KIKS OG KONKURRENCE

“LAKSESALAT” A LA MEYERS DELI

lakserilette_meyers2
Og ja – her mener vi salat i den gammeldags slagterbetydning – med fuldfed creme og absolut ingen grønne blade eller røde tomater.

Ingredienserne er sjusset sig lidt frem efter den ski..gode laksesalat de sælger på Meyers Deli. I sidste ende ved jeg egentlig ikke om man sparer penge ved at lave den selv, men jeg havde ingredienserne, og så blev det et forsøg værd.

  • 1 skive ovnbagt laksefilet – oplagt hvis du har noget tilovers fra en omgang aftensmad. Du må også gerne mikse med lidt røget eller varmrøget laks
  • 1-2 spsk god mayo – enten i en købeversion eller hjemmelavet
  • 1 spsk creme fraiche 18%
  • 1 spsk finthakket rødløg
  • 1 spsk klippet karse
  • 1 god stor tsk dijonsennep
  • 1 skvis citronsaft
  • en halv tsk sennepsfrø (kan udelades)
  • Salt og peber efter smag og behag

 

Bland alle ingredienser undtaget laksen og smag efter. Mangler cremen mere salt, mere surt, mere sennep eller andet, så giv det et skud ekstra af, hvad det lige mangler. Tag herefter dit laksekød og bryd i mindre bidder ned i cremen. Bland det hele sammen med en gaffel, så laksekødet findeles i processen.

Spis på en god skive ristet rugbrød evt. toppet med en skive tomat eller agurk for syns skyld. Det er også OK hvis du ikke gør det 🙂

lakserilette_meyers3lakserilette_meyers

4 kommentarer

  • Elsker laksesalat, især med dijon eller peberod – uhm!
    En favorit erat toppe den med lynsyltede radisser: tyndskårede ringe, i en kold eddikke, citron-lage med et drys sukker – de kan nøjes med at trække 10 min, men 10 dage dur også 😀 Og så liiiige dryppet af, og smidt på sådan en laksesalat-mad – perfekt sprødt syre touch til den fede, afrundede salat, hvis man spørger mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Mmmm – det lyder virkelig dejligt med de radiser. Det er en grøntsag, der har vundet ind på mig med alderen og den der sprødhed og lette bitterhed ku jeg snildt forestille mig var god i den her sammen hæng. Tak for tippet 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis der er noget jeg ikke kan fordrage er det fisk, og det er alt slags fisk. Men synes godt nok det her ser alt for lækkert ud, og bliver helt sulten af billederne!

    Knus
    http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Haha – så kan det da være at den skal have et forsøg. Den er også godt kamoufleret i andre rare sager 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KIKS OG KONKURRENCE