VOKSNE I KØKKENET

EDIT: IKEA-videoen findes ikke længere.

SPONSORERET INDLÆG

Hvis du undrer dig en lille smule over overskriften på dette indlæg, så er det nok meget normalt. For det er jo primært os voksne, der regerer bag gryderne, når aftensmaden skal på bordet (og det som regel i en fart). Trods gode intentioner om at inddrage børnene kan det glippe lidt en gang i mellem. Måske fordi det skal gå stærkt eller måske fordi det er en liiille smule uoverskueligt at have – særligt små – børn meget tæt på knive, sakse og gasblus eller varme kogeplader. Med en dreng på to år, som jeg tit er alene med om eftermiddagen og aftenen, skal jeg da gerne indrømme, at det langt fra er altid, at jeg lige orker at inddrage ham i madlavningen, fordi det simpelthen bare går hurtigere uden ham.

Ikea har i deres “Life at home report” kastet sig over emnet mad og børn, og set på hvad der afholder os fra at tage vores børn med i køkkenet, i hvilke opgaver vi inddrager dem osv. Undersøgelsen er foretaget i en række storbyer verden over, og det er faktisk ret sjov og oplysende viden, hvis man interesserer sig lidt for mad og vaner omkring maden.

Jeg er jo bidt af en gal madelsker, og synes derfor det er helt vildt vigtigt, at give viden om og glæde over mad videre til mit eget afkom (og også gerne andres). Vi snakker rigtigt meget om maden og hvad det smager af eller hvor det kommer fra, når vi spiser. Og Benny er rigtigt god til at rose maden: “Uhmm, den er god!”, “Den er dejlig”, “Jeg smager den”, “Den er ikke sur/stærk!” og “Mums filibaba” er nogle af de herlige udmeldinger, han kommer med under maden. Clausen er helt vildt god til at inddrage Benny i madlavningen, og jeg kigger med og lurer lidt tricks. Forleden dag fandt jeg ud af, at det fungerede rigtigt godt bare at have Benny siddende på køkkenbordet og hapse lidt grønt/frugt og se på, hvad jeg laver. Så fik vi lige kigget lidt nærmere på en porre og snakket om den, mens jeg hakkede den i småstykker.

Et dansk studie, der for nylig blev offentliggjort, viste at genkendelighed var den vigtigste faktor for om børn havde mod på at smage/spise mad. Genkendeligheden kommer selvfølgelig af at have set madvaren (mange gange) før, men netop det at vide hvor den kommer fra, hvordan den ser ud i rå tilstand osv., tænker jeg er med til at øge genkendeligheden – og forhåbentlig dermed også madmodet.

I den lille video ovenfor kommer den supercute dreng med 5 råd til os forældre, om hvordan vi bedst har vores barn med i køkkenet. Jeg synes både at videoen er sjov og faktisk også med nogle rigtigt gode pointer, man kan tage med sig i køkkenet sammen med sine børn. Overordnet handler det jo om at sætte sig i barnets sted og ikke bare tro, at de nødvendigvis har samme agenda eller formåen som os.

Som supplement til drengens gode råd, vil jeg sige, at det for mig også virker ret godt at tænke madlavningen som en hyggelig aktivitet, man laver sammen. I stedet for at skynde sig at jappe noget mad sammen, så man kan nå at tegne eller se Gurli Gris, så kan madlavningen være det, der er sat tid af til. Sådan forsøger jeg i øvrigt også at have det med afhentning i vuggestue og turen hjem: Nogle gange er de der dagligdagsaktiviter altså ikke bare bedst hvis de overstås hurtigt. Min erfaring er i hvert fald at Benny mest af alt gerne vil være sammen med mig, og meget tit hellere vil trampe i vandpytter eller vise mig legetøjet i fællesrummet i vuggeren end at haste hjem for at lege med en bil.

Nåh, det var et sidespor! Se lige videoen og fortæl meget gerne hvordan I inddrager jeres børn i køkkenet, når I altså gør. Jeg vil også meget gerne vide, hvornår jeres børn er begyndt på hvad i køkkenet. Her tænker jeg fx på at håndtere knive, vaske grøntsager osv. Jeg kan godt synes, det er lidt sketchy at have Benny stående på en skammel og ordne ting på køkkenbordet som det er nu.

(I øvrigt skriver Huffington Post lidt om Ikeas video og uddyber rådene lidt, hvis man er interesseret i mere læsestof ;-))