STOP-SPILD-AF-MAD SHEPERD’S PIE
Ligesom efterår er lig med suppe, er det også lig med de lidt tungere comfort food retter, som jeg er ret så vild med. En af mine favoritter på comfort food fronten er klart sheperd’s pie, som jeg har berettet om før her på bloggen. Og selvom det er en tung ret kan den faktisk godt gøres sådan næsten sund.
Fremgangsmåden, hvis man vil ud i en sund sheperd’s pie, er stort set den samme som for en almindelig sheperd’s pie (som jeg har berettet om her), men i min sunde version blev der leget lidt med mosen, der røg på toppen. Mosen blev nemlig til af udvalgte rester fra kartoffel/rodfrugt/kylling-fadet fra aftenen før – og var derfor meget politisk-korrekt madspilds-minimerende (og faktisk næsten også lidt palæo-agtig!).
I mit reste-kyllingefad gemte der sig nemlig en dejlig blanding af gulerødder, kartofler, pastinakker, diverse krydderier og flødesauce, der havde fået god smag fra kyllen. Alle disse herligheder blev simpelthen bare scopet over i en skål og blendet grundigt med lidt minimælk i min stavblender – og så var der topping-mos klar til kødsaucen (der blev til, som her i den almindelige version – denne gang huskede jeg bare ærterne!)
Ind i ovnen – ca. 30 minutter – og så var serveret. Ved godt, at det virkelig ikke ser særlig kønt ud, (jeg skyder skylden på de lilla gulerødder fra min Aarstiderne-kasse, de farvede det hele lidt brunt), men kan love, at det altså smagte virkelig godt!
Pien blev suppleret med en klassisk mormorsalat bestående af hovedsalat, agurk, ærter og fløde/citron dressing.
Det ser fantastisk ud! Vi har straks delt linket på http://www.facebook.com/Madspild
Keep up the good work 🙂