GLÆDELIG JUUUL
Her skulle egentlig have været en opskrift på honninghjerter, men gæt hvem der har lagt sit kamera med alle billederne på hos sine forældre.. I stedet får i lige et par stemningsbilleder fra sidste jul.
Opskriften på kræs, som jeg i mine unge dage, har fået lov at skrive ind i min fars “kogebog” – en lille girokortsmappe, hvor min far sirligt har skrevet opskrifter ned som “Maries pastaret”, “Gittes grovboller”, “Bentes juleand” og “Berts Paté”. Mange af opskrifterne er i bedste firserstil, men mange af dem holder også den dag i dag. Den er i hvert fald indbegrebet af hygge – og kræsen kan helt sikkert anbefales som en sidste panikkonfekt i dag.
Og hvad er julen uden en enkelt hvidtøl? Jeg drak én i går, da vi holdt lillejuleaften, sådan som den skal holdes: En skål risengrød med det hele, frikadellemadder én masse og pyntning af juletræ.
I morgen stikker jeg af til de varme lande og vender tilbage midt i januar med en madreportage eller to fra Sri Lanka. Jeg glæder mig!
Rigtig glædelig jul fra hele Gane&Gaffel-crewet til jer alle sammen.
Ho ho hooo!
Hvor fint – Rigtig god jul til hele crewet! 😉
Jeg skal da vist på udkig efter de der corn-¨fakes¨