SUPERNEM SALAT

UHMMMM PANDEKAGER…

PhotobucketDen forgangne weekend har i sandhed stået i hyggens tegn, og regnen og blæsten og efteråret udenfor har nærmest inviteret til, at weekenden skulle spenderes indendørs med tæpper og sofahygge i stor stil. Og hvad er bedre at kombinere sofahygge med end en omgang hjemmelavede pandekager? Nej vel, det er svært at hitte på… (måske lige bortset fra nybagte boller og varm kakao). Men altså A og jeg hoppede på pandekagerne – og gjorde det ud fra Fru Blomsterbergs opskrift.

PhotobucketBlomsterberg laver sine pandekager små og mener de rækker til ca. 4-6 personer – af nedenstående portion lykkedes det dog os to små damer at spise stort set alle pandekagerne op – så gang gerne op, hvis I er mange.

  • 3 æg
  • 65 gram lyst rørsukker (evt. lidt mindre, hvis du ikke ønsker en al for sød dej)
  • kornene af en halv stang vanilje
  • 100 gram mel (vi måtte spæde en del op med mel, så forsøg med 150 gram)
  • 65 gram smør
  • 2,5 dl letmælk
  • fintreven skal af en lille øko-citron (var ikke i Blomsterbergs opskrift – men smager forbandet godt i pandekager)

Start med at skrab kornene fri fra vaniljestangen og bland det med den flade side af en kniv med lidt af rørsukkeret, så vaniljen fordeles godt med sukkeret.

Bland ‘vaniljesukker’, æg, mel, rørsukker og citronskal sammen i en skål, og pisk ingredienserne til du har en glat og blød ‘dej’ uden klumper. Smelt smørret på en pande, lad det køle af en smule og rør det i dejen. Tilsæt til sidst mælken til du har en god tyk, men stadig flydende dej.

Steg pandekagerne på den pande du brugte til smørret – en skefuld af gangen til du har en fin lille stak gyldne, tynde og sprøde pandekager!

PhotobucketJulie har lært mig, at pandekager helst indtages med sukker og citronsaft, så det kom der selvfølgelig på bordet (er virkelig anbefalelsesværdigt!). Citron og sukker var stærkt flankeret af en italiensk øko blåbærmarmelade, en citron confiture (betyder vist også marmelade) fra Paris og en hjemmelavet æblemos kogt af 5 halvgamle madæbler, et par spiskefulde sukker, vanilje og kanel.

Uhhmmm – og så var der altså dømt lørdagshygge foran fjerneren for alle pengene!

PS – læg mærke til den fine lille ‘citron-kande’ på billederne – den er hjembragt fra butikken på Camilla Plums Fuglebjerggard, og det nye hit i mit køkken. Den stammer fra en hel serie af fine små skåle og fade, som også Julie og A stockede godt op på, da vi var på besøg hos Frk Plum – måske mere herom i et senere indlæg..

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

12 kommentarer

  • Laura

    Uhm, de lyder lækre! Jeg elsker pandekager og fik det altid som barn til aftensmad, når det bare var min far og jeg der var alene hjemme!
    Jeg vil helt sikkert prøve med citronskal engang, det lyder skønt!

    Der menes vel 65 g smør? Der mangler hvertfald lige en betegnelse 🙂

    God dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Pandekager er lige præcis fantastisk hygge mad – og sådan noget man fik som barn, når man fik lov til at være lidt usund:) Tusind tak for rettelsen mht. smørret – du har helt ret, det er gram – godt spottet!

      Kh Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Glæder mig allerede til lørdag, som er vores faste pandekagedag. Her er sukker og citron også fast tilbehør samt lækker chokoladesmør og hjemmelavet marmelade.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker også pandekager med citron og sukker! Jeg har også fået lyst til pandekage nu, men det er bare ikke så nemt at finde en god undskylding her når solen bager hver dag 🙂

    http://helleialanya.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Helle – nej, det er som om det er mere OK at spise pandekager, når det er koldt og kedeligt udenfor – men så må man bare finde på andre gode undskyldninger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, pandekager! De ser enormt gode ud. MUMS!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Tak Maibritt – det var virkelig også et hit i det kedelige efterårsvejr 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, nu får jeg helt lyst til at spise pangekager! Mhh, hvor ser det godt ud! 🙂

    Knus fra Marie
    http://www.nemesisbabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Ha ha – det er jo også bare så farligt hyggeligt med pandekager, at det er nemt at blive fristet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • britt

    Hvor ser de gode, og ja det er helt klart bare hyggemad! Det fik jeg altid, da jeg var mindre sammen med min far, når min mor ikke var hjemme. Det værste var, at de tog så lang tid at vende, når man bare gerne ville have pandekagerne med det sammen! Men ååh det godt nok ved at være længe siden, jeg har fået sådan nogle nu.

    http://madenerikkedinfjende.wordpress.com – blog om SPISEFORSTYRRELSE og MAD

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Britt – ja, præcis rigtig hyggemad – og tilsyneladende noget fædre oftere kunne lokkes til at sætte på middagsbordet end mødrene 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUPERNEM SALAT