FLÆSKESTEGSSANDWICH A LA MEYERS
Kom sgi til at købe en flæskesteg den anden aften, da jeg var i Føtex – uden egentlig rigtigt at have en god grund.. Det er lidt sådan noget der sker, når man godt kan lide at lave mad. Det er som om, at varerne bare helt af sig selv hopper ned i kurven – og særligt, hvis et supermarked skulle finde på at have tilbud på en eller anden skør kogebog er den helt gal. Fx havde jeg gang i en kraftanstrengelse af den anden verden her den anden dag, da jeg spottede en Nikolaj Kirk kogebog i Fakta. Ren og skær held, at prisen ingen vegne var at finde, ellers var den nok endt samme vej som flæskestegen, der altså røg i kurven.
Nå men den der flæskesteg kunne jo ikke rigtigt spise sig selv, så shanghajede nogle fine damer til at kigge forbi til tarveligt torsdags-TV og hjemmelavede flæskestegssandwich (den traditionelle version med sovs og kartofler var alligevel lidt for tung at danse med her i starten af februar).
Forberedelserne startede aftenen før med de hjemmelavede boller – der blev rørt på den nye KitchenAid. Bortset fra en lille hævefejl (som jeg beretter om i det nedenstående), blev de virkelig gode. Jeg gjorde ca. følgende:
Hældte 5 dl vand i en skål. Rørte en kvart pakke gær i. I med en god sjat salt (stor spiskeske), en god håndfuld havregryn og ditto speltmel. Derefter alm. hvedemel til en tung grødlignende konsistens, så den lige kan samles let, men stadig klistrer lidt. Hele baduljen fik ca. 10 minutter på røremaskinen (trin 4-ish). Dejen fik lov at stå på køkkenbordet aftenen ud (i tildækket skål). Kom i køleskabet natten over, og så ud på bordpladen om morgenen. Jeg delte dejen i 6 store boller, der blev lagt med godt mellemrum i mellem sig på et stykke bagepapir og tildækket med et rimelig vådt viskestykke. Herefter drog jeg glad på arbejde og vendte efter 7 timer hjem til nogle gevaldigt luftige boller, der dog også var lettere klistret fast til viskestykket (her var det nok at syv timer var lige i overkanten). Men jeg fik dem skrabet fri og smidt i en knaldvarm ovn – 250 grader – smed en lille kop vand ind i bunden af ovnen, og ud kom de mest herlige kæmpe fluffy boller, jeg længe har præsteret!
Herefter var det klar til steg og øvrige forberedelser. Stegen blev tilberedt med stegetermometer efter Meyers forskrifter. Virkelig straight og ret succesfyldt!
Stegen blev efterridset og gnedet godt med groft salt mellem alle svær + suppleret med lidt laurbærblade. Placeret så lige så muligt på en rist over en bradepande, suppleret af 5 dl vand i bradepanden og istukket et stegetermometer sidelæns i midten og ind i en kold ovn, der blev sat på 200 grader. Og så var det ellers bare at give svinet til en temperatur på 55 grader. På dette tidspunkt var sværen ikke helt sprød, så vi arbejdede videre på 250 grader til 65 grader. Nu skulle sværen gerne være blevet god og sprød og svinet stadig saftigt og ikke skamstegt.
Vores laurbærblade havde dog skygget lidt for enkelte svær – så vi fjernede bladene og gav hele herligheden en omgang grill – sådan liiige lidt i overkanten viste det sig – men til gengæld med herligt sprøde og boblende svær som resultat.
Af øvrigt tilbehør havde jeg gaflet en omgang Løgismose rødkål på tilbud i Netto, snittet lidt mini-romaine og et par gode sprøde æbler, samt smidt et par cornichoner i en skål.
Som den ultimative prik over i’et fiksede Lise os en herlig hjemmerørt mayo af to æggeblommer, lidt salt, peber, grov sennep, citron og hvidvinseddike og al den solsikkeolie den kunne trække indtil den blev blød, hvid og fin.
Oh lord, hvor ser det lækkert ud! Meyers flæskedreng er bare noget af det bedste jeg ved, og jeres ligner til forveksling, respekt! 🙂