
Jeg havde for lidt tid siden den fornøjelse at være Gane&Gaffels udsendte på en tur til Limfjorden.
Vi var blevet inviteret af Meyers Madhus, som gerne vil være med til at slå et slag for muslinger i DK. Det forholder sig nemlig sådan, at vi producerer nogle kick-ass muslinger i Danmark. Desværre er vi bare ikke så meget for at spise dem, så langt de fleste muslinger eksporteres til udlandet i stedet.
Og det er da egentlig lidt skørt, når man tænker på, at muslinger smager fantastisk, har et højt proteinindhold, er dyrket både bæredygtigt og lokalt. Derudover er muslingerne supergode for økosystemet i fx Limfjorden, da de er med til at ”bruge” noget af al den næring, der er i vandet i Limfjorden og dermed gør at vandet ikke bliver overloadet af næring og at vandet dermed bliver for iltfattigt (okay, jeg er ikke biolog, så bær lige over med den lidt overfladiske forklaring).
Vi snakkede om, hvorfor vi mon ikke spiser så mange muslinger herhjemme. Selv tænker jeg, at det handler om, at vi måske er mange, der ikke har fået muslingespisen ind med modermælken (or so to speak) og som derfor ikke helt kan overskue at kaste os ud i muslingerierne. Og så er der det jeg vist fik kaldt ”frygten for det hele dyr”, som dækker over, at man godt kan blive en anelse overvældet over, at man skal til at rode rundt med noget levende i sin hele form.
Jeg har efterhånden lavet muslinger nogle gange og blev desuden en del klogere på min tur til Limfjorden – og den viden skal I da ikke snydes for!
Derfor får i lige min how-to: the basics om muslinger.
Det er ikke svært at rense og klargøre blåmuslinger
Det tager lidt tid, bevares. Men det er faktisk meget hyggeligt at gøre sammen med nogen, eller mens man lytter til radio eller musik. Når muslingerne først er renset, går resten af processen til gengæld lynende stærkt!
Gastronomisk rådgiver Bo fra Meyers madhus, som også var med på turen gav nogle gode fifs, som jeg skal forsøge at formidle videre her.
- Du skal fjerne det fra muslingen, der kan rive sig løs under kogningen. Der kan sidde løst sand og andet ral på muslingerne og hvis det ikke fjernes inden, vil det komme ned i ”juicen” fra muslingerne og ind i muslingerne. Det er ikke fedt, når det knaser, når man sætter tænderne i en musling.
- Du behøver altså ikke at skrabe hver enkelt musling fri for ALT, hvad der sidder på den (som jeg tidligere har gjort), men derimod gnubbe alle løsdele af dem.
- Det der altid skal fjernes fra muslingerne er det ”skæg” (det hedder det altså), der sidder mellem de to skaller. Det kan godt være lidt genstridigt, men hiv lidt i det, sådan frem og tilbage, så giver det sig.
- Skyl muslingerne i masser af koldt vand – og gør det indtil der ikke er flere løsdele/mere snaller i vandet. Vandet skal være helt rent! Da jeg gjorde det den anden dag, delte jeg muslingerne op i lidt mindre portioner, da jeg syntes det var lidt nemmere at håndtere.
Det er ikke svært at finde ud af hvilke muslinger der er dårlige.
Det du skal vide: Muslingerne er levende, når du køber dem, og det skulle de gerne være helt ind til du hælder dem i gryden. Muslinger kan holde sig friske i en lille uge i køleskabet efter de er blevet høstet/fanget. Tjek datomærkningen og brug din sunde fornuft: Du vil tydeligt kunne lugte, hvis muslingen er blevet dårlig/for gammel.
Når du renser muslingerne, skal du sikre dig, at de alle kan lukke sig i. Det er tegnet på, at de stadig er levende:
- Hvis muslingen ikke er lukket, så giv den et lille ”klonk” mod bordkanten eller tryk lidt på den. Giv den et øjeblik til at reagere og lukke sig. Hvis der ikke sker noget: Kassér!
- Hvis skallen er tydeligt itu på en musling: Kassér!
- Når muslingerne er tilberedt, skal de gerne have lukket sig op. Muslinger der stadig er helt lukkede, er muligvis ikke blevet tilberedt nok og kan derfor være rå. Er en musling ikke åben efter tilberedning: kassér! (Du kan dog selv gøre meget for at muslingerne åbner sig under tilberedning: Det handler om HØJ varme: Masser af kul på, så muslingerne hurtigt åbner sig.)
Hvis du stadig synes det virker lidt uigennemskueligt, så foreslår jeg, at du opererer ud fra et ”better safe than sorry”-princip: Er du i tvivl om hvorvidt en musling kan spises, så smid den ud. Efterhånden som du har prøvet at lave muslinger et par gange, får du en bedre fornemmelse for hvordan, de skal se ud og lugte – og så bliver du også bedre til at vurdere om de skal kasseres eller ej.
I løbet af den kommende uges tid kommer der også en opskrift og masser af inspiration til muslingemad her på bloggen – og lidt om min tur og om hvad linemuslinger er for en størrelse. Stay tuned! Indtil da kan i også tjekke de relaterede indlæg herunder.
Har I lavet muslinger? Eller synes I det virker uoverskueligt?