GUIDE TIL TEL AVIV - PART 2: "OLD SCHOOL JAFFA"

ÆRTESUPPE – GRØN HERLIGHED, VARM ELLER KOLD

 photo aeligrtesuppe02_zps823053f1.jpg

Forleden stod det lidt sløvt til med indhold i køleskabet og aftensmaden måtte egentlig også godt gå lidt hurtigt. Jeg støvsugede fryser og hjerne for kompatible muligheder og ordet ærtesuppe kom op på lystavlen.

En gang i startnullerne formåede jeg at få forbrændinger på maven af en ærtesuppe in the making (det var den gang jeg gik i stumpebluser – de dage er gudskelov ovre!), og udover smerten husker jeg at den faktisk var ret nem at lave.

Så ærtesuppe blev det. Jeg sikrede mig at mit outfit var heldækkende og gik så i krig. Jeg valgte at få brugt lidt rester i samme omgang, som både kunne give lidt ekstra smag og fylde. Win-win. Denne portion dur til 2 personer som hovedret eller 4 som forret.

 photo aeligrtesuppe01_zps4fdae79a.jpg
Jeg brugte:

2 løg
250 g ærter fra frost
En stump squash
Stilken fra en broccoli
0,5 liter kyllingebouillon
Et skvis piskefløde
4 asparges og en håndfuld mynteblade til pynt og knas
God olivenolie

Du kan selvfølgelig bruge, hvad du selv har liggende af rester – eller udelukkende lave suppen med ærter.

Sådan gør du: 

Hak løgene fint og svits dem gennemsigtige i fedtstof i en gryde eller en sautepande. Skræl broccolistilken (hvis den er grov, ellers undlad) og hak den og squashen fint.

Smid det i gryden til løgene, når de er klare.  Svits det hele igennem.
Hæld bouillonen over grøntsagerne og lad det koge godt igennem.
Hæld ærterne i (det kan gøres direkte fra frost) og lad dem blive gennemvarme.
Blend suppen til den ønskede konsistens. Jeg havde lidt blenderproblemer, så jeg kunne ikke få den så jævn, som jeg gerne ville. Det hjalp dog at koge suppen lidt igennem efterfølgende)
Hæld suppen tilbage i gryden, tilsæt fløde efter smag og varm den igennem
Smag til med salt og masser af peber. Det fungerer virkeligt godt til den søde ærtesmag
Skær et par asparges i små stykker og rist dem godt på panden i olie, drys med salt.
Snit myntebladene fint.
Anret suppen i skåle, drys med asparges og mynte og hæld gerne lidt god olivenolie over.

Suppen smager også supergodt kold – og så er det selvfølgelig bare om at lave suppen i god tid og smække den på køl inden servering.

 photo aeligrtesuppe03_zps4843cbff.jpg

Server fx med ristet rugbrød. Vi fik det med ramsløgspesto på. Superlækkert med det lidt skarpe ramsløg til den søde ærtesmag.

1 kommentar

  • Hos os spiser vi jævnligt ærtesuppe – min datter eeeeelsker det.
    Vi kalder det Wazowski-suppe efter Mike Wazowski – ham den grønne “ært” fra Monsters Inc. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GUIDE TIL TEL AVIV - PART 2: "OLD SCHOOL JAFFA"