Af Julie

Hvis man er lidt frisk kunne man ligefrem kalde dette for en pseudo-carbonara. F.eks. hvis man er en frisk æggeallergiker, som min søster. Æg er jo sådan set en af hovedingredienserne i en carbonara, men parmesanen i saucen giver alligevel lidt mindelser til den ægte vare.

Parmesansaucen stammer fra sommerfrikasséen – lav en halv portion af saucen og du er klar til denne supersimple pastaret. Jeg lavede den i sommerhuset til en hurtig frokost, da vi lige var hjemme og vende mellem to strandture (det var fandme – pardon my french – tider).

Til tre personer brugte jeg:

pasta penne (beregn ca. 100-125 g. pr. person, i hvert fald til en frokost)

en god håndfuld friskbælgede ærter (der kunne virkelig godt have været flere ærter i vores, så spar endelig ikke på dem! Dobbelt af den mængde du ser på billedet nedenfor ville nok have været passende)

3/4 af en pakke bacon i tern

Resterne af sommerfrikasséens parmesansauce

2 fed hvidløg

Sæt vand over til pasta og varm langsomt saucen op/lav saucen.

Steg bacon sprødt sammen med hvidløget, der er skåret over et par gange. Når baconen er færdig kasseres hvidløget og baconen lægges på fedtsugende papir.

Når pastavandet koger, så giv ærterne en tur i vandet (husk at salte først!) – ikke mere end 20 sekunders tid, så skal de op igen. Brug en hulske. Mødet med kogende velsaltet vand forstærker ærternes smag og fremhæver sødmen.

Når pastaen er færdig, hældes parmesansauce, bacon og ærter over og det hele røres sammen. Gem evt. lidt af pastavandet, som du kan spæde retten op med, hvis saucen ikke dækker tilstrækkeligt. Så undgår du at retten bliver for tør (vores blev lige det tørreste, men smagen fejlede ikke noget).

Kværn lidt peber over og top evt. af med lidt ekstra parmesan. Og kast dig så over sagerne! Velbekomme.

Af Emilie

Hjemmelavet bearnaise er faktisk et relativt nyt fænomen i min verden. Det var først for et par siden, at jeg turde kaste mig ud i eksperimentet – men mums, hvor er det fantastisk når det lykkes! Første gang jeg forsøgte gik det helt fantastisk – lige indtil det hele faldt sammen og blev til mærkelig klumpet smørsauce – anden gang gik så rent faktisk helt fantastisk med en tyk og cremet og syrlig sovs til følge. Tredje gang er dokumenteret her og gik også helt OK – sovsen kunne nok ha’ været lidt tykkere – men better safe than sorry, når det gælder bearnaise sovs!

Her en opskrift til ca. 4 personer (alt afhængig af hvor meget sauce de spiser)

3 spsk. bernaise essens
4 spsk. vand
400 g. smeltet afklaret smør
4 æggeblommer
estragon (frisk eller tørret)

Tilbehør: Hjemmelavede grovfritter i ovn, røde bøffer, dampede grønne asparges & grønne bønner, ovnbagte tomater og bagte hvidløg (der i vores tilfælde havde fået liiiige en anelse for meget).

Tilberedning:
Saucen opvarmes over vandbad. Start med at smelte smørret og stil det til side, så den hvide valle falder til bunds og du har det afklarede smør i toppen. Forsæt med at pisk essens, vand og æggeblommer sammen over det varme vandbad indtil massen legerer (tykner).
Herefter tages gryden med vandbad og sauce af blusset og smørret hældes i – en skefuld af gangen, så hver skefuld bliver opsuget i saucen før den næste hældes i – fortsæt processen til alt det afklarede smør er brugt. Hæld derefter estragon (og evt. kødsaft) i og servér til tilbehøret – der fikses i mellemtiden.
Tip: Man skal helst være to til hele baduljen, da der skal være én over bearnaisen hele tiden..

Af Emilie

Vi snuppede lige et hurtigt sommerferie-rendezvous på bloggen her i går ved frokosttid. Eller rettere sagt – et sommerferie-rendezvous for mig – de to andre damer er hårdtarbejdende og tog sig en frokostpause. Planen var at snakke om lidt løst og fast i relation til bloggen – og det gør vi bedst når der mad inde i billedet. Den oprindelige ambition var smørrebrødsfrokost på Restaurant Schønnemanns – men de er tilsyneladende ramt af vandskade, så vi downgradede lidt på de hvide duge og tog os en økologisk flæskestegssandwich fra Slagteren ved Kultorvet efterfulgt af en forvokset kanelgiffel fra Lagkagehuset.

Orv, hvor var begge sager et hit! Det var Lise, der kunne tricket med flæskestegssandwichene – og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal prøve dem. For 35 kroner får du en frisklavet, sprød, luftig og lækker sandwich med tyndskåret flæskesteg, rødkål, et godt sprødt stykke svær og hvad, der ellers hører sig til – det er altså et fund for pengene i byens sandwich-jungle!
Mmmm – sandwich klar til indtagelse (faktisk ret skræmmende, at min frokost i uudpakket tilstand fylder det meste af mine lår!!)
Godt på vej igennem monster-sandwichen! Og jeg overvejer faktisk allerede, hvornår jeg kan tillade mig at tage endnu en tur forbi Kultorvet til en lækker øko-sviner, som Lise så flatterende døbte vores sandwich:)

PS – hvis du er mere til at sidde ned på en pæn cafe mens du spiser flæskestegs-sandwich, kan vi varmt anbefale Meyer’s version. Og i den anden ende af skalaen, hvis du craver sprød flæsk ud på de sene nattetimer, så kig forbi Isted Grill og prøv deres tømmermændsvenlige version, som Lise har skrevet om her.

PPS – Julie fangede et par fotos af vores kanelgifler – måske hun kan lokkes til at supplere indslaget med disse en af dagene;)

De gode, gode karameller i forskellige varianter

Af: Lise

Der er dømt ren børnefødselsdagsstemning her på bloggen i dag! Med først barndomskage-minder fra Emilie og ovenfor nogle af de bedste karameller i København. I går var min veninde G og jeg nemlig ude og gå en tur, og kom liiige gennem Jægersborggade (bare lige for en gangs skyld!). Men er bare vild med den gade! Vi startede ud med at blive draget ned i kælderen hos Karamelleriet, som producerer karamellerne ovenfor, mens man kan stå og se på. Vi blandede os fluks en pose og fik endog en helt nylavet karamel med i hånden fra den søde karamelmand. God service!Karamelleriet sælger desuden fine æsker med sjove varianter, frysetørrede bær, lakridspulver mm. Jeg kan varmt anbefale et smut ind forbi.

Derefter smuttede vi hen på Lyst (som jeg har skrevet om før) og fik en Ale 16 og et stykke gulerodskage – umage kombination, men begge dele super gode!

Af Emilie

Jeg sad og kiggede gamle billeder fra da jeg var lille igennem her den anden aften – og der fandt jeg en række billeder fra mine barndoms-fødselsdage. Min mor har haft en ret god tradition med at tage et billede af mig på min fødselsdag og tilsyneladende også en tradition for at jeg skulle have mig en lagkage på min fødselsdag.

Så selvom jeg her på bloggen går og sværger til at være meget bedre til brød og boller og forretter, så beviser dokumentationen fra barndommen, at jeg i al fald engang har været ret så stærk ud i kageindtagelse.

I en alder af fire – ydmyg og afventende overfor, hvad der ligner en lækker Othello-lagkage!

Men – HOVSA – så bliver man fem år, en del mere modig og tilsyneladende gået i gang med smugspiseriet før kagen er kommet på bordet (og ja, det er mig i lyserød igen, hvis man skulle være i tvivl!)

Det kunne forresten være man en dag skulle forsøge sig med sådan en Othellolagkage – får i al fald helt vildt lyst til det, når jeg ser de her billeder. Måske det skulle være denne her fra FRI’s hjemmeside – men det kræver vist at man har ualmindeligt god tid – og er lidt præcis med de målebægre der…