STAYING IN ON A SATURDAY

MODERLIG MADKÆRLIGHED

 photo modermadkaeligrlighed02_zps92bd764b.jpg

For mig handler mad rigtigt meget om minder og mennesker. Mad kan vække følelser i en – og minder om svunden tid. Nogle retter smager bare af barndom eller af sommer. Og selvfølgelig er mors mad noget af det bedste.

Forleden skulle Clausen og jeg hjem til min mor og spise. Det var bare en almindelig dødelig mandag, så jeg forventede ikke det store. Men nu er det jo min mor.. Og jeg var sulten. Så jeg kunne ikke dy mig for liiige at spørge min mor, hvad der var på menuen. Det så sådan her ud:

 photo modermadkaeligrlighed06_zpse04cbc9b.jpg

Blev simpelthen så overdrevet begejstret! Min mor havde selvfølgelig allerede været i gang med at udtænke en menu der tydeligvis læste mine tanker. Jeg havde netop gået og snakket med en kollega om stenbiderrogn og sukket efter at få årets første portion på tallerkenen. Min mor kender min svaghed for de små lyserøde rogn og havde sikret sig en fin (og dyr) portion hos fiskehandleren.

 photo modermadkaeligrlighed01_zpse177e53d.jpg

Vi fik stenbiderrognen på den helt klassiske manér (i min verden) med avokado, creme fraiche og rødløg til. Haps!

 photo modermadkaeligrlighed03_zps4038cd24.jpg

 photo modermadkaeligrlighed04_zps5157a04f.jpg

Koteletter i fad havde jeg fornylig sukket over, at min mor lavede til mine nevøer og ikke til mig. Og selvfølgelig husker hun lige sådan en detalje og laver det præcis, som jeg elsker det. Med tomat, fløde, cocktailpølser og champignoner.

 photo modermadkaeligrlighed05_zpse979dec8.jpg

Desserten var ramt af en sms-stavefejl, men var altså en eclair fra La Baguette-bageren, som smagte lidt af sommer i al dens hindbær-glory. En ret perfekt afslutning på et helt perfekt måltid.

Det hele smagte lige som det skulle og jeg var en meget mæt og taknemmelig datter, der kunne trille fra spisebordet.

Nogle gange kan selv den mest avancerede restaurantoplevelse altså ikke slå mors madgryder. Har I det også sådan?

PS. TAK MOR, vi kommer snart igen! 🙂

9 kommentarer

  • Ida

    Stenbidder er bare mums – og den forret ligner også en min mor laver ofte – elsker den 🙂
    Og den dessert ser jo vildt fråderen ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg tror også det er en klassiker – er også en totalt yndlingsforret i min bog. Desserten var slet ikke skidt heller 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvilket fantastisk indlæg. Du har så ret i, at mors mad og minder er en stor del af mad. I min familie har god mad altid været et samlingspunkt. Vi læser om mad, laver mad, eksperimenterer med mad og spiser mad – sammen. Så ingen tvivl om, at det skaber minder. Og hold nu op, hvor man savner det, når man ikke har mulighed for at lave og spise mad med sin familie i en længere periode 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Dejligt du kan genkende mine tanker. Min mor og jeg har også en god del madglæde til fælles og har altid brugt en del tid på at beskrive madoplevelser for hinanden og dele opskrifter m.m. Kan godt forestille mig, at man kommer til at savne det, når det ikke kan lade sig gøre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare en sød historie!!
    Jeg sidder og smiler over hele ansigtet. Det er da vist også tydeligt, hvor din madinteresse kommer fra, Julie 🙂
    Hurra for vores mødre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Tak, Mette. Og ja, det er ret tydeligt, at der er noget madglæde der er gået i arv dér. Helt klart et hurra for vores mødre! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg stemmer for at du smider en opskrift på koteletter i fad på bloggen ((((-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Kathrine.. Dit ønske er noteret! Må kaste mig ud i projektet selv inden længe og se om jeg ikke kan bringe en opskrift!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min mor laver også fantastisk mad. Det er simpelthen umuligt, at finde noget bedre. Var budt på hjemmelavede stjerneskudsburgere og ymerfromage hos hendes igår, det var en succes uden lige (:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STAYING IN ON A SATURDAY