ONION BHAJI OG KØLENDE RAITA

TOUCHDOWN ROME

 photo touchdownrome07_zpsdd6d3f4b.jpg

 photo touchdownrome04_zpse90488b5.jpg

SÅ er vi ankommet til Rom! Juhu. Landede mandag og havde heldigvis et stks eksemplarisk flybaby med ombord på ruten. Pyha. Pludselig sidder man på den anden side af det hele, og kan godt huske hvor irriterende det var med babyer, der skreg som stukne grise, når man nu gerne ville gå i zenmode på sin flyvetur. Som I kan se ovenfor har min kæreste og knægt allerede nærstuderet kaffen og godkendt kvaliteten. Cappuchino, der smager så fuglene synger (bogstaveligt talt – her er så meget dejlig fuglekvidder) 1,2 €. Yes please.

Vi bor i en lille lejlighed hernede med tilhørende minikøkken. I dag eller i morgen kommer en kasse vi pakkede hjemmefra med diverse ting til opholdet (vi er afsted i 2 måneder), bl.a. et par gode knive og en stavblender/minihakker/piskeris. Er så glad for, at vi pakkede en lille smule køkkengrej. Når man godt kan lide at lave mad, kan man rimeligt hurtigt blive sindssyg af sløve knive!!

Med en lille bebs er det ikke fordi vi har væltet os ud i det romerske restaurantliv i de sene aftenstimer. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal spise en masse ude (måske bare mere til frokost – med vi finder en god løsning til om aftenen). Ej heller betyder det at vi “går glip” af den gode italienske mad og ditto råvarer. Der bliver allerede kokkereret på livet løs og bare det at gå i et italiensk supermarked (for ikke at tale om de fantastiske grøntmarkeder hernede) inspirerer til at spise anderledes end derhjemme.

 photo touchdownrome08_zpsbb36652d.jpg

 photo touchdownrome11_zps8dfe7eb1.jpg

Øverst: Æg, ost, tunsalat og agretti (sidstnævnte kommer jeg tilbage til i et fremtidigt indlæg).
Nederst: Salsiccepølse, aubergine-tomat-snask lavet i ovnen og en god grøn salat. Simpelt and oh so godt!

Når man er ude er pizza og pasta højt på listen over nemme og gode ting at indtage, så derhjemme bliver det til en masse grøntsager, pølse, skinke og ost. I får et par snapshots og så vender jeg tilbage med mere snarest!

 photo touchdownrome05_zpscca5af83.jpg

 photo touchdownrome06_zpsdc0ff60e.jpg

 photo touchdownrom01_zps3d7d1086.jpg

 

Øverst: “Et sæt” Cappuchino og en lille bacio-chokolade. Og så selvfølgelig den smukke udsigt over Piazza del Poppolo fra Villa Borghese. 
Midt: Citrontræer i Villa Borghese
Nederst: Sådan ser der ud, når man kommer ud fra det danske institut en solskinsmorgen efter en regnvejrsnat.

Skulle du have lyst til et dagligt romersk foto-fix, så find mig på instagram: @djuliwood (og så lover jeg at oppe mig lidt på fotokvaliteten her på bloggen, men nu blev det lige et par af de hurtige iphone-skud!)

OG har du restauranter, pizzeriaer eller andre sjove/gode/sære steder, der er værd at besøge i Rom, så del dem endelig med mig. Jeg lover at dele en masse tilbage!

10 kommentarer

  • Nej, hvor fedt! Det er lige præcis sådan en tur, jeg drømmer om lige for tiden. Godt nok er min drøm lidt længere og handler om mindst ét år til Italien og bo somewhere 😉
    Jeg glæder mig rigtig meget til at følge med, og jeg skal bestemt også lige have fundet din instagram!

    Hilsen Nadja,

    cinnamonplease.blogspot.com

    ♥︎

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Det lyder som en rigtigt fornuftig drøm, det der! Go for it! Jeg gad også godt at være her længere, men nu var det lige det, der kunne lade sig gøre og så er det jo også skønt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Åhh skønne rom. Vi sidder selv og kikker på fly billetter der ned til. Er så heldig at min svigerinde bor der nede. Så der kan vi bo og opleve det rigtige rom sammen med hende. Kender du til eataly? Helt klart et besøg værd!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ahh hvor skønt! Jeg har også selv en bror der er bosat hernede. Dejligt med en lokal guide 🙂 Ja, Eataly er skønt. GLÆDER mig til at skulle derud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søs

    Er simpelthen så forelsket i Rom, så ville ønske at det var mig der skulle tilbringe så lang tid dernede 🙂 Håber at i får en fantastisk tur!!
    Restauranten Ad Hoc er bestemt anbefalelsesværdig, men ligger i den lidt dyrere ende. Jeg har aldrig oplevet så god en service, og de serverer fantastisk mad!! Jeg mener at man får lidt rabat hvis man bestiller bord på deres hjemmeside, og de giver gratis mousserende vin! Glæder mig til at læse mere om jeres tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Sikke et dejligt tip, Søs. Jeg passerede ad hoc helt tilfældigt i dag. Det ligger ikke så langt fra dér hvor vi bor. Heldigt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo

    Hej!
    Jeg var i Rom i sommer og fik fornøjelsen af at spise på Da Enzo i Trastevere. Lille bitte restaurant og egentlig ikke særligt iøjefaldende. Jeg fik den bedste Carpaccio de Verduras til foret og en omgang fettuchini med blåmuslinger. Ikke særligt dyrt og EKSTREMT lækkert.

    Et andet rigtig lækkert sted (ikke mindst indretningsmæssigt) er Grappolo d’Oro Zampano, der ligger tæt på det jødiske kvarter. Stedet har en masse lækre pastaretter og desserter, og som snack til maden får man hjemmelavet focaccia der kan dyppes i den lækreste balsamico. Desuden var der en lækker lille dame der sang italiensk jazz, under middagen.

    Servicen var helt ekstraordinær begge steder og uden tvivl de bedste madoplevelser jeg fik i Rom.

    Groms hindbærsorbet er også meget uundværlig.

    KH Jo

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Astrid

      Jeg anbefaler også lige Da Enzo al 29, der er rørende billigt og den bedste carbonara med porchetta jeg har fået. Lille, hyggelig restaurant, der er meget populær blandt romere og af god grund.. Helt vildt god oplevelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Tusind tak, Astrid. Da Enzo må tjekkes ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Kære Jo. Mange mange tak for tips. Jeg må vist forbi begge steder. Og Grom, som jeg også har et kærlighedsforhold til. Var dog utro med Gelato d’autore Salaria den anden dag. Chokoladesorbet og mascarponeis med pære og valnød. Yeeees please!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ONION BHAJI OG KØLENDE RAITA