Én mere suppe..!

Af: Lise
Okay, jeg bliver ved med de her supper! Men de er bare så hyggelige, varmende og relativt billige ikke mindst. Mange gode ting på én gang!
Igår aftes blev det således til en hokkaidosuppe med tomat og chili. Hokkaido er dejligt, synes jeg, men det skal have noget chili for ikke at blive for sødt og fladt.
Opskrift til 3 pers.
1 hokkaidogræskar
2 løg
4 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
chili (friske eller tørrede alt efter hvad køkkenskabet byder på, jeg brugte tørrede hele chilier, som er ret stærke)
Sød chilisauce
Bouillon
Salt & peber
1 skvæt æblecidereddike
Løg hakkes og steges klare i olie sammen med hvidløg. Eddike tilsættes og koges ind. Tilsæt hokkaidogræskar i tern og steg det med sammen med chili. Hæld de flåede tomater ved samt bouillon og sød chilisauce. Kog det mørt, blend og smag til med salt og peber og evt. ekstra chili.
Jeg serverede suppen med sprødt stegt parmaskinke og hakkede røgede mandler for knasens skyld – og så lige lidt persille for udseendets skyld.
Ingen kommentarer endnu