SKUDSIKKER RISALAMANDE
Nu nærmer julen sig da for alvor, hva’! Er jeg den eneste der synes det går lidt for hurtigt? Der er kun en – 1 – uge til juleaften!
Jeg er blevet tildelt det ærefulde hverv at lave risalamanden til juleaften og følte derfor, at jeg måtte bruge 3. søndag i advent på at pudse mine risalamande-evner af. Tidligere juleaftener var det tradition at både min papfarmor og min mormor medbragte risalamande. De var gode veninder og tog på ferier sammen, men lige netop når risalamanden blev sat på bordet juleaften, tror jeg de var mere konkurrenter end veninder: Begge skåle kom på bordet og så sad de to kvinder der med deres falkeblik og noterede hvem der tog både første og anden gang af enten deres eller den andens skål.. og lod måske lige en bemærkning eller to falde om hvordan DE mente, at en ægte risalamande skulle være.
Min papfarmor døde for en del år siden, og min mormor er desværre blevet for gammel og glemsom til at lave risalamande. Jeg har besluttet mig for ikke at vælge side – og derfor inddrage Clausens opskrift på risalamande i juleforberedelserne.
Til 4 personer skal du bruge:
2,5 dl grødris
1 l mælk – muligvis 1-2 dl ekstra til at tilsætte undervejs
3 dl vand
2 vanillestænger
60-80 g sukker
150 g mandler – husk at tage en stor flot én fra før du hakker!
4 dl piskefløde
Jeg har valgt at sætte sukkermængden ned, da jeg ikke synes at risalamanden behøver at være hvinende sød.
Start med at koge risengrøden – enten dagen før eller som det første juleaftensmorgen.
Vand, mælk og grødris sættes over og koger til en lind grød over svag varme. Husk at vær over grøden og rør godt, så den ikke brænder på.
Imens kan du tømme de to vanillestænger for indhold og blande det godt sammen med sukkeret. Ønsker du en mindre sød risalamande, så nøjes med 60 g sukker. Hvis du ønsker den sødere så brug 80 g. Når du blander vanillekornene godt ud i sukkeret, sikrer du en god fordeling af de fine sorte korn.
Kog gerne de nu tomme vanillestænger med i grøden, når du har tømt dem.
Pas på grøden ikke bliver for fast – jeg synes faktisk at min blev lidt for fast, se ovenstående billede. Hvis den bliver fast før risene er kogt færdigt, så tilsæt lidt ekstra mælk. Grøden skal være rimeligt lind, så risalamanden også bliver det uden at man skal tilsætte alt for meget fløde.
Når grøden er færdigkogt, vender du sukker-vanilleblandingen i. Dette skal gøres mens grøden stadig er varm, så sukkeret fordeles bedst muligt og smelter, så du undgår knas i risalamanden.
Den vanilleprikkede grød sættes på køl til senere.
Når grøden er helt afkølet, skal mandlerne smuttes og hakkes – fint eller groft alt efter smag. Jeg er mest til de grofthakkede.
Fløden piskes til en blød og luftig flødeskum. Først vendes mandlerne i grøden og til sidst vendes flødeskummet forsigtigt i.
Og SÅ er der bare i med den hele mandel – og klar til servering.
Vi fik en hjemmelavet brombær-appelsin-sauce til risalamanden. Clausen var ikke helt oppe at ringe over den, men jeg synes helt bestemt at den kunne noget. Opskrift og uddybing følger!
Det lyder som om at vi er på samme når det gælder risalamande, jeg plejer dog lige at give risene et opkog i vandet og lade det næsten opsuge vandet inden mælk og vanilje tilsættes – på denne måde minimerer jeg risikoen for at jeg for groet grøden på.
Og ja! Den skal ikke være for fast før fløden tilsættes, hellere lidt lind og skulle den være for lind i varm tilstand smækkes nogle af de grofthakkede mandler i, hvorved fugten opsuges.
Er den for fast i kold røres den lind med mælk.
Synes det bliver lidt for vammelt, når grøden er blevet rørt lind med en lidt for stor skudefuld flødeskum.