Brusefest

VELKOMMEN TIL HOTEL CHOCOLAT!

PhotobucketI sidste uge var vi her på G&G inviteret til åbning af et hotel – heldigvis ikke et hvilket som helst hotel – men nærmere bestemt Hotel Chocolat, der som navnet antyder, har en del med chokolade at gøre. Hotel Chocolat er faktisk slet ikke et hotel, men snarere et kombineret chokoladeri/butik/café. Konceptet er engelsk, og vist nok ret så stort i Storbritannien – og derfor kunne man også godt frygte, at det var meget internationalt og koncept-agtigt – og med en placering klask midt på en af dyreste adresser i byen, pegede meget i den retning.

PhotobucketMen Hotel Chocolat er heldigvis et koncept på den gode og autentiske måde – med en vaskeægte fransk chocolatier bag disken (i al fald her i forbindelse med åbningen) og masser af virkelig god kvalitetschokolade på hylderne. Kvaliteten og den dyre adresse til trods virkede priserne rent faktisk ret overkommelige. Særligt, hvis man slår sig ned og skal have et måltid mad i den tilhørende café – fx lå en rimelig god portion morgenmad eller sandwich med tilbehør i et prisleje på ca. 60 kroner. Det fik vi os en fin snak om med en af de søde damer, der serverede små chokolade-inspirerede hapsere til os. Det viste sig så, at det var hende, der var ansvarlig for prissætningen af Hotel Chocolats produkter her i landet – super god stil!

PhotobucketPhotobucketPhotobucketHotel Chocolat virker generelt ret fokuseret på at lave produkter af de gode hardcore råvarer – bl.a. kan man følge chokoladens vej fra bønne til smeltet chokolade-godhed direkte i butikken, og man kan købe små kakaonibs til at drysse over diverse retter, ligesom de har en ret habil 100% chokolade, der faktisk smager overraskende godt, sammelignet med anden 100% chokolade, der ofte kan være for besk til at spise i sig selv.  100%-chokoladen stod vi og festede en del over sammen med den søde og chokoladekyndige Anne au chocolat, mens vi drak te spicet op med chokoladebønner – en lidt speciel oplevelse, men klart et værdigt alternativ til kaffe eller kakao, hvis man spiker den op med lidt mælk.

PhotobucketPhotobucketSelvom, der er masser af sager til feinschmeckerne hos Hotel Chocolat, har de også små skøre Halloween-æsker med chokolade formet som kranier, græskar og andet ækelt i spøgelsesgenren. Garanteret et hit til de lidt mindre gæster.

Heldige kartofler, som vi nu er (eller som man i hvert fald ofte kan føle sig som!), fik vi ikke bare masser af usandsynlige lækre smagsprøver og appetizers til selve eventen – vi fik også verdens største goodiebag fyldt med rare sager med hjem. Den kunne knap være bag på cyklen, men hjem kom den – og jeg er så småt ved at grave mig igennem godterne, der gemte sig deri. Bl.a. røg nogle ret så uovertrufne champagne trøfler med på fint slotsophold her i weekenden – men det skal I nok høre mere om senere!

Hotel Chocolat ligger lidt tilbagetrukket fra Strøget på adressen Østergade 13.

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brusefest