For noget tid siden smed jeg en grapefrugt-øl på bloggen, som jeg fandt under mit korte men gode ophold i Polen – nærmere bestemt byen Poznan, hvor vi besøgte et par polske venner i september.

Uanset hvor jeg er henne på ferie, er maden en stor del af oplevelsen for mig. Jeg skal altid tjekke de lokale markeder og supermarkeder ud – og selvfølgelig smage et par specialiteter eller ti. Her får i lige et par glimt fra turen – set med madbrillerne på.

Jeg havde en idé om at det polske madudvalg ville være noget slunkent og til tider et sørgeligt syn, men der måtte jeg altså revidere min opfattelse lidt. Vi så mange små markeder med friskt grønt rundt om i byen og slagterafdelingerne i supermarkederne var store – og med et langt større udvalg, end vi oftest ser herhjemme. Og så var det til at betale at købe kødet i slagterafdelingen. Det smarte er jo, at man kan købe lige den udskæring man gerne vil have – og så meget af den man skal bruge.

Billederne ovenfor er fra supermarkedet Piotr & Pavel, som er et af de finere supermarkeder. Her havde de bl.a. solsikker, hvor man så kan pille kernerne ud af selv. Råb lige op, hvis der er nogen af jer, der har set det herhjemme – det er sguda ret sejt.

En lille kuriositet, som jeg stenede lidt over var, at næsten alle supermarkeder har dyrenavne (undtagelser er der selvfølgelig, bl.a. P&P, som nævnt ovenfor). Se bare her:

Ovenfor Mariehøne, Frø, Pindsvin og Muldvarp – genialt koncept at navngive supermarkeder efter dyr.. Eller? I hvert fald får man som turist mulighed for hurtigt at lære et par dyrenavne på polsk 🙂

I én af supermarkederne blev jeg præsenteret for denne skønne lille sag:

100% friskpresset gulerodsjuice til omkring 10 kr. Ingen tilsætningsstoffer whatsoever. Superlækkert, mildt og velsmagende. Lige som den skal være. Vi så også en del økologiske små-supermarkeder, så på den front er de også godt med i Polen.

Der var masser af muligheder for at få god kaffe i Poznan. Bl.a. på denne lille hyggelige café lige ved siden af en af vores polske venners atelier. Superhyggeligt sted med hjemmelavede kager, god the og dejlig kaffe.

Et besøg på byens lokale bryggeri, Brovaria, blev det også til – Poznans svar på Nørrebro Bryghus eller lignende. Her blev der brygget øl i store kobberkedler midt i restauranten og der var både mulighed for at spise en middag og smage på husets bryg. At de så valgte at vise en gammel George Michael koncert på storskærm talte måske lidt ned, men øllen var god!

På byens fine plads fandt vi også en hyggelig café med en hemmelig gårdhave. Sidstnævnte fik jeg desværre ikke taget billeder af, men skulle du finde dig selv på den smukke plads, så gå efter nedenstående skilt (PS. Er det måske bare jordens fineste huse??).

På én af vores mange ture rundt i Poznans gader, mødte vi denne due, der havde været så smart at tage sin egen madpakke med. Jeg ved ikke hvor godt man kan se det på dette billede, men det er simpelthen en skive brød duen har om halsen. Den gik den så og nippede lidt af. Genialt!

Vi skulle da også lige nå at spise pierogi: En polsk form for dumpling eller stor ravioli, som smager ganske fortrinligt. Vores gode polske connections tog os med til et sted, der altid byder på friske hjemmelavede pierogis.

Her det lækre interiør:

Pierogis og håndtegn:

Vi fik dem både med spinat og ost, med kylling og så en sidste variant som jeg ikke lige kan komme i tanke om. De blev serveret med smeltet smør og bløde løg. Den lille dusk dild sympoliserer meget fint, at det ikke altid er grøntsagerne der er i fokus i klassisk polsk mad. God smagte det nu helt bestemt!

Og så skulle vi selvfølgelig også have lidt med hjem..

Grapefrugtøllen røg med hjem i tasken sammen med to gode polske vodkaer. Polsk vodka er altså noget helt andet en sådan en trist Schmirnoff. Her er masser af smag i – og fælles for dem er at de skal drikkes rent! Godt afkølet er det faktisk en fornøjelse, selv for sådan en svagdrikker som mig. Jeg tager langt hellere en polsk vodka end en snaps, så er det sagt. Den midterste flaske er den “dyre” vodka til 60-80 kr (men så er det også med forseglet korkprop og hele gøgemøget), mens den til højre er en grapefrugtvodka med varme krydderier, som står i ca. 30 kr.

Og så blev det også til en god kabanosy, som er en tynd pølse, som smager dejligt krydret, fedt og røget. Vi havde nok ca. 8 gange så meget med hjem som på billedet – men jeg nåede lige at tage dette billede før den sidste rest røg i skrutten. Haps! Syltede agurker er også noget polakkerne kan. De har en skøn sprødhed og dejligt krydret smag.

Kender I mon til gode polske specialiteter, som jeg er gået glip af? Så del det endelig!

For et par uger siden havde vi brug for et hurtigt måltid mad inden den stod på ‘Slip slikket’ arrangement hos Rosinante. Og eftersom det sunde arrangement faldt sammen med Lises palæo-måned, blev det  oplagte valg Thomas Rodes PALÆO i Torvehallerne. Det var personligt mit første besøg hos PALÆO, mens de andre to damer vist havde været et smut forbi før. Priserne ligger i den smådyre takeaway ende (men meget gængse Torvehallerne-niveau) – og alle ‘hovedretter’ har ca. samme pris – mellem 65 og 69 kroner, hvor man for ca. 30 kroner ekstra kan toppe ‘menuen’ op med en nærende livseliksir – a ka grøntsags/frugt saft.

Stedet serverer i sagens natur kun palæo-venlig mad, og der er derfor ingen mel, kartofler, ris, pasta eller lignende at finde på menukortet, på trods af de klassisk-klingende retter som ‘hotdog’ og ‘bolo’. Snarere er der tale om palæo-tilpassede versioner af disse klassikere.

Vi testede en ret hver den aften, vi var forbi. Julie sprang på boloen, jeg på hotdogen og Lise på meatzaen (meat-pizza).

Julies bolo bestod af en kødsovs af andehjerter og kråser, serveret med grøntsags-spaghetti & persillepesto. Klart vinderen af vores tre retter. Der var  masser af god smag i kødsaucen og det fungerede fint med de strimlede grøntsager som spaghetti. Tilmed var det en rigelig fin og stor portion.

Lises meatza gik ud på en slags bøf-bund af oksekød toppet med tomatkompot, skalotteconfit, syltede svampe & persillepesto. Der var ikke de store klager over retten, men heller ikke den vilde jubel – tror måske dommen var, at den var lige lovlig kødtung.

Min hotdog bestod af en røget økologisk pølse med svampe, agurk, Karl Johan-remoulade & confiterede skalotteløg svøbt i en omelet. Sådan set rimelig afbalanceret i ingredienserne, og godt mættende på trods af den lidt kleine størrelse på serveringen. Det der med omelet som brød/wrap, tror jeg nu bare aldrig rigtig bliver et stort hit for mig. Men var virkelig positivt overrasket over den gode måde jeg blev mæt på!

Både Lise og jeg kastede alligevel misundelige blikke på Julies bolo, da vi ret så hurtigt havde spist vores retter. Boloen var klart den mest hovedretsagtige af de tre – og måske også den ret, hvor man mindst savnede de ‘rigtige ingredienser’ som retten normalt udgøres af.

Og det må jo næsten være humlen ved sådan en slags ‘diæt-mad’. At man ikke sidder og savner alle mulige andre ingredienser eller smage i det man spiser, eller forsøger at forcere en masse mærkelige ingredienser sammen, bare for at lave en ‘sund kage’ eller ‘sund hotdog’ – som Lise også har været inde på i hendes indlæg om palæo-kost.

Men summa summarum – har du lyst til et hurtigt palæo-måltid, så kig forbi PALÆO i Torvehallerne (og snup så bolo’en – du blir glad for dit valg:))

På den samme weekendtur, hvor vi gik bananas i 80’er temaet med tunmousse, flødekartofler og culotte og citronfromage, stod den dagen efter på en lidt mindre omfangsrig middag. Jeg havde nemlig gået og cravet spaghetti meatballs, så i ægte italiensk mama style, stod den på denne italienske klassiker en hyggelig lørdag aften i søde damers selskab.

Opskrift til ca. 8 personer:

• 2 dåser hakkede flåede tomater
• 1 løg
• 2 fed hvidløg
• Salt, peber, timian, oregano, sukker
• 2 dl vand
• 1 dl rødvin
• 1/2 terning grøntsagsbouillon
• Lidt ketchup
• 1 dl piskefløde
• 500 gram hakket oksekød
• 500 gram hakket kalv/svinekød
• 2 æg
• 1-2 dl rasp
• 1-2 dl mælk
• 2 små finthakkede løg
• 1-2 håndfulde friskreven parmesanost
• Finthakket frisk rosmarin, tørret timian, salt, peber, fintreven skal af en halv citron

Hak løg og hvidløg til tomatsaucen og steg i en gryde i lidt olie til løgene klares, tilsæt krydderier, steg lidt mere og tilsæt så tomater, vand, bouillonterning og rødvin og lad det simre ved svag varme i en times tid. Tilsæt så piskefløden, blend saucen og smag til. Lad saucen stå ved meget svag varme mens kødboller og pasta gøres klar.

Start herefter med at røre alle ingredienser til farsen sammen – prøv dig frem med mængderne på rasp og mælk, konsistensen skal være en del fastere end til almindelige frikadeller. Form til små boller med en teske og placér på et spækbræt.

Steg i ca. tre omgange på panden til de er godt brunede, men ikke gennemstegte. Efter at hver hold kødboller har været på panden, smides de til gengæld i en 150 grader varm ovn i et ildfast fad, hvor de ‘bages’ færdigt, mens næste hold kødboller er på panden. Dvs. sidste hold kødboller må godt få lidt ekstra tid på panden ved svagere varme og så kun en meget kort tur i ovnen, så de første hold kødboller ikke får aaal for lang tid i ovnen.

Inden servering overhældes kødbollerne med den varme tomatsauce (vi måtte rykke over i et større fad, da der var lavet riiigeligt sauce og kødboller) – og så er der ellers bare spaghetti meatballs, som vores italienske mama ville lave den. Vi fik Irmas Udvalgte pasta penne til denne omgang meatballs – men klassisk spaghetti ville helt sikkert også gøre sig godt.

On top kom der lidt reven parmesanost og friskhakkede tomater, og havde man haft frisk basilikum, ville det helt sikkert også have gjort sig godt på toppen af portionerne!

Kan I huske, at jeg berettede om den dejlige middag på Dragsholm Slot for en uges tid siden – og lovede en lidt mere uddybende fotokavalkade fra turen til slottet? Den kommer så her. Og er lidt mindre mad-orienteret end vi ellers har her på bloggen – men altså, der var bare så fint på Dragsholm, så vil bryde lidt med madrapportagerne og vise noget natur-pænhed i stedet.

Selve slottet ligger højt med udsigt over marker og enge og med en totalt middelaldertro voldgrav rundt om. Bag slottet finder man den fine slotspark og urtehave, hvor Slotskøkkenet plukker sine egne urter til udskejelserne i køkkenet.

Her en lille kavalkade af smukke kastanjeskaller, to glade damer i efterårsfarver, A i urtehaven og de sidste små søde sommerjordbær i bedene.

Der var også skruet op for hyggen og efterårsstemningen indendørs – med ild i pejsen i Slotskøkkenet og vores egen fangst af kastanjer, som smuk pynt på bordet.

Nåå ja, der var selvfølgelig også ret så fint indendørs – vi boede i et fantastisk hvidt og pastelblåt værelse med kridhvidt sengetøj, hvor der liiige skulle hygges med lidt læsning og ikke mindst med de uovertrufne champagnetrøfler fra Hotel Chocolat, der jo bare passede helt perfekt ind til temaet ‘to prinsesser på tur’.

Sidst men ikke mindst, vankede der en rimelig overdådig, men alligevel meget passende slotsmorgenmad i den mere uformelle restaurant Spisehuset (også at finde på selve slottet) søndag morgen inden vi skulle tilbage til byen (og til brunch hos en veninde!). Der var alt man kunne ønske sig på bordet udi blødkogte æg, nybagte boller, små varme croissanter og en rar lille øko-youghurt. Ved ikke om man bare kan komme forbi slottet til morgenmaden i sig selv, men hvis man kan – og bor nær Kalundborg – kan det i al fald snildt anbefales til en rolig weekendmorgen.

Jeg faldt lige over disse billeder af en nem og hurtig ret, som jeg lavede for lidt tid siden. Det er helt sikkert noget, der vil varme dejligt nu når vejret er blevet efterårsfriskt for ikke at sige ret så koldt!

Karry og oksekød er en ret overset kombination – i hvert fald i mit eget køkken, hvor den enten står på boller eller kylling i karry, når karryen bliver brugt.

Her skal du bruge: 

• Hakket oksekød
• Oksefond og vand
• Spinat, jeg brugte frossen
• Kokosmælk
• Karry
• Quinoa – du kan også bruge ris, men jeg synes quinoa er et hit til sådanne retter fordi de giver et andet bid
• Kokosmælk
• Evt. lidt gulerødder.
• Evt. løg

Start med at svitse løg og herefter kødet. Panden skal være varm og kødet skal hakket godt i, så det bliver findelt i stedet for i lange grå “tråde”. Jeg moser nogle gange kødet mellem hænderne først for at bryde det op.

Tilsæt karryen – gerne en god én, men du kan selv vælge om den skal være mild og rund eller en af dem, der sparker fra sig, alt efter hvad du er til. Lad karryen få varmen i gryden, så smagen udvikler sig.

Hæld en varm oksebouillon over kød og karry (og løg). Og lad det hele varme igennem.

Tilsæt kokosmælk, så retten bliver dejligt cremet.

Tilsæt spinaten. Hvis du bruger frossens spinat, så lad det tø op først – enten på køkkenbordet eller damp det op i en lille gryde. Kram det meste af vandet ud af spinaten. Hvis du bruger helbladet spinat (det gør jeg, synes det hakkede bliver for findelt), så hak det groft før det ryger i gryden.

I mens du laver karryretten sættes quinoaen over i en gryde med dobbelt så meget vand og lidt salt. Smag på den løbende. Når den er sprød men ikke hård, er den færdig. Alt vandet behøver ikke at være kogt fra – du hælder bare det overskydende fra til sidst.

Tilsæt til sidst gulerødder og evt. andre grøntsager, som ikke skal have for meget varme. Retten er færdig, når gulerødderne har tilpas meget bid uden at være rå.

Smag evt. til med salt, peber, måske lidt sukker eller eddike for at opnå en smagfuld sauce, der ikke bare er stærk.

Servér!

Favoritterne

Mens jeg lavede denne ret, gik det op for mig, at der indgik en del ingredienser, som er nogle af dem, jeg sværger til:

Oksefonden fra Irma, og alle de andre fonder fra samme linje er mine klare favoritter. Jeg har stort set altid kyllingefond og oksefond i køleskabet. Og måske en grøntsagsvariant også.

Kokosmælken fra Fakta er også en darling. Man kan få den i både store og små dåser, hvilket gør at man nemmere kan mindske spildet (ellers kan evt. rester fryses i en isterningebakke til næste gang). Derudover synes jeg smagen er god og konsistensen rigtig. Nettos grå dåser er jeg ikke meget for. De har en sær smag, som jeg ikke kan forene mig med. Og Faktas her er noget billigere end Irmas ellers udmærkede varianter.

Karryen her er en madras karry fra Asa i Torvehallerne – en absolut vidunderlig kryddeributik med en betjening, man ellers skal lede længe efter i København. Venlig, vidende og entusiastisk! Er man mere til en mild karry, kan deres engelske karry også anbefales. Til min fødselsdag miksede jeg de to varianter i en Kylling-Karry til en smag, der ramte lige ned i noget helt rigtigt (for mig i hvert fald).

Spinaten er blot en frossen sag i helbladet version. Den finthakkede bliver for konfetti-agtigt for mig. Medmindre, der skal flødestuves. Den kom nu mest med her, fordi det er nemmest at lave minicollage med fire billeder 🙂

Kender I disse favoritter – eller har I konkurrenter, I vil byde ind med?