Jeg havde for lidt tid siden den fornøjelse at være Gane&Gaffels udsendte på en tur til Limfjorden.

Vi var blevet inviteret af Meyers Madhus, som gerne vil være med til at slå et slag for muslinger i DK. Det forholder sig nemlig sådan, at vi producerer nogle kick-ass muslinger i Danmark. Desværre er vi bare ikke så meget for at spise dem, så langt de fleste muslinger eksporteres til udlandet i stedet.

Og det er da egentlig lidt skørt, når man tænker på, at muslinger smager fantastisk, har et højt proteinindhold, er dyrket både bæredygtigt og lokalt. Derudover er muslingerne supergode for økosystemet i fx Limfjorden, da de er med til at ”bruge” noget af al den næring, der er i vandet i Limfjorden og dermed gør at vandet ikke bliver overloadet af næring og at vandet dermed bliver for iltfattigt (okay, jeg er ikke biolog, så bær lige over med den lidt overfladiske forklaring).

Vi snakkede om, hvorfor vi mon ikke spiser så mange muslinger herhjemme. Selv tænker jeg, at det handler om, at vi måske er mange, der ikke har fået muslingespisen ind med modermælken (or so to speak) og som derfor ikke helt kan overskue at kaste os ud i muslingerierne. Og så er der det jeg vist fik kaldt ”frygten for det hele dyr”, som dækker over, at man godt kan blive en anelse overvældet over, at man skal til at rode rundt med noget levende i sin hele form.

Jeg har efterhånden lavet muslinger nogle gange og blev desuden en del klogere på min tur til Limfjorden – og den viden skal I da ikke snydes for!

Derfor får i lige min how-to: the basics om muslinger.

Det er ikke svært at rense og klargøre blåmuslinger
Det tager lidt tid, bevares. Men det er faktisk meget hyggeligt at gøre sammen med nogen, eller mens man lytter til radio eller musik. Når muslingerne først er renset, går resten af processen til gengæld lynende stærkt!
Gastronomisk rådgiver Bo fra Meyers madhus, som også var med på turen gav nogle gode fifs, som jeg skal forsøge at formidle videre her.

• Du skal fjerne det fra muslingen, der kan rive sig løs under kogningen. Der kan sidde løst sand og andet ral på muslingerne og hvis det ikke fjernes inden, vil det komme ned i ”juicen” fra muslingerne og ind i muslingerne. Det er ikke fedt, når det knaser, når man sætter tænderne i en musling.
• Du behøver altså ikke at skrabe hver enkelt musling fri for ALT, hvad der sidder på den (som jeg tidligere har gjort), men derimod gnubbe alle løsdele af dem.
• Det der altid skal fjernes fra muslingerne er det ”skæg” (det hedder det altså), der sidder mellem de to skaller. Det kan godt være lidt genstridigt, men hiv lidt i det, sådan frem og tilbage, så giver det sig.
• Skyl muslingerne i masser af koldt vand – og gør det indtil der ikke er flere løsdele/mere snaller i vandet. Vandet skal være helt rent! Da jeg gjorde det den anden dag, delte jeg muslingerne op i lidt mindre portioner, da jeg syntes det var lidt nemmere at håndtere.

Det er ikke svært at finde ud af hvilke muslinger der er dårlige.
Det du skal vide: Muslingerne er levende, når du køber dem, og det skulle de gerne være helt ind til du hælder dem i gryden. Muslinger kan holde sig friske i en lille uge i køleskabet efter de er blevet høstet/fanget. Tjek datomærkningen og brug din sunde fornuft: Du vil tydeligt kunne lugte, hvis muslingen er blevet dårlig/for gammel.

Når du renser muslingerne, skal du sikre dig, at de alle kan lukke sig i. Det er tegnet på, at de stadig er levende:

• Hvis muslingen ikke er lukket, så giv den et lille ”klonk” mod bordkanten eller tryk lidt på den. Giv den et øjeblik til at reagere og lukke sig. Hvis der ikke sker noget: Kassér!
• Hvis skallen er tydeligt itu på en musling: Kassér!
• Når muslingerne er tilberedt, skal de gerne have lukket sig op. Muslinger der stadig er helt lukkede, er muligvis ikke blevet tilberedt nok og kan derfor være rå. Er en musling ikke åben efter tilberedning: kassér! (Du kan dog selv gøre meget for at muslingerne åbner sig under tilberedning: Det handler om HØJ varme: Masser af kul på, så muslingerne hurtigt åbner sig.)

Hvis du stadig synes det virker lidt uigennemskueligt, så foreslår jeg, at du opererer ud fra et ”better safe than sorry”-princip: Er du i tvivl om hvorvidt en musling kan spises, så smid den ud. Efterhånden som du har prøvet at lave muslinger et par gange, får du en bedre fornemmelse for hvordan, de skal se ud og lugte – og så bliver du også bedre til at vurdere om de skal kasseres eller ej.

I løbet af den kommende uges tid kommer der også en opskrift og masser af inspiration til muslingemad her på bloggen – og lidt om min tur og om hvad linemuslinger er for en størrelse. Stay tuned! Indtil da kan i også tjekke de relaterede indlæg herunder.

Har I lavet muslinger? Eller synes I det virker uoverskueligt?

Jeg har lige været et smut i Polen for at besøge nogle venner. Som altid skulle vi jo lige tjekke de lokale delikatesser ud og blev i den forbindelse anbefalet denne frække sag. Øl med ren grapefrugtjuice! Ikke en kombination jeg lige havde set komme, men den var dejligt forfriskende og ikke for sød. Farven er også smuk: rød grapefrugt og god øl i skøn forening.

Heldigvis får jeg muligheden for at smage på herligheden igen – der røg nemlig to flasker med hjem i kufferten! Jaij! Det var dog ikke det eneste der kom med hjem – resten skal jeg nok vise en anden dag 🙂

Så kom jeg endelig til tredje og sidste Fuglebjerggaard-indlæg. Først var der selvfølgelig kagerne og så en lille reportage fra gården. Til sidst kom vi så ind i gårdbutikken, og den skal i bestemt ikke snydes for! For fyha for en fin lille biks. Der bliver solgt lidt af det hele, men alt har noget med køkkensager og mad at gøre. Lige en butik efter vores hoved.

Selv kom jeg også hjem med både dit og dat:

En fin brødkurv/bakke til de nybagte boller og to slags fan-fucking-tastisk chokolade fra Chocolate & Love. Emilie og jeg smagte dem på forrige års Mad+Medier-konference og genkendte straks den vanvittigt smukke indpakning. I går blev der åbnet op for Filthy Rich og jeg må sige at smagen bestemt står mål med indpakningen – og navnet for den sags skyld. Dette er ikke en chokolade man behøver at køre en halv plade ned af før man har smagt den. Det lyder måske skørt, men jeg spiste to små stykker i går og var så absolut satisfied. Her kan man tale om chokolade-fulfillment.

Og så købte jeg også lidt “hardware”: Samme fine kop/kande som Emilie også nævnte her. Synes den fungerer upåklageligt som “multi-tool” og kan både indeholde en god kop the (hvor man bare ignorerer hældetuden), agere sovsekande til en lille smørsovs eller noget andet intenst eller simpelthen bare være skål til citroner, mandler, oliven, you name it.

En lille fin morgenmadsskål blev det også til. De findes i et utal af mønstre og jeg skal ikke kunne udelukke, at der kommer flere til samlingen på et tidspunkt. Skål, brødkurv og kop/kande er alle fra mærket Bloomingville, som har sig nogle meget rimelige priser og bl.a. også laver små kopper, som jeg går og tænker lidt på.

Det blev også til et glas af Fru Plums spicy ketchup til min kæreste. Jeg har ikke lige fået taget et billede af den, men kan fortælle at den smager superlækkert og med en ret kompleks smag, hvis man kan sige det. Altså den smager af mange ting på én gang, som alle er med til at ramme den gode ketchupsmag ind. Haps!

Den forgangne weekend har i sandhed stået i hyggens tegn, og regnen og blæsten og efteråret udenfor har nærmest inviteret til, at weekenden skulle spenderes indendørs med tæpper og sofahygge i stor stil. Og hvad er bedre at kombinere sofahygge med end en omgang hjemmelavede pandekager? Nej vel, det er svært at hitte på… (måske lige bortset fra nybagte boller og varm kakao). Men altså A og jeg hoppede på pandekagerne – og gjorde det ud fra Fru Blomsterbergs opskrift.

Blomsterberg laver sine pandekager små og mener de rækker til ca. 4-6 personer – af nedenstående portion lykkedes det dog os to små damer at spise stort set alle pandekagerne op – så gang gerne op, hvis I er mange.

• 3 æg
• 65 gram lyst rørsukker (evt. lidt mindre, hvis du ikke ønsker en al for sød dej)
• kornene af en halv stang vanilje
• 100 gram mel (vi måtte spæde en del op med mel, så forsøg med 150 gram)
• 65 gram smør
• 2,5 dl letmælk
• fintreven skal af en lille øko-citron (var ikke i Blomsterbergs opskrift – men smager forbandet godt i pandekager)

Start med at skrab kornene fri fra vaniljestangen og bland det med den flade side af en kniv med lidt af rørsukkeret, så vaniljen fordeles godt med sukkeret.

Bland ‘vaniljesukker’, æg, mel, rørsukker og citronskal sammen i en skål, og pisk ingredienserne til du har en glat og blød ‘dej’ uden klumper. Smelt smørret på en pande, lad det køle af en smule og rør det i dejen. Tilsæt til sidst mælken til du har en god tyk, men stadig flydende dej.

Steg pandekagerne på den pande du brugte til smørret – en skefuld af gangen til du har en fin lille stak gyldne, tynde og sprøde pandekager!

Julie har lært mig, at pandekager helst indtages med sukker og citronsaft, så det kom der selvfølgelig på bordet (er virkelig anbefalelsesværdigt!). Citron og sukker var stærkt flankeret af en italiensk øko blåbærmarmelade, en citron confiture (betyder vist også marmelade) fra Paris og en hjemmelavet æblemos kogt af 5 halvgamle madæbler, et par spiskefulde sukker, vanilje og kanel.

Uhhmmm – og så var der altså dømt lørdagshygge foran fjerneren for alle pengene!

PS – læg mærke til den fine lille ‘citron-kande’ på billederne – den er hjembragt fra butikken på Camilla Plums Fuglebjerggard, og det nye hit i mit køkken. Den stammer fra en hel serie af fine små skåle og fade, som også Julie og A stockede godt op på, da vi var på besøg hos Frk Plum – måske mere herom i et senere indlæg..

Denne her salat lavede jeg sammen med A den anden aften, inden vi skulle i biffen og se Moonrise Kingdom, super fin lille film, skal jeg hilse af sige! Salaten er ret så nem at bikse sammen, rimelig fyldig og mættende, stadig temmelig sund og oplagt til let aftensmad eller frokost – særligt til at tage med i en madpakke, da der ikke er nogle ‘sjaskede’ ingredienser, som tomater i, der ofte får en medbragt salat til hurtigt at blive en noget trist affære. Vi spiste den med lidt surdejshvedebrød til – en omgang ristet rugbrød ville også gøre sig godt.

Opskrift til to personer:

• 1-2 små hoveder romaine- eller hjertesalat
• 2 kyllingebryster
• ca. 10 cm. god ‘tør’ chorizopølse
• 1 rød peberfrugt
• 3-4 forårsløg
• Salt, peber og karry
• 2-3 tsk mild ‘blå ost’ fx i form af Présidents Rondelé Blåskimmel
• 3 spsk ranchdressing fra Irma (eller en blanding af creme fraiche og mayo, smagt til med salt peber og sennep)

Start med at skær kyllingebrysterne ud i tynde skiver. Samme tur får chorizoen (der skal være sådan en lille ‘tør’ og hård version af slagsen med en diameter på ca. 1-2 cm). Den skæres i tynde skiver af ca. 3 mm. – derefter skæres hver skive i kvarte.

Herefter gøres salaten klar. Den skylles og rives/snittes groft, peberfrugten skæres i små tern og forårsløgene i tynde ringe.

Tænd nu en pande på fuld drøn og smid chorizoerne på – de skal blive gode og sprøde, som en slags bacontopping – pas på de ikke bliver for brændte, så bliver de alt for hårde og kedelige at sætte tænderne i. Når de er ristede, tages de af panden og ligges på fedtsugende papir. Hæld den overskydende chorizo-olie af panden, smid lidt almindelig olivenolie på, og steg kyllen med et godt drys karry og salt og peber til skiverne er gyldne og gennemstegte. Mens kyllen steger, røres dressingen. Gør du det på den nemme måde med Rondéle osten og ranch-dressingen, er det bare at røre de to ting sammen med en gaffel og krydre efter med salt og peber. Gør du det med rigtig blå ost og mayo+creme fraiche, skal osten lige smuldres så godt som muligt med en gaffel, før du smider den ned til de øvrige ingredienser.

Inden anretning blandes dressingen med salat, peberfrugt og forårsløg – herpå toppes der med kylling og den stegte chorizo, og så er herligheden klar til servering.