HONNINGHJERTEREMINDER
Jeg har fået den lige dele hyggelige og lidt mærkelige vane, at jeg tit har et vindue åbent med Google Analytics realtime oversigt over bloggen. Her kan man se, hvilke sider der kigges på netop nu, hvor brugerne befinder sig i landet, og hvor de kommer fra. Det giver en meget fin indsigt i, hvilke opskrifter der bliver brugt hvornår og er egentlig både sjovt og lærerigt at kigge på.
Én ting jeg har bemærket er den store trafik til tidligere års indlæg om honninghjerter – og det er nemlig lige nu, du skal i gang med forberedelserne, hvis du vil nyde godt af de lækre hjemmebagte kager i december. Fordejen skal stå mindst 3 uger og trække, så hvis du går i gang inden længe, så kan du have honninghjerterne klar midt december – til juleafslutning på jobbet, til en klippeklistredag med vennerne, til amokjulefrokosten eller måske bare til juledagene.
Derfor en lille servicemeddelelse og et par links:
og
Her finder du bagningen af hjerterne
God fornøjelse!!
Orv, ja det er da lige oppe over, man skal i gang med det! Lavede dem for et par år siden, med stor succes. De er jo ikke svære at lave – tager bare lang tid:)