GOD PINSEDAG

SÅRE SIMPEL SALAT

PhotobucketNogle retter er bare så helt igennem såre simple, at de takket være et par få velvalgte råvarer, går hen og bliver all-time restaurant- og gæste-middags klassikere. Særligt italienerne ser ud til at have grejet denne fidus, og dagens bud på en af disse såre simple retter kommer da også fra støvlelandet.

Der er naturligvis tale om klassikeren Insalata Caprese, der i al sin enkelhed kun består af gode solmodne tomater, en god kvalitets bøffelmozzarella, frisk basilikum, god olivenolie og et drys salt og friskkværnet peber.

Og her i den fantastiske solrige weekend vi har lagt bag os, blev capresen et oplagt valg til en hurtig frokost i solen på en dejlig sommerhustur (flere indlæg følger!). Vi spicede klassikeren op med noget god parmaskinke, og så var der ellers serveret! Piece of cake!

Det eneste springende punkt ved denne ret er faktisk råvarernes kvalitet, så spar ikke på tomaterne (glade danske sommertomater vil gøre sig godt i de kommende måneder) og se også gerne om du kan finde et godt tilbud på god mozzarella!

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GOD PINSEDAG