MELBOURNE CANTEEN REVISITED

CROISSANTERIE – FRANKRIG I BERLIN

 photo croissant08_zpscc62df24.jpg

 photo croissant06_zps42e8ea86.jpg

 photo croissant03_zps88567be3.jpg

Den anden dag teasede jeg om et lækkert croissant-sted tæt ved Melbourne Canteen – og det skal i da bestemt ikke snydes for, så here goes:

 photo croissant02_zpsb709b576.jpg

 photo croissant05_zps2c951982.jpg

Croissanterie ligger i Pannierstrasse, som er en superhyggelig klassisk berlinergade med brede fortove og masser af udesteder. Da Melbourne Canteen har trukket for voldsomt i os, fik vi ikke testet den fulde morgenkomplet hos Croissanterie, men der er masser af mulighed for at få tanket morgenmaven fuldt op her også. Og velbesøgt var stedet også, så mon ikke det også kan anbefales 🙂 (Og se lige hvor fint der er – så hyggeligt!)

 photo croissant04_zps5f427239.jpg

 photo croissant07_zpsa6e7a498.jpg

Hovedattraktionen må dog være de mange forskellige lækre lækre croissants. Hvis man har spist bare et par croissants i sit liv (og ikke været sindssygt strategisk omkring det), så ved man hvor stor forskel der er på croissants: Hvor gode, luftige og seje de kan være – og hvor sindssygt kedelige og tørre de kan være. For ikke at tale om dem, der bare er alt for tunge og dejagtige osv. osv. Jeg havde på et tidspunkt en fransk kollega, der havde en erklæret mission om at finde gode – og nogenlunde betalelige – croissanter i København, som kunne leve op til hans franske minder. Det var ikke let at stille ham tilfreds – og så vidt jeg husker endte han på en bake-off løsning af en art. Måske fra Supermarco, men er ikke helt sikker. Jeg må høre ham en dag!

Anywhoo.. croissanterne på det lille Croissanterie er per-fek-te. Der er ikke så meget mere at sige end det. De har et utal af variationer: Med chokolade, med ferskenmarmelade, måske nogle med citron, i hvert fald nogen med mandler udenpå osv osv. Jeg foretrækker altid en helt plain croissant, som er mindst kagesød/snasket-agtig og hvor man kan få lov at side og rive lagene lidt fra hinanden og kigge ind i den luftige midte mens man mæsker sig igennem, så jeg fik ikke smagt på det ellers store udvalg, men tænker at når den klassiske er helt i top, så er de andre nok også noget værd 🙂

 photo croissant01_zps9ceba023.jpg

Vi nuppede tre styks med og nød dem på en bænk, da vi allermest trængte til en pause. Perfekt snack. På en faktisk ret perfekt ferie.. Berlin, jeg kommer snart tilbage!

Du finder Croissanterie på Pannierstraße 56 i Neukölln, Berlin.

2 kommentarer

  • Christina

    Tusind tak for nogle rigtig gode tips til Berlin. Det er så perfekt, når efterårsferien netop står på en tur til Berlin.
    Elsker den by så højt, og jeg har mange yndlingssteder – men jeg vil dog prøve at kaste mig ud i jeres Berliner herligheder udi caféer og restauranter.
    Tak for en god blog med altid god inspiration til diverse steder at besøge, og vidunderlige opskrifter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jamen det var da så lidt (jeg tror lige jeg har fået svaret på din fb-kommentar nu – jeg var kommet fra det før, sorry). Jeg er også helt vild med Berlin og misunder dig din tur i efterårsferien. Kender alt for godt det med at få skrabet flere og flere yndlingssteder til sig, så der næsten er alt for meget at nå, når man endelig er der. Men ja, nogle gange skal man jo også prøve noget nyt samtidig med at man besøger tidligere tiders highlights 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MELBOURNE CANTEEN REVISITED