PÆNE PAKKENELLIKER

indpakning emballagepakker02pakker04Efter at have hygget mig med sygdom on/off i mine tre ugers ferie, for herefter (med en enkelt dags overlap) at hygge videre med 2 ugers sygemelding inklusiv nogle dages indlæggelse på Hillerød Sygehus (det var noget ond lungebetændelse og/eller lungehindebetændelse (ja, hvad var det egentlig. Indlæggelser kan godt være lidt forvirrende, men ondt gjorde det i hvert fald!)), der så også inkluderede et spontant natammestop, da Benny ikke kunne tåle penicillinen og kastede op all over det place… ja så trængte jeg sgu til noget pænt.

Dejligt egentlig at være så simpelt skruet sammen, at lidt pænhed kan lyse så overordentligt grundigt op, når man er præget af noget der (i I-lands-sammenhæng vel at mærke!!) godt kunne føles som forholdvis massiv modgang.

Anyways, jeg sneglede mit helende korpus i Frederiksberg Centret (som jo er blevet så godt, det er helt vildt!) og ranede Helsemin og Søstrene Grene for ovenstående skønheder. At en god del af det så også kunne spises gjorde jo bare det hele meget bedre.

Theen Three Tulsi fra Pukka er min store besættelse pt. Jeg drikker den hver aften (og husker at pakke den, hvis jeg ikke er hjemme). Den er lavet på hellig basillikum og er blød og rar og en lille smule som sort the, og så bare alligevel slet ikke. Den anden Pukka var lidt et sats. Tænker den som god til wannabe-forkølelser og forsøg på isthe. Gerne med frisk ingefær i begge dele.

Chokoladen er fra superseje (og delvist danske!) Chocolate & Love. Emilie og jeg har været heldig at være til et par arrangementer hos parret bag brandet og jeg vil mene at man skal lede meget længe efter så passionerede og seje typer, ser seriøst forsøger konstant at optimere ALT omkring deres produkt. Derudover smager denne chokolade med caramel og havsalt, kaldet Salt Sea, FOR-MI-DA-BELT!

Mandelsmørret i den lille glasbøtte med lyserød mærkat er allerede væk. Benny freaking elsker peanutbutter og mandelsmør – begge dele går under navnet leverpostej. Det kom sig af, at en mild form for leverpostejsbesættelse kolliderede med et leverspostejstomt køleskab, og jeg derfor præsenterede peanutbutter som “en anden leverspostej”. Han er vild med alle tre slags. Måske særligt mandelsmørret, som altså allerede er pist borte. Godt det kun kostede en lille million – ahem!

pakker03

pakker05

Derudover dappede jeg i Søstrene Grene for at forøge antallet af kasser herhjemme. Jeg har meget begrænset med opbevaringsplads (lettere forstærket af at jeg stadig ikke har fået bygget mig et skab i soveværelset(!)), og så er kasser altså en god vej frem. Har lige lavet en anden nydelig kasse om til puslegrejsopbevaring, hvilket er supersmart, så man ikke behøver at kigge på numsecreme og skumvaskeklude i sin stue og samtidig bare kan tage kassen ned fra hylden og dermed have det hele ved hånden.

At der så også lige befandt sig nogle nye nydelige kort i SG, gjorde jo ikke noget. Jeg samler langsomt og sikkert pæne kort, så jeg altid har noget på lager.

EN BANAN-HOTDOG MED DET HELE!


Ha! Den her lille video for Telmore Play er faktisk ret så fin. Den indeholder i al hele tre gode ting i én pakke (næsten som et kinderæg hva’)

  • John fra Johns hotdog-deli (og jungledyret Hugo!)
  • En nærmest Jørgen Clevinsk guide til DIY desserthotdogs
  • Et godt tilbud

 

Jeg er i særdeleshed vild med at Telmore har bundlet fri adgang til fx Gastro og Politikens onlinemagasiner for ikke at tale om adgang til HBO Nordic og TV2 Play i deres mobilabonnement. For selvom jeg har 120 kogebøger stående hjemme i reolen og jeg i mange år trofast fik Politiken som papiravis, så er virkeligheden bare, at jeg altid står og fedter med min iPad ude på køkkenbordet, når jeg liiige skal finde en god opskrift på bearnaisesauce, og at papiravisen nu er erstattet af et onlineabonnement. Ligesom at TV2 Play gang på gang redder mig, så jeg kan stene alskens mad- og boligprogrammer, når barnet ER lagt i seng og det passer mig!

Men tjek  lige videoen selv – om ikke andet for inspiration til hotdogs, der helt sikkert vil være et hit til den næste børnefødselsdag 😉

Dette indlæg er sponsoreret, men som altid 100% udtryk for vores egne holdninger.

365 SUN LOLLYS TIL…

sunlolly03

Sponsoreret indlæg

Neeeeejjj hvor var det bare hyggeligt at læse alle jeres gode idéer til sommergøremål! Tak!
I er – ligesom vi – vilde med strandture, jordbærplukning, grill, bare tær i græsset, lune sommeraftener og meget mere godt. Det er virkeligt sansefuld læsning, der kun tænder længslen efter bedre vejr og dansk sommer endnu mere. Sol, stram op!

Vi har trukket lod om et års forbrug af Sun Lollys og vinderen blev Anja, der skriver således:

At sætte mig ud på bænken foran min dør om morgnen og nyde solens stråler, fuglene der pipper sammen med min morgenmad og en kop kaffe, selvom jeg bor lige midt i byen! Det giver så rar en start på dagen :)”

Det lyder i særdeleshed som en rar start på dagen, og vi krydser fingre for at selvsamme bænk også kan udgøre base for en masse isspisere, når du skal sætte dine 365 Sun Lollys til livs. Du får en mail i din indbakke fra os inden længe! 🙂

Indlægget er sponsoreret af Sun Lolly, men holdning og tekst er som altid helt vores egen 🙂

OREOS, DESIGN OG DESSERT

 photo playwithoreo_zpse03r97mt.jpg

Verdens bedst sælgende kiks behøver næppe nærmere introduktion. Den lille sort/hvide sag har faktisk over 100 år på bagen og sidder altså solidt på toppen af kiksemarked. Og helt ærligt, så er der altså også noget usædvanligt charmerende over Oreo’en. Liiige med et glas mælk eller en god kop the på sidelinjen.

Jeg er i det hele taget en sucker for konceptet “kiks med noget i midten” og KAN ikke lade være med at lege med maden, når jeg spiser sådan nogle små sataner. Måske er det dét Oreo har haft i tankerne med deres nye kampagne #playwithoreo.. I hvert fald har de udskrevet en designkonkurrence, hvor opgaven består i, at lege med oreo’en og skabe en personificeret udgave af den kendte kiks. Konkurrencen henvender sig til designstuderende og præmien består af 15000 dask, en ordentligt bunke oreo’s og at man får printet sit design på et 220 m2 banner, som bliver hængt op i København ét sted.

Selvom Emilie og jeg er hverdagsæstetikere af rang, så er vi ikke lige de fødte kandidater til design-konkurrencen. Men det er der måske nogle af jer, der er? Så tjek www.playwithoreo.com og Oreos facebook-side!

Emilie og jeg er i gang med at lege med Oreo’en på den måde, vi nu kender bedst: Nemlig i køkkenet. Derfor kommer der inden længe et bud på en herlig Oreo-dessert eller to fra vores hånd. Eksperimenterne er i gang! I samme ombæring disker vi op med en konkurrence, hvor du kan vinde et års forbrug af Oreo! Stay tuned 🙂

PS. Og ja, jeg er ved at rejse mig fra de døde aka en hjernerystelse, der har sat mig ud af spillet i noget der ligner halvanden måned, der stod på totalt skærmforbud (hej kold tyrker!) og 12 timers søvn i døgnet som minimum. Nu er jeg så småt ved at kunne lidt igen, men har stadig skærmrestriktioner og daglig hovedpine. Glæder mig vanvittigt til at kunne blogge igen og har da også et par opskrifter i ærmet!

Indlægget er sponsoreret af Oreo

G&G HOME EDITION: BØRNEVÆRELSET

ellasvaerelse4

Eftersom vi ikke blev buhu’et ud efter indlægget om mit opholdsrum, så prøver vi lige igen med endnu et indlæg fra privaten her på Frederiksberg. Denne gang er det børneværelset, der står for tur.

Børneværelset var indtil for nylig vores soveværelse, hvor vi alle tre har sovet, siden baby-banditten kom til for et halvt års tid siden. Det blev riiimelig trængt i længden, da soveværelset er lejlighedens mindste værelse. Og det føltes i sidste ende lidt som om, at der hverken var ilt eller ro nok til nogen af os. Så vi rykkede dobbeltsengen ud af rummet – og babysengen ind. Banditten sover dog mestendels stadig i sin slyngevugge i døråbningen mellem de to rum. Men det er en helt anden historie, der handler om søvnmangel og billige tricks (vuggen), der kan anbefales til alle små søvnbanditter.

De glimt I får her, er primært af puslepladsen (og så lidt stemningsbilleder). Selve puslebordet er en IKEA Malm kommode, der har fået påskruet et par Anne black knager og påsat en malet finer-pusleplade, som min kæreste har snedkereret. Ret smart synes vi selv. For så kan vi bare smide pladen ud, når pusleriet engang er overstået – og så har vi stadig en god kommode til tøj.


ellasvaerelse0a ellasvaerelse7

Resten af “puslepladsen” består af en fin String-reol med plads til alle de praktiske sager, der er rare at have inden for rækkevidde. Og så lidt pynt til baby. Blandt andet har vi pyntet undersiden med små fine “til og fra”-kort fra Lucky Boy Sunday, som vores datter hygger sig ret meget med at kigge op på.

ellasvaerelse6ellasvaerelseellasvaerelse0
Hey, og den lille sollampe der hænger ved pladsen er en virkelig smart lille sag, designet af Olafur Eliasson for SOS børnebyerne. Den kører på solceller og oplades ved en tur i vindueskarmen i løbet af dagen. Vi brugte lampen rigtig meget om natten til stille pusleri da vores datter var helt lille og ny, så vi ikke tændte alt for meget lys og dermed vækkede både barn og os selv mere end højst nødvendigt.

ellasvaerelse5ellasvaerelse3ellasvaerelse2
Så snart vi har fået de sidste billeder på væggen, følger nok en lille opdatering af indlægget, men tjek lige som en start den mintgrønne kiste ovenfor. Det er et loppefund min mor har fundet og malet i den fine farve. Totalt perfekt til det douche-grønne tema, vi prøver at køre igennem herhjemme. Og den lille herlige trio af fine bamser i vindueskarmen, der bl.a. er en gave fra min søde veninde A og en hjemmestrikket fætter fra min dygtige kusine.