STEGT FLÆSK ELLER HAKKEBØF?

 photo nationalret_zps57149d7b.jpg

Ovenstående er blandt de 8 finalister i konkurrencen om at blive kåret som Danmarks nationalret, som du måske kan huske jeg skrev om her. Konkurrencen er iværksat af Hr. Madens minister, og nu er den gået ind i sidste fase, hvor én ret pr. region/kok står tilbage.

Der har været en del debat om konkurrencen, som bliver beskyldt for at være alt fra elitær til ligegyldigt blændværk. Selv synes jeg at konkurrencen er et sjovt tiltag, som kan bringe gode diskussioner om herlige danske retter (som jeg eeelsker) frem over frokosten i kantinen eller over aftensmaden derhjemme. Og som tydeligvis også kan få debatlysten frem hos en masse mennesker uagtet om de synes om konkurrencen eller ej.

Overskriften angiver de to retter, som er mine favoritter. Stegt flæsk har altid været en af mine hofretter, og som jeg forbinder med at være alene hjemme med min mor. Min papfar er nemlig ikke stor fan, så vi timede det altid med, når han ikke var hjemme. Min mor steger flæsket i ovnen og laver en mean persillesauce – og gerne en omgang æwleflæsk til også. Helt perfekt og nærende måltid, hvis du spørger mig. Det er nok også til stegt flæsk at jeg kan spise allerflest kartofler. De små basser smager nu bare allerbedst med en god persillesovs til (og så skal de selvfølgelig lige moses godt inden, så der er plads til maksimale mængder sauce – er jeg den eneste der har det sådan?)

Hakkebøfferne er også noget jeg forbinder med min mor (ja hej mor, du ved jeg elsker din mad). Maaassser af bløde løg, kartofler, en god brun sauce og så en mormor salat (I ved sådan en grøn salat med en fløde-citron-dressing på). Eejjj det er faktisk lige hvad jeg har lyst til i skrivende stund – selvom aftensmaden er indtaget, ahem.

Nåh, nok maddrømmerier fra mig for denne gang – I kan se de resterende 6 finalister og stemme på jeres favorit lige her. Du kan stemme indtil d. 16. november – og vinderen offentliggøres d. 20. november.

Fortæl endelig om hvilken ret der er jeres favorit – og ikke mindst hvorfor!! Jeg vil også gerne vide, hvad I tænker om konkurrencen 🙂

Indlægget er udgivet i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

LIDT OM LUND

lund6
Her i forrige uge holdt vi en mini efterårsferie i den lille familie. Ferie – nu med baby – er jo immervæk en lidt anden historie end ferie uden baby, så vi nøjedes med at pakke bilen med alle de sager en baby har brug for (og det er mange, kan vi hilse og sige!) og køre den relativt kørte tur til vores svenske broderland. Nærmere bestemt et lille Bed & Breakfast ca. 20 minutter udenfor Lund. Og det var faktisk en overraskende stor succes. Barnet tog det i stiv arm, sådan at flytte location et par dage og er heldigvis glad for at køre i bil OG ikke mindst barnevogn, så vi kunne snildt traske rundt med hende i den regnvåde by og spise en masse gode sager. Særligt kan jeg da lige love for at vi fik inhaleret en habil mængde kardemommebullar, men det skal jeg nok berette mere om! Her kommer nemlig lidt tips til god mad i Lund.

Lunds Saluhall
Svenskerne er jo seriøst gode til det der med markedshaller med herlig mad (også kaldet saluhaller). Og hvis vi går og tror, at vi har opfundet den dybe tallerken med Torvehallerne, så kan vi altså godt gå hjem og pakke sammen. Jeg har en teori om, at svenskerne er så gode til det, fordi de stort set ikke har kantineordninger på deres arbejdspladser, så det er lige som nødvendigt at kunne rende ud i byen til at godt måltid mad og tilbage igen på sin pind.

I Lunds saluhall fandt vi gode brødsager, masser af gode oste og slagtersager, varer fra lokale gårde og ikke mindst et par små gode cafeer/restauranter, hvor vi blandet indtog en varmende fransk løgsuppe, der var ret perfekt i den silende regn!

lund3

St: Jakobs Stenugnsbageri
Turens klare højdepunkt, når det kommer til det svenske bagværk var St: Jakobs Stenugnsbageri, som Frk. Kræsen havde tipset mig op, og som så meget lokkende ud på Instagram. H.O.L.D. N.U. O.P hvor havde de godt brød – og især kardemommebullarne (kanelbullarnes kusiner) var klart blandt de bedste jeg nogensinde har smagt. Det resulterede i, at jeg “smagte” i al fald én om dagen. Bageriet ligger på Klostergatan og de fantastiske “bullar” kostede ca. 22 svenske kroner stykket. Ret hæderligt, når nu den svenske krone er så lav som den er.

lund7
Bengtsons Ost
Nærmest lige over for stenovnsbageriet lå en kæmpe oste-biks med alskens gode oste fra hele verdenen og ikke mindst Sverige – fx de gode svenske Präst-, Grevé- og Herrgårdsoste. Sådan rigtig old school sted på den gode måde. Vi hapsede sådan ca. 800 gram blandet ost med hjem og venter nu bare på den rette lejlighed til at kaste det på et ost- og pølsebord og spise os gevaldigt ned.

lund5

Love Coffee Roasters
Igen – på samme gade som ostebiksen og bageriet (Lund er en rimelig lille by;)), lå den relativt nyåbnede kaffebar, Love Coffee Roasters, der lader lidt til at være Lunds pendant til Coffee Collective – og tager kaffe meget alvorligt. Selvom jeg ikke er den store kaffedrikker, kastede jeg mig ud i en latte machiato, der var tilpas mild og god til mine smagsløg. Kæresten hoppede på en omgang drypkaffe, der rakte til tre kopper – og med noget af et koffein-chok til følge. Dommen var også en meget tilfreds mand her.

lund6

Tehuset JAVA
På et af de centrale torve i byen – lige ved Saluhallen – lå den fine biks – Tehuset Java, der byder på alskens lækker te i løs vægt, og bare alle mulige fine sager til køkken og hjemmet i det hele taget. Jeg måtte pakke en omgang French Earl Grey te med hjem og satser på, at den kan måle sig med min yndlingspendant fra TWG, jeg indkøbte i dyre domme i Singapore. Det er jo alligevel en tand lettere og billigere at tage til Lund end på den anden side af jorden;)

M.E.A.T
Med en lille 7 uger gammel loppe-baby med på tur var det ikke fordi, at vi gjorde os i vilde restaurantbesøg – og slet ikke i aftentimerne, så her var det herligt med en god frokost ude som alternativ, hvor loppen kunne ligge fint i sin barnevogn og sove udenfor. Efter lidt googling var jeg kommet frem til, at M.E.A.T måtte besøges. Her stod den på gode bøffer og burgere og andet mad i bistro-genren. Vi hoppede på både en frokostburger og en sandwich, der begge var rigtig rare. Og endnu engang kan man kun rose svenskerne for at være gode til frokostmenuer – og ikke mindst frokosttilbud. Også andre steder end på tarvelige pizzeriaer. Det kunne København godt lære lidt af!

lund10
Svenske supermarkeder i det hele taget
Nå ja – og så er svenske supermarkeder altså milevidt mere spændende end selv den bedst ekviperede Irma eller SuperBest. For det første er de gigantiske på den gode (og ikke Bilka-agtige måde) og for det andet har de bare det vildeste udvalg, både når det kommer til friskbagt brød, grøntsager, kød og mejeriprodukter. Fx måtte jeg virkelig dy mig selv for ikke at købe en omgang gigantisk Pågen toastbrød – bare fordi, at man decideret ku se, at det var friskleveret fra fabrikken og stadig dampede i posen (yes, jeg har en svaghed for blødt industribrød!) og i mejeriafdelingen var der en sektion svarende til det totale mælkeudvalg i en dansk Netto, der kun var dedikeret veganske “mælkeprodukter” lavet på havre. Vi måtte prøve en havrekakaomælk, som vi var svært tilfredse med!

Så summasummarum – er man lige så madnørdet, som mig, så kan det anbefales med en tur over sundet, alene for at spendere et par timer i en ICA Kvantum eller COOP Forum!

 

 

SNASKET TIP – BERLINER FRA BOSSES BAGERI

 photo bosses02_zps068de6b9.jpg

 photo bosses01_zpsea1c974a.jpg

For ikke så længe siden berettede jeg om de svinsk gode flæskestegssandwich fra Harrys place. I samme kategori (ting der smager fantastisk og måske ikke lige er hverdagskost eller noget der passer helt super ind i kostpyramiden (hvis der da ellers er nogen der bruger den som målestok længere)) finder man denne afsindigt syndige og særdeles snaskede sag fra Bosses Bageri på Østerbrogade.

Da jeg mødte Clausen for omkring 9 år siden (gulp, what!) boede han ikke så langt fra Bosses og slæbte mig med ned for at prøve sådan en lille satan. Jeg har måske smagt en enkelt siden, men vi har snakket om dem ret mange gange. En solrig weekend for et par uger siden, dalrede vi rundt langs søerne og ad de små gader på Østerbro. Og pludselig var vi simpelthen for nær Bosses og for bevidste om berlinernes snaskethed til at vi kunne ignorere det.

 photo bosses03_zpsf83efa0d.jpg

Og oh my for en herlig fedt-sukker-bombe. Berlineren skal ikke ligge mange minutter i bagerposen før papiret er godt gennemvædet af friture – og det var da også meget rart at have lidt vand at skylle herligheden ned med. Berlineren er nærmest en rulle af dej med syltetøj indeni og knasende sukker uden på. Den smagte godt – og lidt af åreforkalkning/blodprop. Det er helt sikkert ikke noget man lige hiver indenbords alt for ofte, men sådan en sjælden gang i mellem (evt. også lidt oftere end hvert niende år!), så var det faktisk lykken.

Har I prøvet Bosses berlinere? Og kender i andet bagværk i samme kategori, som jeg bør smage?

 

SPINATOMELET – EN AF HVERDAGENS HELTE

 photo omelet_zps697db66b.jpg

Nogle gange behøver det bare ikke at være så kompliceret. Jeg er virkelig en stor æggefan, da æg bare kan så fandens meget forskelligt og faktisk gør det hele godt! På omeletfronten er jeg særligt glad for at fylde spinat og champignoner i – og det var lige netop hvad jeg gjorde den anden dag, da Benny og jeg var alene hjemme, og madlavningen derfor godt måtte begrænse sig til et minimum.

Jeg startede med at svitse løg, peberfrugt og champignon på panden, mens jeg piskede æg og fløde sammen med lidt salt og peber. Herefter lod jeg spinaten falde sammen på panden og hældte så æggemassen ud over hele baduljen. Jeg havde desværre ikke noget låg til vores nye store pande, så jeg forsøgte mig med at vende kalorius for at få det sidste æggemasse tilberedt. Her gik det hele lidt op i hat og briller – dels fordi jeg havde for lidt fedtstof på panden, dels fordi min svigerfar og -mor var ankommet og der var gang i overlevering af et styks morglad unge og masser af sniksnak. Nuvel, det gik fint alligevel og omeletten blev sat til livs med stor begejstring hos både mig og Benny.

Har du et låg der passer til din pande, kan jeg helt klart anbefale at lægge låget over, når æggemassen skal tilberedes. På den måde sikrer du dig at hele omeletten stivner, uden at du behøver at vende den på panden). Og når nu vi er ved de gode omelet-tips, så er det en god idé at sikre sig, at fyldet er jævnt fordelt på panden, inden du hælder æggemassen henover. Jeg har prøvet (en del gange!) bare at fyre massen ud over, for så at opdage at alt fyld ligger i det ene hjørne. Dumt! Særligt hvis man skal dele med andre 🙂

Finessen ved sådan en omeletsag her er jo at man kan putte stort set hvad som helst i (det gør den også til det perfekte stopspildafmad-måltid). Denne dag brugte jeg følgende:

3 store æg
En god sjat fløde
Salt og peber
1/2 bakke brune champignon, skåret i skiver
1 løg, skåret i tynde skiver
1/2 peberfrugt, skåret i strimler
3-4 håndfulde spinat

Er der nogle råvarer i bare MÅ anbefale mig at smide i min omelet næste gang?! Uh i øvrigt er rugbrød med smør et perfekt match til sådan en æggebørge!

HOMEMADE: MANDELMÆLK

 photo mandelmaeliglk02_zps84b94aba.jpg

Først læste jeg om det i Louisa Lorangs “Juice & co” og så stødte jeg på flere opskrifter på nettet efterfølgende. Jeg har altid været glad for (købe)rismælk, som har været fast inventar hos min søster i mange mange år, da mine nevøer har haft mælkeallergi. Blandt andet i the kan rismælk være helt formidabelt.
Nåh, men det viser sig jo, at det med alternative mælkeformer faktisk er noget man kan producere selv – og endda med nogle ret dejlige restprodukter til følge i form af nøddecrunch til mueslien eller yoghurten.

Jeg kastede mig derfor over en mandelmælk den anden dag. Supersimpelt, så længe man husker at sætte mandlerne i blød i god tid.

Du skal bruge:

200 g mandler
1 liter vand
Lidt salt
Lidt sukker/agavesirup/honning

Sådan gør du:

Start med at sætte mandlerne i blød og på køl. De skal stå i 8-12 timer
Hæld vandet fra mandlerne og skyl dem kort
Smid dem i blenderen sammen med vandet og blend, blend, blend. Jeg smed det hele i på én gang, men set i bakspejlet, havde det måske været smartere at starte med bare halvdelen af vandet og så supplere op, når mandlerne var blevet rimeligt finddelt. Min blender var nemlig ved at løbe over, og jeg har en teori om at jeg kunne havde fået blendet mandlerne finere, hvis der havde været mindre vand i fra start. Oh well. Next time.
Der skal blendes et par minutter
Smag mandelmælken til med lidt salt og sirup. Uden dette smager det mest af alt bare af vand med mandel (doh!), men salt og sødt samler ligesom smagen sammen til den fineste mandelsmag (tænk mild, mild marcipan)
Si nu pulpen fra gennem en si beklædt med et klæde, fx en stofble (har du ingen babyer, så kan stofbleer købes i fx Føtex og fungerer rigtigt godt til jobs som dette)
Vrid klædet godt, så du får al væsken med
Hæld mandelmælken på en lufttæt beholder og sæt på køl

 photo mandelcrunch01_zps899b9d48.jpg

Mandelcrunch:
Fordel pulpen jævnt på en bageplade og sæt ovnen på 100 grader.
Bag pulpen ved lav varme indtil den er tør og måske har taget en lille bitte smule farve. Jeg vil skyde på at det tager en times tid, men hold lige øje med den. Vend pulpen et par gange undervejs.
Når crunchen er færdig, så lad den køle ned på pladen og hæld den herefter i en lufttæt beholder

Jeg har læst mig frem til at mandelmælken kan holde 3 dages tid i køleskabet. Jeg tror jeg strakte den til 4-5 dage, men så går den vist heller ikke længere.

 photo mandelmaeliglk01_zps5623895d.jpg

Indtil videre har jeg brugt den i the, drukket mig et lille glas au naturel (af mit barndoms glas fra min mormor – hej nostalgi), udblødt chiafrø i mælken (her synes jeg dog mandelsmagen forsvandt lidt, da jeg vendte græsk yoghurt i) og så har jeg planer om at lave en dessert med den også. Den skal I nok høre mere om, hvis den er værd at give opskrift på 🙂

Mandelcrunchen har jeg puttet på min morgen chia-yoghurt sammen med ananas. Et hit!