SCHWEIZISK BJERGGUF

Har jo som berettet været et smut i Schweiz for nylig – og udover dejlig hjemmelavet kålrabisuppe – stod den selvfølgelig også på vandretur i bjergene med tilhørende frokost.

De fleste schweizere forekommer ualmindeligt aktive set med danske briller. De står op før fanden får sko på og vandrer rundt i bjergene i timevis – unge som gamle. De er til gengæld også rigtigt gode til at belønne sig selv med god nærende bjergkost efter strabadserne. Vi taler jo om landet, der fx har opfundet röstien og ostefonduen, og gerne spiser schnitzel und pommes, så helsefreaks kan man altså ikke kalde dem! Men frisk bjergluft gør også sit til sulten!

Såååå – When in Rome…. Det ville jo være ærgerligt ikke at følge de lokale skikke! Og efter en rask travetur (et par timer senere end den gængse Schweizer) fandt vi på bjerget Sattel en hyggelig lille bjergrestaurant og noget november-sol, hvor vi indtog en skøn frokost bestående af gode pølser, røget bacon, Appenzeller ost og en eller anden rar lokal øl i meget fin flaske.

Denne dag var det dog nærmere frokostens finale, der udgjorde den virkelig nærende del af måltidet. Vi havde nemlig luret på nabobordenes lokkende tallerkener, der bød på en dessert, der lignede en gevaldig klump flødeskum – og det måtte jo prøves! Det viste sig at være nogle super gode fluffy kæmpe marengs suppleret med flødeskum – en rimelig rar kombi, der måske kan tolkes som den meget simple version af englændernes Eton mess – og som må være et eksperiment værd i køkkenet herhjemme!