Uhhh altså. Om ikke længe stikker jeg snuden mod Budapest med Emilies og min gode veninde fra gym-tiden.. som i øvrigt er ved at være overvældende lang tid siden – Vi har meget snart kendt hinanden i 20 år(!) (F*ck, mand!).

Det er min første flyrejse i 2 år – hvad der føles som en evighed – og kom egentlig i stand fordi jeg havde brug for liige at se, at mit hovede godt kan klare at rejse, flyve, logistikke på den måde, før jeg kaster mig ud i mere af den slags med et barn i hånden. Man kan godt komme til at betvivle sine egne evner til diverse ellers “almindelige opgaver”, når man har været slået ud af kurs. Eller. Jeg kan i hvert fald.

Men så er en rejse som en del af ens personlige resocialiseringsprogram da egentlig ikke det værste 🙂 Jeg glæder mig usigeligt! Vi havde egentlig planer om Marrakech, men kunne simpelthen ikke få billetterne til at gå op med vores kalendre, arbejde, børn og andre forpligtelser. Og så blev det Budapest i stedet. Hvis man siger det rigtigt hurtigt kan man næsten ikke høre forskel 😉 Selvom man nok skal pakke lidt anderledes.

Jeg har allerede fået tips fra de søde mennesker på verdens bedste kaffebar, aka min “nabo,” Coffee Collective på Frederiksberg. De har både samlet tips ind til mig og jeg har fået kaffe med hjem fra et af stederne dernede, så jeg lige kunne tage forskud på glæderne. Så sinddsygt fin en gestus. Jeg kommer der muligvis for meget, haha.

MEN har I tips til byen, både i madkategorien, men også inden for spa, seværdigheder eller andre oplevelser, så kom endelig med dem her i kommentarfeltet. Jeg lover til gengæld at samle op på, hvad vi har set og spist, når vi kommer retur! Kodeordene bliver afslapning, spa, god mad og rarhed. Og uforstyrrede snakke og tid sammen i et par dage. Det er nok en af de vildeste luksus’er man kan få som veninder, når man hver især har børn og hverdag osv. osv. Jeg nyder også de hurtige og halvkaotiske møder med børn, hunde, mænd og legepladser involveret. Men nøj hvor jeg glæder mig til det her!

Vi har fået en ny kærkommen take-away joint i nabolaget. Og selvom alle take-away bikse vel er kærkomne, så er denne i særdeleshed kærkommen fordi de serverer pasta, der som bekendt er de fleste (små)børnsfamiliers hofret. Det drejer sig helt præcist om den lille kæde Pasta du Nord, der bl.a. ligger på Hovedbanegården, og serverer gode pastaretter med udgangspunkt i økologisk pasta. Og nu altså på Falkoner Allé i vores hood. Ved første øjekast er det ikke fordi Pasta du Nord gør meget væsen af sig, men det er virkelig regulært god pasta – selv klassikeren Carbonara formår de at lave helt perfekt med god god bacon og parmesan-æggecreme (og ikke det der svømmende flødeplask, mange etablerede selvhævdede “italienske” restauranter, påstår er Carbonara).

Nu skal dette indlæg faktisk ikke helt handle om Pasta du Nord, men da vi i søndags dovnede den big time og egentlig ikke gad lave aftensmad selv, så var vi endnu engang centimeter tæt på, at lade Pasta du Nord stå for søndagsmiddagen. Dog blev vi så absolut dovne, at vi ikke gad gå udenfor en dør, og ja – så måtte jeg jo rent faktisk lave et eller andet spiseligt selv, hvis ikke vi skulle sende to sultne piger i seng uden aftensmad. Den nemmeste løsning, når nu maden ikke lavede sig selv, blev i dagens anledning den simple klassiker Spaghetti Amatriciana. Og den er altså virkelig nem. Sådan her blev vores søndagsversion til:

Opskrift til ca. 4 personer:

• Pasta til fire personer – ca. 500 gram, hvis det er voksne vi taler
• 1 løg
• 1 fed hvidløg
• 1 dåse flåede tomater
• 150 gram god bacon
• 2 spsk tomatpuré
• Salt, peber, olivenolie, lidt stærk paprika og et skvæt god balsamicoeddike

Start med at skær løg i små tern og bacon i lidt større tern. Smid først din bacon på en pande ved høj varme og svits til det bruner. Smid herefter løg på, og skru lidt ned for varmen. Herefter er det på med hvidløget, der blot er grofthakket, og derefter lidt balsamicoeddike, der lige kan få lov at koge en tand ind. Endeligt er det i med tomatpure og flåede tomater, lidt salt, peber og paprika (eller chili, hvis du gerne vil have lidt mere bid), og så må hele herligheden meget gerne koge et kvarters tid eller 20 minutter. Mens saucen koger, kan du så passende koge din spaghetti. Når pastaen er kogt, drænes den for stort set alt kogevandet. Det gør ikke, at der er lidt tilbage. Pasta vendes med den nu lidt indkogte tomatsauce – og så er der serveret!

Faktisk er det vist helt rigtigt at bruge bucatini pasta til amatriciana. Jeg havde kun helt almindelig spaghetti, og det var altså helt fint, og rub og stub blev spist af store som små.

…Boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!

Fastelavn er lige om hjørnet – og udover mærkelige rim og remser, og søde børn i skøre udklædninger, så betyder fastelavn også dejligt blødt og sprødt bagværk.

Jeg aner ikke om der bliver tid til at bage de hjemmelavede af slagsen i år, men så kan jeg jo heldigvis tænke tilbage på bedre tider (da jeg var på barsel) – og dele hele to gode fastelavnsbolle-opskrifter med jer.

Nemlig denne her klassiske version af slagsen, som jeg bagte sidste vinter,da jeg var på barsel med min yngste datter.

Og disse svenske semlor-herligheder, som jeg bagte for tre år siden, da jeg var på barsel med min ældste datter:) Så er der ligesom lidt at vælge imellem.

Som det måske kan anes, er jeg vild med fastelavnsboller bagt på gærdej fremfor de (ofte) lidt tungere wienerbrøds-versioner stopfyldt med flødeskum. Hvilken type fastelavnsboller er din favorit?

Som en del af jer nok har bemærket, og som flere af jer også har gjort os opmærksomme på, så er der en stor del af billederne i vores gamle indlæg, der er “døde”. Sagen er den, at vi i sin tid brugte en side, der hedder Photobucket som billedarkiv, og via links kunne billederne så vises på bloggen. Desværre har Photobucket lavet deres system om, så man nu skal betale (alt for) mange penge, hvis ens billeder skal vises på en anden side end Photobuckets.

Derfor er Emilie og jeg nu i gang med det meget langsommelige arbejde med at genfinde og indsætte billeder i alle gamle indlæg. For at være ærlig så er det egentlig ikke det fedeste at bruge sin sparsomme blogtid på. Det ville jo være noget sjovere at bruge selvsamme tid på at skrive nye indlæg. Men altså.. Det er på den anden side også en meget hyggelig trip down memory lane, og man bliver mindet om alle mulige og umulige ting man har kokkereret og spist. Men altså.. det er lidt af en proces. Og vi HÅBER, at vi kan finde alle billederne… Hav tålmodighed med os 🙂

Et af de indlæg, hvor det ikke kan betale sig at genfinde det gamle billede, er Lises opskrift på oldemors appelsinkage. Det er en af de opskrifter på bloggen, som bon’er ud ret højt på listen over mest læste indlæg. Jeg gætter på, at der er en del af jer, der har bookmarket den eller søger den frem fra tid til anden, når nogen skal forkæles med kage. Og det giver ret god mening, for det er en seriøst. god. kage. Snasket men frisk i det! Og nem at bage!

Det gamle billede på indlægget ydede dog på ingen måde kagen retfærdighed: Et hurtigt snapshot ind i ovnen med gulligt lys og blot et smugkig til kagen. Derfor tog jeg det på mig at bage kagen og knipse nogle nye og lidt mere vellignende billeder af kagen. Resultatet ses ovenfor – og i det oprindelige indlæg selvfølgelig.

Det kan i øvrigt klart anbefales, som Lise også tipper om, at man laver dobbeltportion af sukkerlagen!!

Som jeg vist har berettet, og som egentlig er den primære årsag (sammen med mine børn) til, at bloggeriet har stået helt og aldeles stille for mit vedkommede i flere måneder, så er jeg startet på arbejde igen efter min barsel med mindstebarnet. Der er altså skruet helt op for det helt almindelige liv med et job, der skal passes. Det har krævet lidt tilvænning at få familie-på-fire-cirkusset passet ind i den ligning – og gør det stadig, men jeg kan faktisk ret godt lide at gå på arbejde og bruge min knold, og det hjælper jo på det.

Hvad jeg i særdeleshed også godt kan lide, er at vi er gode til at indtage bagværk på mit arbejde. Det er faktisk meget sjældent, at vi har en uge, hvor der ikke er en eller anden form for smørbagt brød inden for rækkevidde. For nylig testede vi således Juno the bakery af. Det har vi længe ævlet om. Og det var ikke et sekund for sent. Juno ligger på Århusgade på Østerbro, og er allerede kendt for at gøre sig i de hyggelige svenske kardemommesnurrer, man ellers ofte skal over sundet for. De skulle selvfølgelig testes – men det skulle deres croissanter også. Og begge dele er altså værd at tage til Østerbro for, skulle jeg hilse og sige. De var enormt gode. Fine fine sprøde lag, og perfekt smørsmag, uden at være for tunge. Måske faktisk de bedste jeg har smagt herhjemme nogensinde. Så nu pønser jeg bare på en god anledning til at invitere en masse mennesker på en masse gode croissanter herhjemme. Bor du i København, så skulle du gøre det samme:)

Juno the bakery ligger på Århusgade 48, 2100 København Ø