BLW – NOGET OM AT DROPPE BABYMOS

 

Okay, det her indlæg har ligget som kladde på bloggen i sådan ca. tusind år. Men så var Emilie så sød at 1) Overhale mig med babymad-indlæg og 2) Tease om mit indlæg. En kærkommen invitation til at få indlægget færdigt og ud af systemet!

DISCLAIMER: Lige som Emilie føler jeg også, at jeg bliver nødt til at komme med en lille disclaimer. Og måske endda en lidt større en end Emilies. Jeg har heller ikke opfundet den dybe (baby)tallerken, men jeg har valgt at gå en anden vej end den klassiske, der anbefales Sundhedsstyrelsen. Nogle har det bedst med at følge de officielle råd, mens jeg altså har valgt at se lidt stort på disse anbefalinger. Som Emile også skriver: Viden er som bekendt flygtig og relativ. Og hvad der har virket for os, virker ikke nødvendigvis for andre. Læg dertil, at de kloge hoveder hele tiden finder ud af, hvad der NU er godt for dit barn. Og så er forvirringen total. I sidste ende skal man nok bare (udover det åbentlyst farlige) følge sin mavefornemmelse og sit barns temperament. Det giver for det meste glade børn og glade forældre.

Og nu til det egentlige: Jeg havde egentlig ikke givet det med babymad de store tanker før Benny kom til verden – og det var (naturligvis) heller ikke noget der fyldte de første par måneder. Jeg havde nået at forstå, at der skulle blendes og moses og mades en del – men ret tilfældigt faldt jeg over noget der hed BLW, som jeg forstod gik ud på, at vente med at introducere fast føde til efter 6 måneder og at lade baby spise “rigtig mad” (i modsætning til babymad (grød, mos, vælling) selv fra start.

Selvom beskrivelsen jeg først faldt over var meget kort, gav det rigtigt meget mening for mig. Så jeg gik straks på jagt efter mere viden – og efter lidt mere læsning, valgte vi altså at gå den vej.

Jeg er ret sikker på at BLW er godt og grundigt på vej frem, men der er stadig rigtigt mange der ikke har hørt om denne tilgang til baby og mad. Også rigtigt mange sundhedsplejesker er på bar bund. Og da jeg virkelig synes om konceptet, tænkte jeg at det var oplagt at dele lidt facts om det her. Der er efterhånden flere steder, du kan læse uddybende om BLW (se links nederst), men her kommer lidt introducerende facts.

Kort om BLW:

• BLW står for Baby-led weaning. Det betyder, at det er barnet, der styrer overgangen fra mælk til fast føde
• BLW inkluderer at barnet fuldammes (eller får flaske) til det er 6 mdr. Det er i øvrigt i tråd med WHO’s anbefalinger. Argumentet er, at barnets tarme ikke er udviklet til anden føde inden 6 mdr.
• Man ammer/giver modermælkserstatning (som regel en del) ved siden af introduktionen til mad.
• I BLW introduceres “almindelig mad” til barnet fra start. Man springer således helt grød, mos, vælling og anden babymad over.
• Barnet bliver ikke madet, men styrer selv hvad og hvor meget, der skal indenbords
• Overgangen fra modermælk/modermælkserstatning til almindelig mad vil derfor som regel være længere end ved introduktion af grød/mos. En hovedregel inden for BLW er “food under one – just for fun”, som henviser til at modermælk/modermælkserstatning for mange børn vil være den primære føde det første år.

 

Benny, 6 mdr og en uge, får lov at smage på risnudler. Han sidder på sin fars skød, da vi var i Rom og ikke havde nogen stol til ham. Det er i øvrigt meget vigtigt at barnet kan sidde selv i sin stol eller sidder på skødet, når de spiser. 

Benny, knap 9 måneder. Øver sig i at spise med ske.

Årsager til at vælge BLW:

Mad ses som en sanseoplevelse – ét af formålene med at give dit barn almindelig mad er, at dit barn vil få en masse spændende oplevelser ved at blive introduceret for forskellig mad fra start og selv få lov at røre ved det hele

Motorisk udvikling – at spise selv udvikler barnets motoriske evner, både mundmotorik og fingre/hånd/koordination

Mæthedsfornemmelse – nogle argumenterer for at børn er bedre i kontakt med deres mæthedsfornemmelse, når de får lov at spise selv

Ingen grød/mos-produktion – barnet spiser det samme som resten af familien (i starten dog i modificeret version/udvalgte elementer af familiens aftensmad)

Ingen kamp ved spisebordet – det er barnet, der styrer hvad det vil have at spise. Du stiller sund og nærende mad til rådighed. Barnet spiser det af det, det har lyst til.

Mine erfaringer:

Overordnet har vi været rigtigt glade for BLW-tilgangen til mad. Jeg synes det har været dejligt no-fuss-agtigt ikke at skulle have særskilt madproduktion i gang, og vi er forholdsvist hurtigt kommet hen til et sted, hvor vi alle kan sidde rundt om middagsbordet og spise samtidig. Derudover er det overvældende og helt vildt sjovt at opdage hvor meget sådan nogle helt små størrelser kan med mad, og hvor hurtigt de lærer noget nyt. Jeg har virkelig øvet mig i at have tillid til at Benny selv ved, hvad og særligt hvor meget han har brug for. Og at han tager udviklingen og overgangen fra mælk til mad i det tempo, han nu vil. Jeg kan læse mig frem til at det varierer utroligt meget fra barn til barn.

Når det med tillid så er sagt, skal jeg da blankt indrømme, at jeg til tider har været lettere frustreret, fordi jeg syntes overgangen gik meget langsomt. Og jeg har bidt mig i tungen (og hånden) for ikke at nøde ham for meget eller forsøge at “hjælpe ham” lidt med at spise. Men tålmodighed er en dyd og udviklingen sker! I en alder af 16 måneder spiste han selv et smilende æg med ske ud af et æggebæger. Det synes jeg sgu er sejt.

Noget af det, de fleste er bekymret over ved at vælge BLW er om barnet skulle blive kvalt i maden, da de ikke nødvendigvis kan tygge noget endnu og ikke har udviklet deres mundmotorik, når de starter på mad. Heldigvis er børn indrettet sådan, at deres brækrefleks sidder meget langt fremme i munden. Det vil sige, at maden, hvis det er for store bidder, bremses af brækrefleksen og bliver ført frem i munden igen. Det kræver helt sikkert lidt is i maven de første par gange det sker, men når man ser at barnet er upåvirket af oplevelsen og bare spiser videre, så vænner man sig hurtigt til det. Det går over efterhånden som barnet lærer hvor store mundfulde det kan håndtere. Følger man nogle få forholdsregler skulle BLW-tilgangen være mindst lige så sikker som den klassiske made-grød/mos-med-ske.

Mad har først og fremmest været sjovt. Vi har ingen kampe haft, Benny har udforsket løs og været vildt optaget af, at røre ved maden, proppe den i munden, prøve at suge nudler op osv. osv.

Og ud fra ovenstående beskrivelse af et måltid, så kan I måske regne ud at det altså sviner en del i starten. Jeg har godt nok ligget på alle fire mange gange og tørret op, skrabet sammen og vasket gulv over efter Bennys madgilder. MEN det går jo hurtigt over igen og bliver bare en rutine ligesom alt muligt andet. Benny er nu 1,5 år og det er ikke meget der skal tørres op efter ham mere. Faktisk er vi begyndt at gøre det løbende, da han selv opdager, at han taber noget og synes det skal væk fra gulvet. Det er muligvis en positiv sideeffekt ved BLW-projektet, at Benny er meget optaget af at tørre borde af og feje gulv! 🙂

Benny, 1,5 år. Der spises med gaffel, men fingrene bliver nu stadig brugt flittigt, når tålmodigheden slipper op eller humøret er til det.

Benny, 1,5 år, sidder lige og gnasker i en stang bladselleri. Han har ellers været lidt af en kødfanatiker, men selleri og agurk er et hit lige pt. Og rå champignon.

Ægte madnydning!

Hvad du skal gøre op med dig selv, før du vælger BLW:

Det er meget forskelligt hvor hurtigt børn kommer i gang med at faktisk spise maden. Nogle børn kører på stort set fra start, mens andre mest undersøger maden (også med munden) uden at spise så meget det første lange stykke tid. Du skal derfor være klar på muligvis at amme/give flaske ved siden af måltiderne i et godt stykke tid.

Du skal have tillid til at dit barn spiser det, han/hun har brug for – og at dit barn selv kan administrere maden inde i munden.

Links

Hvis du er nysgerrig efter at læse mere om BLW, kan du bl.a. gøre det her:

• Bogen, som vel kan siges at være BLW-hovedværket. Findes så vidt jeg ved kun på engelsk
• Til gengæld er der kommet en dansk bog for ganske nylig, som jeg dog ikke selv har haft mulighed for at læse.
• Og så har jeg også haft glæde af at læse denne introduktion. Den er godt nok minded på vegansk kost, men det kan man jo nemt ignorere.

Jeg vender tilbage med lidt mere praktiske tips til BLW-børn inden længe! Stil endelig spørgsmål, hvis der er noget der undrer jer, eller kom med jeres egne erfaringer.