RADISER OG PERLEBYG I SKØN FORENING

perlebygsalat2
Denne her nemme mættende perlebygssalat er en oplagt følgesvend til diverse kød – fx den grillede slags, som den kommende sæson jo byder på så rigeligt af.

  • Ca. 3 dl perlebyg
  • 5 dl. vand til kogning og lidt salt
  • Et bundt radiser
  • En håndfuld fintreven lagret Castello gouda, parmesan, primadonna eller anden god tør ost
  • En god olivenolie
  • Lidt citronsaft og reven skal af en citron
  • En stor håndfuld friskhakket persille
  • Flagesalt, friskkværnet peber

 

Perlebyggen koges i ca. 20 minutter eller efter anvisning på pakken, skylles i koldt vand og stilles til side. Radiserne hakkes i tynde skiver, persillen skylles og finthakkes og osten rives. De øvrige ingredienser blandes til en dressing og vendes sammen med perlebyg, radiser, persille og ost. Supplér med lidt ekstra olivenolie, salt og peber efter behov.

perlebygsalat

SWEET POTATO FRIES & SNYDE-AIOLI

sweetpotato
For efterhånden en menneskealder siden, eller i al fald ca. 7,5 år siden, var jeg på udveksling i Vancouver. Det var helt bestemt et dejligt ophold OG en dejlig by, men da jeg besluttede mig for, hvor jeg skulle hen, jeg havde nok lidt overset, at det også er et mekka for outdoor-entusiaster. Det betød at både butikker, barer, mennesker og universitetet bar præg af den her umættelige glæde for enten klatring, ishockey, vandring, kajaksejlads, løb eller skiløb, der kan ligge et lille bitte sted hos undertegnede.

Derfor var det også en Emilie, der var en anelse på udebane, når aftenerne blev spenderet på universitetets lokale sportsbar. De var dog heldigvis gode til barsnacks på den sportsbar, og på mine 3 måneder fik jeg inhaleret en del sweet potato fries med aioli. Af uransagelige årsager har jeg bare ikke fået afprøvet det herhjemme selv i de mellemliggende år. INDTIL den anden aften, hvor min kærestes canadiske kollega (sjovt sammentræf ikk!), bragte den gode søde kartoffel ind i mit liv igen. Det smager satanedeme godt. Og så er det også low carb, og det skulle jo være så godt i disse dage. Så her får I lige en opskrift.

Sweet potato fries

  • Et passende antal sweet potatoes til antal spisende – brug samme mængde som, hvis du brugte bagekartofler til ovnkartofler. Dvs. ca. halvanden per snude
  • Olivenolie
  • Salt og peber

 

Aioli

  • Hjemmelavet mayo eller en god købeversion
  • Revet citronskal
  • Revet hvidløg
  • Salt og peber

 

Start med kartoflerne. Skær dem i lange firkantede fritter med skrællen på og udblød dem i koldt vand i en times tid eller to. Det giver den gode variation af moset og mushy midte med sprød skal. Efter udblødningen, tørres de af med en god omgang køkkenrulle. Vend dem herefter i salt, peber og olivenolie og spred dem ud på en plade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader på varmluft. Evt. et par minutter på grill til sidst.

Som det fantastiske tilbehør hører sig en slags aioli. Jeg havde kun et glas Hellmanns at lave den på, men det blev altså helt i orden. Jeg piskede fire-fem store spiseskeer Hellmanns op med en lille smule olivenolie, friskkværnet peber, salt, reven skal af en citron og et lille revet fed hvidløg og lød det stå i køleskabet i en 10 minutters tid.

Uhmmm – seriøs dejlig fingerfood på den gode og lowcarb-agtige måde! Vi spiste det med citron/olivenoliestegt broccoli og en slags spicy stegt flæsk.

sweetpotato2

BLW – EN UDSTYRSGUIDE

blw12

blw01

Det er ingen hemmelighed at BLW sviner en del i starten. Barnet får lov at spise selv –  og kan selvsagt ikke finde ud af bordmanerer eller det der ligner. Derfor kan det være meget fint at investere i lidt gear, der kan dæmme op for madeksperimenternes aftryk på barn, bord og gulv. Det bedste er i øvrigt nok en hund. Super smart med en levende støvsuger under ens smaskende baby! Men det er på den anden side ret dumt at investere i en hund med dette som hovedformål, så her får I min guide til “the next best thing”.

blw02

Det bliver en smule nørdet og ret detaljeret, så hæng fast eller spring over:

Vaskeklude

Vaskeklude er et must til grissede ansigter og hænder (og arme, hår m.m.). Faktisk er de bedste vi har disse rørende billige fra Ikea. De er ret tynde i det og det fungerer meget bedre end de tykke kvalivare-nogle, som vi også ejer. De bliver dog efterhånden lidt nussede at se på, men det overlever jeg fint. Jeg skal have mig en pakke mere, næste gang jeg rammer Ikea.

Jeg bruger en klud per måltid: Tørrer først mund, hænder med mere på et styks madfærdigt barn. Herefter tørrer jeg bordet, stolen og til sidst gulvet af. Måske med et skyl eller to undervejs afhængigt af madmængden. Herefter skylles kluden op og hænges til tørre. Det virker måske ret oplagt, men jeg kan huske jeg selv læste et tip om fremgangsmåden, og det var jeg altså glad for, da jeg ellers havde gang i en til barn og en til gulv, som sikkert kunne bruges igen osv. Det her synes jeg klart er den nemmeste måde.

Spisesmække

smaekke

Spisesmække er et must til når de små poder begynder at spise. Udfordringen her ligger helt klart mest i starten, da “markedet” måske ikke helt har beredt sig på BLW endnu, forstået på den måde, at det var ret svært at finde spisesmække der var små nok til en 6 måneders baby. Jeg brugte bl.a. disse fra Bibetta, disse fra Fashy og disse fra In the pocket baby. Fælles for dem alle er, at de er vandtætte og har ærmer, der kan slutte tæt om håndledet og at de ikke er alt for store. Der er fordele og ulemper ved dem alle:

Bibettas er dejligt blød, lidt til den store side og kan lukkes godt til om halsen. Dog er neoprenen meget lang tid om at tørre igen, fordi den er forholdsvis tyk og den kan heller ikke tåle at blive gnubbet for meget på, så “trevler den”.

Fashys er en god og billig løsning, dejligt nem at tørre af, men efter noget tid bliver plastikken hård i det og ubehagelig at have på/går op omkring elastikken ved ærmerne. Til gengæld koster de ikke mere end at de kan udskiftes en gang i mellem.

In the pocket baby er på mange måder en af de bedste. Den er lavet i blødt materiale, har opsamlingsskål og har velcro i håndled og hals, så den kan slutte til. Og så er den genial at tage med i byen, da den kan foldes sammen, så leverpostejen bliver inden i smækken og ikke bliver smurt ud i tasken. Eneste anke er at foldefunktionen gør, at den har en del lag, som forlænger tørretiden (Jeg har kun kunnet finde dem uden ærmer, men de andre MÅ altså findes et sted derude på internettet).

I en periode klemte vi altid en stofble ned mellem baby og bord, for selvom der er opfanger på spisesmækken, lander tingene altså alle mulige steder (se bare benbilledet ovenfor). Det fungerede rigtigt godt!

Når de bliver lidt større, har Ikea to gode bud: En med ærmer, der sikkert også er god til male/kreaprojekter og en klassisk hagesmæk, som også fungerer supergodt og er vældigt billige. I en periode har vi også bare brugt en stofble, som vi har bundet løst om halsen. Når det er sagt, så er Benny 1,5 år nu og bruger stort set ikke hagesmæk. Dels fordi han nægter 9 ud af 10 gange og dels fordi der ikke er det store behov. Han spilder lidt, men det er i småtingsafdelingen og ikke noget, der ikke kan tørres af med en vaskeklud.

blw08

Og når alt dette er sagt, så er bar mave altså også en mulighed, når vejret er til det.

 

Højstol

Ungerne skal jo også sidde i et eller andet, mens de spiser. Vi lagde forsigtigt ud med en billig sag fra Ikea (igen-igen, jeg er altså ikke i lommen på dem – de laver bare nogle gode ting!), da den havde en bakke på, og det virkede mest overskueligt, at bordet ligesom sad fast på stolen, så han kunne sidde og rode på sin egen lille matrikel. Har I – eller vil I gerne have en klassisk tripp trapp, kan man købe et såkaldt playtray, som kan sættes på stolen (i hvert fald de nyere modeller, har ikke helt styr på detaljerne). Vi (okay jeg) ville gerne have en Nomi stol, og der findes så vidt jeg ved ikke et klik-på bord til den (endnu). Dog vil jeg sige, at det nok også var gået uden bord der sidder fast på stolen, men Ikea-stolen passede perfekt til vores pendlen mellem kolonihavehus og lejlighed og agerer nu gæste/rejsestol fordi den nemt kan skilles ad. Nomistolen brillerer ved at have fodstøtte (i modsætning til Ikeastolen) og at virke til at være en ergonomisk god og ikke mindst langtidsholdbar løsning.

The extras:

Har man et sart spisebord eller vil man bare godt værne om det, kan man få en såkaldt Table Top (bl.a. den her), som sættes fast på bordet med sugekop. Nogle bruger voksdug, mens andre undgår det, da voksdug ikke er lavet til at spise direkte af og der derfor kan være nogle problematiske stoffer i. Vi har hverken brugt det ene eller det andet og det har resulteret i et på den ene side utroligt velolieret træbord, der hvor Benny sidder, som til gengæld er mærket af en del gok fra en ivrig drengs gaffel.

Har du et sart gulv, fx ubehandlet træ, vil du nok blive glad for et underlag af en slags, her kan et stoleunderlag til kontorstole fx bruges. Vi har haft hhv. parketgulv og lakeret plankegulv og har bare tørret over med en fugtig klud uden problemer.

Det var lidt på udstyrsfronten. Tøv endelig ikke med jeres spørgsmål. Jeg er slet ikke færdig med BLW og har et par indlæg mere i pipelinen! 🙂

“TORTILLA-PIZZA”

tortillapizza2
For et par måneder siden var Julie og jeg til præsentation af en ny fiks køkkenmaskine, som vi ovenikøbet var heldige at få et eksemplar med hjem af. Sammen med maskinen fik vi også en masse tortilla/taco gear, meget af det i den præfabrikerede pulverform, som meget sjældent finder vej til vores gryder og pander. Dog gemte sig også helt almindelige tortillaer – blandt andet i en “pizza-variant” – i pakken. Og da jeg faktisk aldrig selv har udøvet disciplinen med snyde-pizzaer af tortillabunde, så var det jo en god anledning til at gøre dette. Jeg lavede tre varianter. Et par klassiske med henholdsvis kartoffel og tomat/svampe og en meget sommerlig med røget laks. Særlig laksevarianten var altså et rart bekendtskab!

Og ja – det er sindsyg nem og hurtig aftensmad. Ellers vil de også egne sig godt som en hurtig og nem snack, når der kommer gæster. Særlig lakse og kartoffelvarianterne er gode og “tørre”, så man nemt kan skære dem i trekanter og gæsterne kan stå og snacke i dem inden hovedretten.

“Pizzaerne” fik ca. 7 minutter i 250 grader varmluftsovn.

tortillapizza

Kartoffel-varianten

  • Tortilla-bunden smøres med gedefriskost fra Kirks – eller almindelig flødeost/mascapone
  • Kartofler med skræl i tynde skiver (jeg havde kogt mine i 5 minutter først, for at de ikke skulle være for sprøde)
  • Lidt tyndtskårne løgringe
  • Frisk citrontimian
  • Parmesan høvlet i tynde skiver
  • Lidt olivenolie til at drizzle over til sidst

tortillapizza6

Svampe-varianten

  • en god håndfuld cherrytomater skæres i kvarte og moses let udover tortillabunden
  • Der drysses med en tilsvarenden håndfuld reven ost – de flester rester fra køleren kan du’
  • En bakke champignon skæres i kvarte og steges på en pande for høj varme sammen med et halvt finthakket løg, der smages til med salt, peber og reven citronskal. Når det hele er brunet og blødt smides det på toppen af pizzaen
  • Lidt frisk eller tørret oregano drysses over

tortillapizza3


Lakse-varianten

  • Tortilla-bunden smøres med gedefriskost fra Kirks – eller almindelig flødeost/mascapone
  • Ca. 100 gram røget laks
  • Tyndtskårne radiser
  • Citronsaft
  • Lidt olivenolie til at drizzle over til sidst
  • Evt. en dusk frisk dild

tortillapizza5

Til forskel fra de andre pizzaer bages denne kun med friskosten – og kun i 5 minutter. Når den så er ude af ovnen, toppes der med de øvrige ingredienser.

EN LILLEBROR MED PONDUS

pondus2
I forrige weekend – næsten præcis et år siden denne tur – tog min kæreste og jeg atter en smuttur til Smilets by – eller rettere – til Aarhus (Danish for progress), som sloganpolitiet vist har omdøbt den. Denne gang dog med en baby udenfor maven i stedet for indeni. Det gjorde ikke turen desto mindre hyggelig, men krævede bare lidt anderledes strategi for dagens måltider.

Vi valgte således at tage dagens mest spændende restaurantmåltid midt på dagen i stedet for om aftenen, hvor den lille bandit har det med at skulle sove for natten og bare være mere pjevset i det hele taget. Målet for frokosten blev Restaurant Pondus, der er lillebror til Substans, der for en måneds tid siden fik sig en af de flotte Michelinstjerner. I samme ombæring fik Pondus selv en Bib Gourmand. Heldigvis og tilfældigvis havde jeg booket vores frokost før stjernerne blev drysset over byen, så det var ikke svært at få bord.

Det endte tilmed på mirakuløs vis med at vi tøffede med færgen ind i Aarhus kl. 12.13. Tjekkede ind på hotellet kl. 12.25. Spiste barnet af med mos på værelset kl. 12.35, smed hende i en klapvogn kl. 12.50, gik fra Østergade mod Åboulevarden 51 kl. 12.55 og havde et snorksovende barn stående udenfor i sin vogn kl. 13.00, da vi satte os ned på Pondus til hvidvin i glassene og hvide stofservietter på tallerkenerne. PERFEKT TIMING!

Til frokost serverede Pondus den dag en tre retters menu for 250 kroner. Den hoppede jeg på – og så tog min kæreste to retter a la carte, så vi kunne dele desserten.

pondus

Vi endte begge på en virkelig herlig forretsanretning af rimmet laks, agurk, mayo, friske urter, urtefløde, noget brændt rugbrødscrunch og en sublim lille overraskelse i form af lemoncurd til at give laksen sit vanlige citron-shot, blot i en sød variant. Simpelthen en af de bedste forretter jeg længe har fået (selvom den ikke helt slår stenbiderrognen herfra ;)), men det var en fantastisk dekonstrueret version af den klassiske “røget laks med citron og et drys dild”, som sikkert stadig finder vej til mange danske middags/påske/julefrokost-borde.

pondus3

Som hovedret (i menuen) fik jeg en meget lækker servering af Onglet (eller Bavette – bliver lidt i tvivl), hårdt stegt spidskål, syltede svampe og en herlig glace. Min kæreste hoppede på torsk med kartoffel og skum. Og selvom jeg bevidst havde taget “mandehovedretten”, da jeg havde spottet den på nabobordet og den SÅ virkelig lækker ud, så var jeg godt nok også ret misundelig på torsken. Altså begge serveringer var særdeles rare!

pondus4

Desserten – en lille kugle is med karamelsauce, crumble og bærcoulis var også et fint bekendtskab, men da jeg både her var ret mæt og egentlig ikke er det store dessertmenneske, så var det klart de to første retter, der shinede i min bog.

Regningen for hele herligheden, der bød på to retter til os hver + desserten til deling, lækker vand fra Møn og to glas hvidvin endte på ca. 650 kroner. Totalt i orden for al den virkelig gode mad, den rare nordiske og afslappede stemning, de søde og vidende tjenere og ikke mindst halvanden times break fra babysnak og bleskift:)

Er man stadig en lille smule umættet på den søde tand efter en tur på Pondus kan man med fordel krydse “Åen”, og skråt overfor på Wasim Hallals F Høj pakke et par kager eller superlækre flødeboller med sig hjem. Vi gjorde det sidste og smovsede i dem på hotelværelset om aftenen. Ikke dårligt! Og var det ikke fordi, at F Høj havde lukket om søndagen så havde vi nok forsøgt os med en omgang smørrebrødsfrokost der. Well, det må blive næste gang turen går til Aarhus.