinke tjener oplyste én om, at de havde håndklæder til at tørre håret på toiletterne:/)

PhotobucketSå summasummarum – det er bestemt ikke sidste gang jeg skal sidde foran pejsen i Nimbs bar – tror også stedet vil gøre sig mægtigt godt til en afterwork cocktail, et glas rødvin, eller måske splashe helt ud og prøve deres søndags luksus brunch. Og næste gang tror jeg, jeg vil gøre mig lidt umage, tage de høje hæle på, sætte håret op og undgå trælse regnbyger på vejen derind;)

 

NYESTE KØKKENKØB: PASTEL & MELAMIN

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Den anden dag skulle jeg lige fordrive en halv times tid, før Emilie bød på middag. Regn og kulde gjorde, at jeg stak en tur i Frederiksberg Centret, nærmere bestemt Søstrene Grene, som fra tid til anden har det med at byde på sjove køkkensager. Og sørme om dette ikke var en af de gange!

Jeg er ret begejstret for melamin-produkter i køkkenet, bl.a. disse skeer, som jeg tidligere har skrevet om. Det er praktisk og til at betale. Og så fås det tit i fine farver og måske endda mønstre 🙂 Jeg bruger tit mine margrethe-skåle, men savnede et par lidt mindre versioner, bl.a. til at piske æggeblommer til mayonnaise – og vupti så stod de jo lige der.

Photobucket

Men men, se nu dér. De havde jo selskab af både æggebægre, gryde- og theskeer og… wait for it… pølsebakker(!)

Photobucket

Photobucket

Det kunne jeg altså ikke stå for! Og det var desværre ikke så nemt at vælge farve, så jeg endte altså med at hive nedenstående samling med hjem – og en ugle, som jeg synes var lidt for fin og fuglet til at blive stående. Den skal enten være stjerne i en lille juleoppyntning herhjemme – eller også vil jeg allernådigst låne den til min mor, så den kan komme op at hænge på et vaskeægte juletræ 🙂

Photobucket

Det bliver måske lidt en anelse “pastellet”, når man ser det hele samlet. Men når herlighederne bliver spredt ud i køkkenet og taget i brug, tænker jeg, at det bliver et fint og sjovt lille pastel-pift i køkkenregionerne.

Bliver helt sikkert nødt til snart at servere pølser på pastel-pølsebakkerne, men ellers synes jeg fint at de kan bruges til tallerken eller som skål til små salater, grøntsager eller snacks af den ene eller anden art.

JUNKFOOD IN THE US OF A

Jeg skal i år fejre jul og nytår i USA – og jeg glæder mig helt vildt! Det bliver til ca. 2 1/2 uge, hvor der bliver god tid til såvel kæreste som familieferie – og cruise op langs den californiske kyst i en Mustang convertible (ja tak!).

Da jeg læste min bachelor, var jeg et halvt år i Texas (i Denton, en lille by udenfor Dallas). Dengang gik jeg helt ombord i de store amerikanske portioner og junkfood i alle afskygninger. No surprise, jeg tog ret så meget på i løbet af det halve år…! Nå, men jeg er virkelig klar til at indtage en (mindre) del af det forskellige dejlige junk igen. For er der noget de amerikanere gør godt, så er det altså junkfood! Og så må paleo altså lige have mig undskyldt en lille smule derover 😉

Et af stederne jeg skal besøge på vejen op af vestkysten er In-N-Out Burger. De laver ret så basic burgere på junk-måden, men længder bedre end McDonalds og Burger King! De ligger primært på vestkysten derover, mener jeg.

Photobucket

En guilty pleasure af proportioner er On the Border. Jeg er faktisk spændt på, om de overhovedet er til at opdrive på den amerikanske vestkyst. I Texas var der masser af dem! Det er tex-mex, når det er bedst (eller værst, som min mexikanske ven i Texas mente). Masser af fedt, masser af ost, masser af friture. Det er heavy og det er godt!
ontheborderlogo-1

Når jeg gik hjem fra byen dengang i Denton, så gik jeg ofte forbi en 7-11 og købte lidt is, som i en halv liter Ben & Jerry’s is (helst Strawberry Cheesecake!) og spiste ofte den hele ganske uden problemer (som sagt tog jeg ret så meget på derover). I kraft af paleo-diæten spiser jeg ikke særlig meget is for tiden, men jeg har tænkt mig at tage lidt revanche derover. De har alle mulige skægge varianter – fx cinnamon buns, chubby hubby og créme brûlée – mmmm!
ben-n-jerrys

Hvordan har I det med USA? Og har I nogle gode tips og tricks til vestkysten (i særdeleshed Los Angeles og San Francisco)? – det behøver ikke kun være junk altså 😉

Flæskesteg i Römertopfen

Jeg må indrømme, at jeg de seneste uger har slækket lidt på paleo-livsstilen og skruet lidt op for de gode gamle klassiske dyder som sovs og kartofler (jævnfør Mortens Aften) og gået ombord i klassisk dansk madlavning – som i julemadlavning! Sidste lørdag stod på – tidlig- julefrokost med venindeslænget fra Århus + vedhæng. Og vi endte med at fabrikere det helt store klassiske julefrokostbord med bl.a. sild, fiskefiletter, frikadeller og flæskesteg. Sidstnævnte stod jeg for, og jeg besluttede mig for at lave stegen i min römertopf.

Der er mange måder at stege flæskesteg på, ligesom man kan vælge at gøre det ved mange forskellige temperaturer og varighed. Jeg havde hele lørdagen til at hellige mig madlavningen, så jeg ville langtidsstege min steg. Jeg synes, at det er en fantastisk måde at tilberede såvel røde stege, som fx flæskestege. Der er næsten garanti for mørt og saftigt kød, hvilket jo er at forestrække!

Jeg gik sådan her til min steg:

Først snittede jeg lidt forskelligt grønt, som jeg smed i bunden af römertopfen sammen med ca. 1 liter vand, peberkorn, svesker, laurbærblade og salt
groent
groent2

Herefter kom stegen på med masser af salt masseret med en fugtig hånd ned mellem sværene
flæsk
Låget blev lagt på og stegen røg i ovnen på 130-140 grader ca 4 timer (som sagt LANGtidsstegning!)
romertopf-1

Efter de 4 timer tog jeg fonden fra til sovsen – den blev virkelig god (og blev til ved at si fonden, koge den lidt ind, tilsætte et godt skvæt fløde og lidt ribsgele, kulør og til sidst jævner til konsistensen var god cremet). Her tjekkede jeg, om temperaturen var ok – den skal være ca. 77 grader indeni (på billedet kan man se, at den lige mangler lidt mere)
fond-2
temperatur-1

Tilsidst tog jeg låget af topfen, skruede ovnen op på 230 grader og grill og frittede sværene indtil de blev sprøde
sproed

Det er absolut ikke sidste gang, at jeg laver flæskesteg i topfen! Den blev virkelig dejlig plus det var utrolig nemt. Det eneste den rigtig kræver, er god tid. Hvad med jer derude, er I ved at være klar til jul? – Det er jo liiige om lidt 🙂

 

FOKUS PÅ FULDKORN

Photobucket

Går du op i at inkludere fuldkorn i din kost, eller er det ikke noget du går videre op i? Og har du egentlig styr på, hvad der definerer fuldkorn?

Fuldkorn betyder, at netop hele kornet stadig er i det produkt, du spiser. Det kan enten være som hele kerner eller korn, knækkede kerner, fuldkornshvedemel, rugmel eller grahamsmel, men havregryn er f.eks. også et fuldkornsprodukt.

Og der er sådan set ret god logik i at fokusere lidt på at spise fuldkorn. Når mel f.eks. ikke er fuldkornsmel, betyder det faktisk, at man har forarbejdet og raffineret naturens goder så meget, at man har fjernet de vitaminer, mineraler og kostfibre, der sidder i skal og kim. Og når man stiller det sådan op, er det jo helt skørt – hvorfor fjerne alle disse goder fra det man putter i munden?

Photobucket

Sjove e-postkort fra fuldkornspartnerskabet (find dem her)

Det vil Fuldkornspartnerskabet – et partnerskab mellem en række fødevareproducenter, som Beauvais Foods, COOP m.fl. og organisationer, som Hjerteforeningen, Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse gerne slå et gevaldigt slag for i deres kampagne Vil du have det hele med.

Netop nu har partnerskabet særligt fokus på ungdommen og unge kvinder i særdeleshed,  da sådan nogle som os spiser mindre fuldkorn end gennemsnittet og langt mindre end de anbefalede mængder – og derfor har vi sagt ja til at fortælle lidt om fuldkorn.

Photobucket

Mathias Zanka Jørgensen står i spidsen for ungdomskampagnen og mon ikke dette nydelige billede af fodboldhelten kan virke motiverende i forhold til at få lidt fuldkorn indenbords? 😉 På billedet kan du også se Fuldkorns-logoet, som skal gøre det nemmere at vælge fuldkorn, når du står i supermarkedet.

Det er i bund og grund ikke så svært at skrue op for andelen af fuldkorn i din kost – man kan nemlig som en start komme ret langt med at udskifte hele eller dele af dit almindelige forbrug af mel, ris og pasta med ditto fuldkorns/rugmels/gryn varianter. Nedenfor har vi givet et par af vores bedste bud på opskrifter spækket med ‘fulde’ korn.

Photobucket PhotobucketPhotobucketPhotobucketFor mere inspiration til en kost spækket med korn, kan man lure med her på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside.

Du kan også følge kampagnen, der skal få os til at spise mere fuldkorn på Fuldkornspartnerskabets facebook-side og tjekke Fuldkornspartnerskabets hjemmeside ud, hvor der bl.a. er spændende opskrifts-inspiration at finde (under morgenmadsafsnittet er der f.eks. nogle spændende fuldkornssmoothies og -shakes, som altså må afprøves på et tidspunkt!).

Dette indlæg er sponsoreret, men er selvfølgelig et udtryk for vores egen mening.