LIDT OM LOLLAND & HALLØJ PÅ HOTELLET

Her i sommerferien tog min kæreste og jeg på en kort smuttur til Meyers Hotel Saxkjøbing i Sakskøbing på Lolland. Jeg havde været der for hundrede år siden med mit arbejde og huskede det kun som et dejligt sted med virkelig god mad og drikke (og reel abefest med kollegerne til langt ud på natten). Derudover var det seriøst billigt sammenlignet med andre lignende hoteller i den anden ende af Sjælland. Vi skulle give ca. 830 kroner per nat for os begge inkl. morgenmad – og så endda smack mit i juli måned og industrisommerferien med bestilling kun et par uger forinden.

Madører som vi begge er, var formålet med turen også at snuse lidt til de lokale lækkerier, som Lolland har at byde på. Det betød bl.a. et smut forbi Møn og Stege, som Julie har berettet om i dette indlæg – og et besøg på det gamle og fine Krenkerup Bryggeri og Knuthenlund på Lolland, såvel som et besøg (eller rettere sagt forsøg på samme) til Frederiksdal i Harpelund, der laver den fantastiske Frederiksdal kirsebærvin. Kan dog hilse at sige, at de IKKE har en gårdbutik eller anden salg af deres vine “on location” her i sommersæsonen, så vi måtte nøjes med at lure på den fine gård.

HOTEL SAXKJØBING
Men for at starte med turens hovedrolleindehaver – Hotel Saxkjøbing – så er det med reelt blandede følelser, at jeg ikke kan give dem mine varmeste anbefalinger med på vejen. For det er et VIRKELIG fint hotel med VIRKELIG dejlig mad på menukortet, men samtidig, så var de tilsyneladende VIRKELIG ramt af en seriøs omgang underbemanding under vores ophold. Første aften kunne vi slet ikke få lov til at spise i restauranten pga. overbelastning (primært af personalet, da der så ud til at være rigelige siddepladser rundt omkring). Og jeg kan hilse at sige, at der ikke er nogen hæderlige alternativer til spisesteder i Sakskøbing eller i “nabo-byen” Maribo. Derfor startede vores ‘gourmet-tur’ til det sydsjællandske med en omgang kønsløs thaimad fra Maribos lokale thai-takeaway…

Anden aften lykkedes det os dog med en ihærdig indsats fra min kærestes side at få et bord på hotellet – og i den idylliske gårdhave startede alt godt ud med et mundvandsdrivende menukort og superflink betjening. Vi startede ud med rigeligt godt brød og pisket smør, sprøde snacks og dejlig ærtedip, rødvin og blidt brusende Møn-vand i glassene. Herefter gik der dog tilsyneladende halløj i den på (bade)hotellet. Bordene omkring os begyndte at spejde langt efter deres hovedretter og desserter, og et par, der tålmodigt ventede på dessert i tæt ved 45 min fik endda serveret deres hovedretter to gange. Meget bedre gik det ikke med vores hovedretter. Her kom der 2 x sommerbuk på bordet, hvilket desværre kun matchede min kærestes bestilling – ikke min.

Jeg havde valgt den lollandske egnsret mælkeærter med stegt flæsk, der i min verden må siges at være den perfekte kombination af stegt flæsk og en god grøntsagsstuvning (som til en frikasse).

Nå, men i al perpleksiteten fik min kæreste sin portion, dog uden de nye kartofler, som der var det angivne tilbehør. Kartoflerne dukkede aldrig siden op – og efter lidt tålmodig venten en fem minutters tid på min hovedret, begyndte han så småt at spise sin halvlunkne hovedret. Og den nåede han faktisk at spise fuldstændig op, før vi så meget som så skyggen af min hovedret. Den flinke tjener undskyldte i supergod stil rigtig mange gange for miseren, da min hovedret endelig kom på bordet og trak den fra regningen. Lige så heldige var de vist desværre ikke på nabobordet med de længeventede desserter. Og da vi sådan set også gerne ville have dessert, var det en meeget lettet tjener, der kunne konstatere, at vi ‘bare’  ville have jordbær med fløde og myntesukker, for den kunne han selv fikse uden at skulle have kokken indover! Jordbærrene var dejlige og mens solen kastede sine sidste stråler ind over gården, kunne vi tilsvarende semi-lettede konstatere, at vi måske nok havde været nogen af de mest heldige i restauranten denne aften, fordi vi ‘kun’ skulle leve med en fejlleveret hovedret uden al for megen udtrækkende ventetid.

Morgenmaden dagen efter (og sådan set også selvsamme morgen) – der ellers lokkede med gode oste fra Knuthenlund, Meyers marmelader, godt brød, blødkogte æg og andre lækkerier, gik desværre ikke meget bedre. Der var på ingen måde flow i opfyldningen af sagerne – og som en anden gæst på hotellet bemærkede ved udcheckningen, så havde han set bedre udstyrede morgenborde i Jugoslavien under krigens tid! Alle måtte vente adskillige minutter på både te og kaffe i kanderne, fadene med pålæg var halvtomme og forblev det morgenen ud, ligesom både æg og yoghurt lod vente på sig i både det ene kvarter og det andet – og bordet flød med endeskiver og brødfnuller. Da vi en halv time senere tjekkede ud, kunne vi konstatere, at en del af miseren igen stammede fra seriøs underbemanding – for de samme to unge piger, der stod for alt på morgenbordet, var ligeledes dem, der skulle stå for at tjekke alle dagens gæster ud. Og den stakkels pige, der tjekkede os ud, vidste kun alt for godt, at der havde været lidt for meget halløj på hotellet.

Så der kan kun lyde alle mulige opfordringer herfra til, at de gode takter på hotellet i form af flinke folk og god mad (når den dukkede op) følges op med lidt mere personale og overskud til de gæster, man nu engang har værelser til!

KNUTHENLUND
Nå, men tilbage til de andre ‘mad-seværdigheder’ på turen. Gården Knuthenlund, der vel ligger ca. 10-15 kilometer fra Sakskøbing, nær den lille landsby Stokkemarke, er nok mest kendt for sine oste og mejeriprodukter, som forhandles i Irma. Jeg har f.eks. tidligere berettet om deres fårebrie her. Udover mejeriprodukterne kan man på gården også købe andre lækkerier som honning og diverse udskæringer af svin, ged og lam. Det kunne vi ikke stå for – men for at kunne fragte herlighederne med hjem til byen, så måtte vi dog først lige en tur forbi den lokale T. Hansen i Maribo, så min kæreste stolt kunne blive indehaver af en køleboks til bilen:) Voksent og campinghabits-agtigt – ja, det siger du nok. Men praktisk var det nu engang – og vi kunne fylde kassen godt op med oste, deres fantatiske rabarberyoghurt og alskens både friske og røgede pølser fra Knuthenlund inden vi trillede mod byen. Priserne for Knuthenlunds produkter er en anelse billiger her på gården end i Irma – men helt sikkert ikke kilometerpengene værd, hvis du ikke lige bor i området. Hyggeligt er det dog – og den søde dame bag disken langede mange smagsprøver til os:)

Og prøv da så lige at se de søde geder, der græsser rundt her på gårdens marker – det er da totalt landlig idyl!!

KRENKERUP BRYGGERI
Et andet stop på turen blev Krenkerup Bryggeri og traktørsted. Selve godset, hvor bryggeriet har til huse, har vist eksisteret i hundrede af år. Øllen er så kommet til meget senere (nærmere bestemt i 2007) og vist nok under kyndig overvågning af tyske brygmestre. Fra cafeen, hvor vi slog os ned, var der er fint kig ind til de gamle messingkedler og selvom vi ikke taler Carlsberg her, så så produktionen stadig rimelig enorm ud. Så det lader til, at det lollandske bryggeri klarer sig ganske godt. Jeg er jo på den lidt kedelige ikke-alkoholiske vogn, så det blev min kæreste, der tog øltjansen, mens vi begge delte en lille tapastallerken. Meget simpelt, men ganske passende til stedet, der oplevede et jævnt flow af gæster uden at det på nogen blev sommerturistet. Vi kom fuldstændig fra, at købe nogen øl med os hjem – men det skulle faktisk vise sig at være ganske smart.

DET UTIPPEDE TIP: DEN LOKALE SUPERBRUGSEN
Og apropos det – så viste det sig, at være meget smart ikke at købe øllene med fra bryggeriet da vi slog et smut indenom Sakskøbings lokale Superbrugsen. Her har man nemlig gjort en dyd ud af at have rimelig mange af de lokale råvarer på hylderne. Og da vi kiggede forbi, solgte de ud af et stort parti Krenkerup øl til ca. halv pris af “gårdbutiksprisen”. Vupti – det betød, at der røg en ordentlig kasse øl ned i indkøbskurven, ligesom at vi stockede godt op på lokal Guldborgsund æblemost til mig til tilsvarende rimelige priser. Der blev også kastet lidt lokal honning, en Pommes de lolland hedvin fra den lokale Bandholm frugtplantage og en æble/solbærmost fra Svendborg, der i den her geografi må siges at være semilokal, ned i kurven:)

Tidligere på turen havde vi også været et smut forbi en anden lille lokal Brugsen på Møn – og her kunne man naturligvis tilsvarende købe deres lokale varer, som Møn-isen, som Julie har berettet om, og rar æble- og hyldeblomstsaft fra det lokale Møns Bryggeri. Så jeg siger det bare – det er måske ikke særlig sexet, men kig forbi den lokale Brugsen, hvis du er på Møn, Lolland eller omegn – der vil helt sikkert være gode lokale varer at finde mellem standardsortimentet, hvis bare du leder lidt.