Sidste år på denne tid var jeg ret så meget single og ret så træt af det – og hvis velmenende mennesker omkring mig kom for skade at sige trøstende ting som “bare vent – lige pludselig står han der”, eller “husk, at der kan ske rigtig meget på et år”, så stod jeg oftest smågnaven og havde i mit stille sind lyst til at give dem en mavepuster.

Men søster-karma har sine uransagelige veje og jeg skulle umiddelbart (og heldigvis) lære at æde mine egne ord. For inden sommerferien sidste år havde jeg mødt ham der den eneste ene kæreste – og inden juleferien kunne jeg da også lige nå at skrive gravid på visitkortet!

Så jo tak – her et års tid efter – ret så glad og ret så gravid – må jeg konstatere at lige pludselig stod han der – og lige pludselig skete der vildt meget på et år!! Og udover at æde mine egne ord, så er der søreme også sneget sig andre nye og sære spisevaner (graviditetsrelaterede – forstås) ind i mit liv. F.eks. er jeg begyndt på et ret massivt indtag af mælkeprodukter. Er ellers vokset op med, at en liter letmælk kunne holde i køleskabet absolut lige så lang tid som sidste holdbarhedsdato tillod det, men i disse dage bliver der snildt hældt et kæmpe glas ned til morgenmad hver dag, og aftensmaden er også ofte suppleret med et glas af Løgismoses rare koldskål – eller som for nylig – den virkelig rare ABC tykmælk, som vi var så heldige at få smagsprøver på fra Naturmælk (den kan virkelig anbefales! – og kan vist købes hos SuperBest).

Ellers er min anden store craving – sjovt nok også i flydende form – gået hen og blevet juice, saft og generelt alt drikkeligt, der er sødt og syrligt og læskende. Det har f.eks. medført akutte pitstop i 7-11 efter ellers fine restaurantbesøg og konsumering af godt 3 liter æblemost på tre-fire dage her over weekenden. Ligesom sidste add-on til indkøbskurven hos Aarstiderne da også var seks flasker af deres formidable æblejuice med brus (så er jeg forhåbentlig dækket ind en uges tid:)).

Nå, men jeg er jo helt sikkert ikke den eneste, der er begyndt at spise/drikke sære eller nye ting af en graviditet, så hvis du sidder derude og kan trøste mig lidt med tilsvarende anekdoter om sære graviditets-cravings, så tag lige og del dem ikk’ 🙂

Undertegnede fanget uden juice! Men dog med mave og en kop te med mælk:)

Okay, det er lidt en tilsnigelse at kalde tilbehøret til kyllingen for en cassoulet, men indrøm nu at det lyder godt – i hvert fald bedre end ruskomsnusk, som var det andet ord, jeg overvejede. Anyhoodles. Efter hjemkomst fra Rom var jeg i gang med at tanke blelageret op og havde samtidig spottet at Rema1000 havde økokyllinger til sølle 99 kr.

Det var en rigtigt god kilopris, så jeg stoppede to i kurven og hapsede med hjem. Clausen var så flink at smide den ene i ovnen efter mine vage forskrifter – jeg havde nemlig en erindring om at min ex-svigerfar lavede en killerkylling ved at smide den ind i en ovn, der kørte for fulde drøn, hvorefter han skruede helt ned for temperaturen og lod kyllen stå resten af dagen. Vores kylling fik dog ikke hele dagen, men efter lidt googling kom vi frem til at kyllingen skulle have minimum en halv time med en kernetemperatur på 58 grader for at slå evt. salmonella eller andet skidt ihjel.

Det blev den møreste kylling jeg længe har fået. Selv brystkødet var saftspændt på allerfineste vis. Kikærtetilbehøret var dejligt varmende og mættende og spillede godt sammen med kyllingen.

Den oprindelige ret

Resteversionen

Dagen efter blev en del af den tiloversblevne kylling pillet af skroget og varmet op sammen med kikærtecassouleten. Jeg spiste den samme med dampet broccoli og forårsløg og det var liige før at det slog den første servering i lækkerhed. Opskriften får du her, cassouleten lidt på slump, smag dig frem!

Kylling

Ovnen varmes op til max temperatur
Kyllingen gnides med salt og peber eller hvad du nu ønsker af krydderier og lægges i ovnfast fad.
Når ovnen er varmet op, sættes kyllingen ind og gives i omegnen af 10 minutter til skindet er sprødt.
Ovnen skrues ned på 50 grader og der stikkes et stegetermometer ind mellem lår og krop Kyllingen skal have minimum en halv time med en kernetemperatur på 58 grader. Hold derfor øje med kernetemperaturen og skru langsomt ovnen op, når du har nået de 50 grader. Fremgangsmåden her er en sikkerhedsforanstaltning for ikke at få temperaturen for højt op. Hvis du kender din ovn godt og ved at den er præcis, så kan du evt. sætte den på knap 60 grader.
Når kernetemperaturen når de 58 grader, sættes et ur til en halv time og herefter er kyllingen i princippet klar. Du kan dog sagtens lade den stå længere ved samme temperatur.

Kikærtecassoulet

Du skal bruge:

Udblødte, kogte kikærter – ca. 200 g
En halv aubergine
God karry – jeg brugte Sambhar fra ASA i Torvehallerne
Et par løg
En dåse kokosmælk
Evt. lidt bouillon
4-5 gode håndfulde spinat
Salt/soya og evt. fishsauce samt peber
Evt. lidt stødt gurkemeje

Sådan gør du: 

Hak løgene og svits dem i en sautepande eller gryde i noget olie. Skær auberginen i tern og smid den ned til løgene. Drys karry over (dosér efter behov og karryens styrke) og lad karryen varme godt op i olien. Kom kikærter, bouillon og kokosmælk i panden og lad blandingen stå og prutte uden låg en 15-20 minutters tid, så saucen kan tykne. Det er særligt auberginen der skal mørnes, så tjek om den er blød og dejlig, før du går videre. Til sidst smages saucen til med salt/soya og evt. lidt fishsauce samt peber. Jeg forestillede mig at cassoulet’en ville blive smuk gul. I stedet fik den en lidt suspekt grønlig farve, så jeg “snød” og smed lidt stødt gurkemeje i. Det smager ikke af det store og har en flot gul kulør. Til sidst vendes spinaten i, så den falder sammen. Og så er cassouleten klar til servering.

Cassouleten vil i øvrigt også egne sig fint til at blive serveret som vegetarret. Jeg forestiller mig, at den vil være god til ris eller kartofler – eller blot med en lækker knasende og fyldig salat ved siden af.

Vi fik en lille grøn salat med æbletern vendt i citronsaft og lidt reven citronskal på toppen til. Alt i alt et superherligt og mættende måltid!

Som I måske har lagt mærke til, har der i forbindelse med påsken været en del snak om madspild. Højtiderne er nemlig også dér hvor madspildet peaker – både i forretningerne, der bestiller ekstramange varer hjem op til påsken og herefter holder lukket en del dage og i de danske hjem, hvor der købes ekstra ind og laves rigeligt med mad. Måske lige vel rigeligt, for meget ender i skraldespanden i stedet for i maven. Det er superærgerligt og værd at være opmærksom på til næste højtid.

I min familie afholdes traditionen tro en kæmpe påskefrokost med oceaner af mad. Heldigvis er min mor god til at give med hjem efter frokosten (og vi er – hvis jeg selv skal sige det – mægtigt gode til at aftage de lækre rester!). I år fik vi både oksesteg og lammeditto med hjem. Et hurtigt kig i køleskabets grøntsagsskuffe gjorde at menuen sagde biksemad med masser af rodfrugter. Skuffen gemte nemlig på gulerødder, rødbeder og knoldselleri. Jeg toppede op med at købe et par bagekartofler og noget frisk estragon og så var der ellers klar til aftensmad. Jeg ellsker at få brugt det jeg har til rådighed og øver mig virkelig i det. Før i tiden var jeg rigtigt slem til at købe ind til retter jeg lige havde lyst til og så lade hvad der var til overs fra tidligere indkøb blegne i køleskabet. Heldigvis er Clausen jordens bedste til at svinge et måltid ud af kedelige rester, så jeg er blevet meget bedre til at undgå madspild.

En klassisk biksemad er jo skøn, men jeg må sige, at jeg synes at den gør sig endnu bedre med en masse rodfrugter i, der gør retten saftig og smagfuld – og pænere at se på. Lammekødet overraskede positivt i denne kombination: Den kraftige kødsmag egnede sig rigtigt godt sammen med de mange rodfrugter og bearnaisen.

Vi brugte:

2 store gulerødder
3 rødbeder
1/4 knoldselleri
2 løg
1 bagekartoffel
Rester af oksesteg og lammekølle

Sådan gør du:

Skær løg og rodfrugter i tern (rødbederne tager længst tid, så de kan evt. skæres lidt mindre), kom dem i et ovnfast fad, vend godt med olie, salt og peber og sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader. Vend grøntsagerne hver tiende minut og hold øje med hvor tilberedte de her. Vores fik ca. 30 minutter i alt.
Skær kødet i tern og når grøntsagerne næsten er klar, vendes kødternene i fadet og det hele får lige 5 minutter mere.

Mens biksemaden er i ovnen kan du med fordel piske en bearnaise sammen, hvis man er til den slags griserier! 🙂

Udover at scones smager fantastisk, så er de så nemme og hurtige at smække sammen, at de udgør det perfekte bagholdsbagværk. Der kan være mange grunde til at der pludselig må tændes for ovnen. Det kan både være uventede gæster eller en seriøs bagværkstrang, der melder sig (jeg taler af erfaring). Det tager vitterligt ikke mange minutter fra tanke til handling og et endeligt resultat, da scones laves med bagepulver og derfor ikke skal stå og hæve – og så udmærker scones sig ved en ret simpel ingrediensliste, som de fleste måske bare har i huset. I hvert fald denne version, som er uden kærnemælk – det havde jeg nemlig ikke, og så må man sno sig.

Fordi scones er lavet med bagepulver i stedet for gær, får de sådan en dejlig “skør” krumme. De er noget af mit yndlingsbagværk, så det er egentlig lidt af et under, at jeg først nu får kastet mig ud i at lave dem selv.

Opskriften her er inspireret af denne og denne – jeg skriver dem, som jeg lavede dem.

Du skal bruge:

180 g hvedemel
2 tsk bagepulver
50 g chokolade (jeg brugte knapper – det giver et fint og ensartet resultat, men hakket kan selvfølgelig også bruges)
25 g sukker
2 store nip salt
70 g blødt smør (hvis der er seriøst tidspres på, kan det kolde smør også bare skæres i små tern, så går det fint alligevel!)
1/2 dl yoghurt (jeg har både brugt tyrkisk yoghurt 10% og yoghurt naturel 0,5%, så det meste naturelyoghurt kan helt sikkert bruges!)
1/2 dl sødmælk (igen, brug den mælk du har)
1/4 dl piskefløde (eller tilsvarende mængde mælk)

Sådan gør du:

Varm ovnen op til 175 på varmluft
Bland mel, chokolade, sukker, salt og bagepulver i en skål
Kom det bløde smør i og nulr det ud i de tørre ingredienser med fingrene
Kom yoghurt, mælk og fløde i dejen, vend det hurtigt sammen (ikke ælte) og form 8 boller, som sættes på en bageplade med bagepapir. De skal ikke være yndige, bare lige formes lidt runde og så bum.
Sæt bagepladen i ovnen og start med at give scones’ne 10 minutter. De er færdige når de er jævnt gyldne på overfladen og gerne lyder rimeligt hule, når du banker dem i bunden – de behøver ikke lyde så hule som gærbagværk, men du skal ligesom kunne høre, at der er blevet bagt lidt luft ind i dem.
Hold øje med dine scones og giv dem fx 3 minutters intervaller, indtil de er færdige.

Lad scones’ne køle lidt af på en rist og nyd med iskoldt smør, flødeskum eller hvad du nu foretrækker.

Vær opmærksom på at alle scones måske ikke er færdige samtidig. Dette kan både skyldes at de ikke er helt lige store, men det kan også være varmefordelingen i din ovn. Derfor synes jeg det er nemmere at holde øje løbende, kigge på dem og banke dem lidt i bunden. Mine skulle have mellem 13 og 20 minutter(!)

For en pæn rum tid siden var jeg til et fint bloggerarrangement hos Coop, der satte fokus på deres afrikanske produktlinje, Savannah – og selvom jeg måske personligt er mere til at slå et slag for at købe lokale råvarer – så synes jeg alligevel man skal tage hatten af når detailhandlen tager et standpunkt og gør noget for at gøre de danske supermarkeder til et lidt mere socialt ansvarligt sted at handle. Hvad end det er at fjerne buræg fra handlen (som Coop har gjort i fx Irma og Kvickly), eller som med Savannah, hvor Coop støtter afrikanske bønder ved at tage deres varer ind i sortimentet.

Nå, men tilbage til eventen, så fik vi en flot bugnende indkøbspose proppet med Savannah-sager med os hjem. Blandt sagerne gemte sig blandt andet en lille dåse madagaskar-peberkorn, som jeg længe havde gået og pippet til min kæreste om skulle bruges til en vaskeægte pebersauce. Og efter at have pippet en rum tid, så blev en lørdag aften og en aflyst middagsaftale for et par uger siden den perfekte undskyldning for at sætte sovs på menuen.

På vaskeægte 80’er manér blev saucen suppleret af gode røde ribeye bøffer og ikke mindst flødekartofler – a la dem her – blot suppleret med en god omgang timian og hvidløg.

For at jeg ikke skulle få al for dårlig samvittighed over menuen, blev der også lige smidt lidt broccoliskud, vendt i olivenolie og eddike, på bordet.

Pebersaucen blev til af:

• Skyen/fedtet fra stegningen af bøfferne (evt. lige ekstra okse- eller kalvefond)
• Halvdelen af dåsen med Savannah madagaskarpeberkorn
• Et skævt mørk rom
• Piskefløde
• Salt og kværnet peber til at smage til med

Peberkornene blev stegt af i bøffernes stegefedt/sky. Herefter blev et godt skvæt af rommen tilsat ved høj varme og fik lov at fordampe lidt. Endeligt røg et endnu større skævt piskefløde på panden – det hele smagt til med salt og peber – og simret af en sidste gang inden servering.