RØDDER PÅ ROSKILDE FESTIVAL

FIGHT-OFF: LAKS VS. FLÆSK

PhotobucketMan har ikke rigtig været på Roskilde Festival, hvis ikke man har inhaleret en flæskestegs-sandwich eller to fra Meyers Deli og Bageri, og derfor er det vist heller ikke et minut for tidligt, at vi beretter om Gane & Gaffels besøg hos Meyers på årets festival.

Faktisk var vi så heldige at komme lidt behind the scenes hos Meyers jf. vores madformidler-tjans på festivalen, og kan derfor give lidt insider-stats på mængden af råvarer, der går til de store mængder flæskestegs-sandwich, der bliver sat til livs af de sultne gæster i løbet af bodens åbningstid. Således kan vi løfte sløret for, at der fx går 5 tons svinekam, 1 ton dijonmayo, ca. 20.000 hjemmebagte ølandshvedeboller og 240 frivillige til at kreere den populære sandwich! Og i år oplevede boden tilmed at blive totalt udsolgt i friskbagte boller kl. 3 fredag nat efter Malk de Kojn koncerten, hvor alle åbenbart skulle have en flæskestegssandwich at gå hjem på:) Så der er vist ingen tvivl om at flæskestegs-sandwichen er noget af en Roskilde-institution!

PhotobucketMen nu serverer Meyers faktisk også andet end flæskestegs-sandwich i sin bod – fx disker de også op med en ret så habil laksesandwich, som Julie havde opsnappet sidste år – den får beklageligvis bare ikke nær så megen opmærksomhed som sin svinede fætter.

Derfor satte vi os for at smage begge sandwich i en lille sandwich-fight-off. Jeg bestilte laksen og Julie flæsken, og til ustadig (og måske lidt overvældende overraskelse), var de flinke folk i boden, så venlige, at de godt ville skære vores sandwich over i to, så vi kunne smage en halv af hver (Julies glæde over muligheden for at få sandwichene skåret over, kan vist godt liige anes i billedet nedenfor;)).

PhotobucketOg selvom flæsken ER god, så var jeg meget positiv overrasket over laksen. Super lækker fed, koldrøget laks flankeret med en dejlig spidskåls/dild salat vendt i en slags simpel mormordressing. Faktisk tror jeg, at laksen vandt konkurrencen hos både Julie og jeg den dag! Nu skal det måske tilføjes, at de blev indtaget i rimelig habil ædruelighed midt på en dejlig varm solskinseftermiddag – og havde fight-offen taget sted lidt senere på dagen (læs: natten), så kan det godt være, at laksen havde fået lidt mere kamp til stregen;)

Var der andre, der havde fornøjelsen af at smage både laksen og flæsken på årets festival? – så del gerne jeres oplevelse – og fortæl, hvilken sandwich, der fik flest stjerner i jeres karakterbog.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketMan kan få Meyers flæskestegssandwich og en modereret version af hans laksesandwich (med peberrod og fennikel i stedet for spidskål) til frokost i hans tre delier i København (Gl. Kongevej, Godthåbsvej og Magasin Kgs. Nytorv) – samt flæsken hver søndag.

 

8 kommentarer

  • Nu var jeg så heldig at være en del af det frivillige team i Meyers Deli, så jeg kom omkring så godt som hele sortimentet, og var også med “bag scenen” (:
    Jeg må indrømme, at laksesandwichen indtager en klar førsteplads hos mig – foran både flæsk og vegetar. Det er jo også svært ikke at blive en lille smule varm om hjertet og lakse-hungrende, når man står og ser de store, friske, koldrøgede lakserygge nænsomt blive skåret i fine skiver lige ved siden af en selv. Jeg melder mig på lakse-vognen!
    … jeg savner den allerede….

    Luise / Sesam, Sesam

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Ha ha – Luise, lyder som et farligt godt job at stå og være med til at tilberede al den gode mad blive dagen lang:) Og godt at høre at, der er er flere der er med på ‘lakse-holdet’ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • laura

      Hej
      undskyld jeg lige bryder ind her Luise/sesam, men jeg ville høre hvor man søger at blive frivillig i meyers? mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hejsa – jeg mener, at Meyers slår frivillige-stillinger op på hans hjemmeside og/eller facebookside, når festivalen nærmer sig – men en hurtig googling viser, at han faktisk netop har slået “opslag” efter hjælpere i boden op via hans nyhedsbrev i dag – http://www.clausmeyer.dk/newsletter_preview/5aec8170b3ba99dec3b65e4bdae18ba5/ – der er kontaktinfo i linket 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes helt sikkert, at laksen ser bedst ud, men nu har jeg også altid været kæææmpe fan af laks og mindre fan af det “smattede” 🙂 Skal HELT sikkert prøves
    Knus, og god dag!

    http://smilanne.blogspot.com – blog om træning og sundhed

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Du må helt sikkert prøve laksen hos Meyers, Anne – eller måske bare eksperimentere hjemme i køkkenet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De ser godt nok gode ud begge to – men tror laksen er mest mig (primært fordi jeg har en sygelig laksemani og kan snildt spise en pakke solo uden tilbehør) – er i KBH hele ugen, så det kunne da være man skulle forbi en af Meyers shops? De ser hvertfald gode ud.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Det skal du helt bestemt Anne – tør dog ikke love, at de er præcist lige så gode – da det øvrige fyld i laksesandwichen er lidt noget andet i delierne her i byen – men giv meget gerne en rapport, hvis du kigger forbi 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RØDDER PÅ ROSKILDE FESTIVAL