‘PAGNE FOR ALLE PENGENE -TIPS TIL NYTÅR

Så er juleståhejet ved at være overstået for denne gang og nu står den på tosomhed, bøger, gåture og afslapning indtil hverdagen kalder igen i næste uge. Men hov.. der er jo lige et nytår, der også skal fejres!! I år bliver mit meget stille og roligt, men det betyder ikke, at der ikke skal fyres op for smagsoplevelserne både på mad- og drikkefronten. Ovenpå 4 dages intensiv juleri hvad madindtag gælder, tænker jeg at nytårsmenuen skal være frisk og let med masser af fisk og grønt. Nu må vi se hvad det bliver til.

Nytår og champagne passer sammen som fod i hose – og lur mig om der ikke også kommer et par bobler på bordet på mandag. Er du også til champagne, men mangler lidt viden om hvilken type, der passer til kransekagen, hvad brut nature egentlig betyder og om cremant kan det samme, så læs lige med her.

For en måneds tid siden var vi tre gafler nemlig så heldige at være blevet inviteret på champagnesmagning hos Gl. Kongevej Vin (som nu ligger på Frederiksberg Allé) af Zoë Escher, som udover at være sushikok også arrangerer eksklusive events i gourmetklubben for kvinder, Sakana.

Hos Gl. Kongevej vin er der både vin- og champagnesalg samt masser af events, vinforedrag m.m. Og godt for det. Casper, som er medindehaver af butikken og som var aftenens vært, er nemlig en fremragende formidler, der ikke bare ved en masse og er passioneret omkring det han fortæller om. Han var også tålmodig, åben over for vores input og absolut ikke-fordømmende over for vores lille forsamling af champagne-novicer.

Jeg forsøger virkelig at knække koden ift. at forstå mig bare en lille smule på vin og bobler, men synes at det er svært at komme ind i de mange begreber, huske de mange druer og andre faktorer, der har betydning for flaskernes indhold. Hvis du har det lidt på samme måde, så er champagne efter min mening et godt sted at starte, da det er et ret afgrænset felt. Der er ikke alt for meget at holde styr på, og hvis du så oven i købet har en lige så god læremester som Kasper, så er der en chance for, at noget af det sætter sig fast.

Jeg vil forsøge efter bedste evne at gengive noget af det vi lærte – og håber at det kan gøre dit champagneindkøb til nytår bare en anelse mere vellykket.

Først og fremmest. Et glas bobler er kun champagne, hvis det kommer fra… ja, Champagne, som er et geografisk område i Frankrig. Man må kun kalde sit boblevand for Champagne, hvis det kommer fra dette område – ligesom med Parmaskinke og Feta. Der findes d0g også mange andre slags gode bobler såsom:

• Cremant fra resten af Frankrig
• Cava fra Spanien
• Sekt fra Tyskland
• Spumante fra Italien
• Osv. osv.

Champagne laves kun på én eller flere af følgende druesorter:

• Chardonnay
• Pinot noir
• Pinot meunier

Chardonnay er en grøn drue, mens Pinot noir og Pinot meunier er blå druer. Champagne kan både laves på en enkelt af druerne eller en blanding. Jeg undrede mig selv (højlydt) over, at der blev brugt blå druer til at lave champagne, når champagne altid er lys. Casper forklaredet, at farvestofferne sidder i druernes skal, så vinen bliver kun mørk/rød, hvis den sidder på, når druerne gærer.

Nogle gange står der hvilken drue, champagnen er lavet på, men nogle gange står der blot “Blanc des blancs” eller “Blanc des noirs” som betyder hhv. hvid champagne på grønne druer og hvid champagne lavet på blå druer. Står der hverken druesort eller blanc des blancs/noirs, kan du godt regne med at den er lavet på et mix af både grønne og blå druer. Det er dog ikke sådan, at der er noget galt med det.

Jeg lurede også lige i min nye vinbog “Kend din vin, Kvinde”, som jeg nok skal fortælle om en anden dag (den er god!) Og her forklarer de to forfattere meget fint, hvad Casper også var inde på:

Champagner kan groft sagt opdeles i to typer:

1. Dem fra de store champagnehuse såsom Moët og Christal, som ønsker at skabe en kontinuerlig smagsoplevelser over årene, som deres kunder kan genkende. Derfor blander man som regel forskellige årgange sammen for at få et resultat, der er så tæt som muligt på det, man plejer at lave.
2. Dem fra mindre champagnehuse, som fokuserer mere på de unikke smagsoplevelser, og hvor champagnens smag ændrer sig fra høst til høst. Her kan der også blive blandet forskellige champagneårgange for at opnå det bedste resultat, men det er ikke nødvendigvis for at få den samme smag som sidste produktion.

Står der årstal på en flaske champagne er champagnen ikke blandet fra forskellige årgange, men er i stedet lavet på en enkelt høst. Det gør man som regel kun når man mener at have lavet en særligt god champagne. Her vil du formentlig kunne få nogle rigtigt gode smagsoplevelser udover det sædvanlige.

Der er dog intet i vejen med champagner der både blander druer og årgange. Husk blot at de store huse går efter at lave en genkendelig champagne, så her kan du gøre nogle mere sikre køb, hvis du ved, at du godt kan lide dén og dén champagne. Hos de mindre huse kan du til gengæld få nogle mere unikke smagsoplevelser, sikkert også til færre penge.

Noget af det vigtigste jeg lærte, og som jeg tænker er det, som man som debuterende champagneindkøber skal holde sig for øje, er forskellen på sødhedsgraden. Dette er uhyre vigtigt, for at du får den bedste oplevelse af både champagnen og det, du drikker den til.

Champagnens sødhedsgrad afhænger af hvordan den er produceret. Når gæringen har fundet sted og boblerne er opstået udskiller man den gær, som har skabt boblerne (jeg dropper lige detaljerne omkring dette, da det ellers bliver et endnu længere indlæg!). Når gæren er ude af flasken tilsætter man en dosage – en slags sirup – for at justere sødmen og fylde flasken op igen. Alt efter hvor sød denne dosage er og hvor meget der tilsættes, bliver champagnen alt fra tør til sød.

Betegnelserne går således: 

• Brut Nature – det betyder, at der ikke er tilsat dosage. Dette er den tørreste type
• Extra Brut – kan oversættes med ekstra tør
• Brut – tør
• Demi sec – semisød
• Sec – sød

Og nu til den gyldne hovedregel:
Når du skal parre en champagne med mad skal du servere sød champagne til sødt (dessert) og tør champagne til mindre sød mad.

Altså skal din champagne til kransekagen (hvis du skal have en sådan) være Demi sec eller Sec! Tør champagne, der drikkes til en kransekage vil virke sur i munden.

Skal du fx have østers eller andre skaldyr til forret, kan du vælge at servere en Brut Nature/Extra Brut/Brut til. Hvilken det skal være kan du jo lade afhænge af din egen smag og hvorvidt du er til tør eller sød vin generelt.

Caspers råd var at billige champagner ikke var noget værd og at man minimum skal betale 250 kr for en champagne. Alternativt er det bedre at købe en cremant for færre penge.

Har du brug for mere vejledning end ovenstående forsøg på at dele min nye viden med jer, så kan jeg fortælle at Gl. Kongevej vin holder åbent op til nytår, og at det vil være muligt at smage på de forskellige flasker i butikken samt at få råd og vejledning til hvad man skal købe til den mad, man har tænkt sig at lave. Ikke noget dårligt tilbud, hvis man gerne vil sikre sig gode bobler til årets sidste dag! Se åbningstiderne på www.vinogevent.dk.

Hvad siger I? Skal I have champagne til nytårsaften? Og har I styr på hvad i skal købe?