MANGO LASSI-LÆKKERHED

 photo mangolassi02_zpsf0296719.jpg

 photo mangolassi03_zps935bb0d0.jpg

Den anden dag spottede jeg mangoer til sølle 5 kr stykket i Netto. Derfor røg der uden tøven en fin moden sag i kurven, som har ligget og smilet til mig herhjemme.

Lørdag fik jeg så den fine idé, at mangoen skulle ende sine dage som mango lassi – en blød sød-syrlig drik, som jeg har indtaget vanvittigt mange af, når jeg har været i Indien. Mango lassi gør sig både godt som afdæmpet, kølende makker til stærke retter, som en del af et morgenmåltid eller som et lille mellemmåltid.

Denne gang fik lassien lov til at spille rollen som præ-morgenmad – eller første morgenmad om man vil. Jeg er ret begejstret for konceptet om flere gange morgenmad i weekenden eller dage med god tid, når der virkelig skal tankes op.

Det er supernemt at bikse sådan en bette mango-lassi sammen. Jeg brugte følgende:

  • 1 mango minus skræl og sten (få tips til at skære den ud her)
  • 1 dl yoghurt
  • 1 dl mælk
  • lidt vanillepulver
  • et godt skvis citronsaft

Mange putter kardemomme i, men jeg havde ikke lyst til at “forstyrre” den lækre mangos smag, så jeg hoppede på vanillen i stedet, som jeg synes er mere diskret. Jeg er sikker på at man også sagtens kunne bruge kærnemælk i stedet for yoghurt-mælke-kombien, og citronsaften kan sagtens erstattes af lime-ditto.

Det hele kommes i en blender og blendes. Smag til med vanille og citron og juster evt. konsistensen m. mere mælk. Den skal være blød og cremet, men til at drikke med sugerør uden man får ondt i halsen af at suge 🙂

 photo mangolassi01_zps8a796903.jpg

Skål og velbekomme! 🙂

MAROKKO I NV

 photo tagine01_zps12f114f1.jpg

Husker i mit indlæg om Fisketaginen? Fisketaginen er en marokkansk restaurant, der ligger i Københavns Nordvestkvarter på Tomsgårdsvej nr. 32.

Udefra ser stedet ved første øjekast ikke ud af meget, men indenfor huser den undseelige restaurant et fantastisk og autentisk marokkansk køkken, som serverer en gedigen fisketagine (en slags stegeso på marokkansk) og andre lækkerier fra det Nordafrikanske køkken. Man kan f.eks også smovse i forskellige marokkanske salater, dyppelser, oliven og tagine med oksekød. Og sidst men ikke mindst… Skaldyr friturestegt i tynd, sprød dej….uhmmmm!

Jeg faldt helt tilfældigt over den lille perle af en restaurant, fordi den ligger i mit nabolag og vi var i gang med et bryd-en-væg-ned-og-lav-et-større-køkken-projekt, så hjemmelavet mad var en mangelvare. Mit kvarter huser ikke det store udvalg af lækker og billig mad, men Fisketaginen blev en instant classic og er det stadig den dag i dag, fx når man ikke gider at lave mad, men ikke har lyst til junk.

Lige siden jeg skrev indlægget, har Lise og Emilie været noget så misundelige over mit lokale tagine-sted og har fra tid til anden snakket om, at de måtte se at få det afprøvet.

 photo tagine03_zps90fe8456.jpg

I dag har Downtown så heldigvis et godt tilbud på en fin sammensat menu med enten fiske- eller kødtagine for to personer for rørende 199 kroner! (originalpris: 428kr./417kr. – afhængig af om man vælger fisk eller kød) serveret med brød, oliven og tomatsauce, og tre rare salater med eksotisk klingende navne, som Zaalook (auberginer med marrokanske krydderier – det er den på billedet ovenfor), Beldia (salat med tomat, løg, oliven, citron og persille) og Barba (rødbedesalat m. frisk bredbladet persille).

Jeg tror, at jeg taler på hele bloggens vegne, når jeg siger, at vi alle skal have fingrene i det tilbud – det er jo den perfekte anledning, som vi har gået og ventet på til et genbesøgbesøg hos Fisketaginen!

Er du også blevet sulten efter en omgang marokkanske herligheder, så kan du hapse tilbuddet fra Downtown her.

 photo tagine02_zps4089594d.jpg

 photo tagine04_zps4fb7ae5d.jpg

Dette er et sponsoreret indlæg, men er 100 % udtryk for vores egne holdninger 🙂

SVIN, SVAMPESOVS OG SWEETPOTATO-MOS

 photo madklub3_zps50e68fde.jpgSom jeg sikkert har berettet om før, har jeg en onsdagsmadklub med Lise og en lille håndfuld af vores dejlige studie-damer. Og i onsdags var det så min tur til at ligge gryder til klubben – det passede heldigvis ret så godt med ankomsten af min Aarstiderne kasse dagen forinden, der bl.a. bød på søde kartofler, som sjældent er noget jeg hitter i den lokale Netto. Derfor endte aftenens middag med at blive bygget op omkring de her rare søde kartofler, og hvad der ellers gemte sig i kassen.

Jeg eeeelsker simpelthen kartoffelmos og derfor var det nærliggende at smide de søde kartofler i en mos sammen med almindelige kartofler og gulerødder – så det blev de! På kødsiden blev det til noget så retro som svinekoteletter skåret af nakkefilet i en løg- og champignonsauce, og som det vintergrønne tilbehør stod den på en spidskålssalat med avocado, æble og rød peber.

Madklubsmiddagen til damerne endte dermed af:

  • 4 bøffer af nakkefilet
  • 2/3 bakke champignon
  • 3 små løg
  • 1,5 dl fløde
  • 1 dl vand
  • Salt, peber, worchestershire sauce
  • 3 søde kartofler
  • 2 almindelige kartofler
  • 3 gulerødder
  • Smør
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Og spidskålssalaten som tilbehør. I den var der kommet avocado, peberfrugt og æble i tern – og inden servering blev den spicet op med en dressing af olivenolie, æblecidereddike, citronsaft, revet ingefær, salt og peber.

 photo madklub8_zpsda81b7ba.jpgTil kartoffelmosen blev de respektive søde og almindelige kartofler samt gulerødderne skrællet og skåret i grove stykker, og kogt i usaltet vand en 20 minutters tid. Når alle grøntsager var gode og møre, hældte jeg stort set alt vandet fra, smed en god klat smør og lidt olivenolie samt et hurtigt skvæt fløde i og blendede godt. Tilsidst smagte jeg til helt klassisk med salt og peber. Har man frisk timian i huset, tror jeg, at det ville gøre sig vildt godt i!

 photo madklub4_zps923696a9.jpgMens kartofler og gulerødder kogte til mosen blev salaten bikset sammen, og løg samt champignon snittet i henholdsvis fine ringe og kvarte stykker. Herefter blev nakkekoteletterne smidt på panden i lidt olie og smør og krydret med salt og peber. De fik ca. 3 minutter på hver side, men kunne nok godt have fået lidt mere – gå efter ca. 5 minutter, og tjek. De må efter min smag faktisk godt være ret grillede. Når koteletterne var done, fik de lov at trække lidt på en tallerken, mens løg og svampe blev svitset på panden i den gode snask fra koteletterne. Når løg og svampe var gode bløde og brune, fik de følgeskab af fløde, lidt vand og smagt til med salt, peber og worchestershiresauce samt lidt Meyers gastrik, som jeg netop havde fået i fødselsdagsgave (madgaver rocks!!). I det sidste minut smed jeg koteletterne tilbage på panden til saucen, og varmede det hele igennem en hurtig gang.

Og så var der hyggelig og vinterlig onsdagsmiddag klar til damerne! Serveret med fine leftover cirkus-servietter fra de matchende fødselsdagskrus, der blev brugt til fødselsdagsbuffeten.

 photo madklub2_zps1923e829.jpg photo madklub5_zpsdc3d0d36.jpg

SIMREGRYDE FRA EN GLAD KO

 photo oksebov_tallerken.jpgHelt tilbage i starten af det kolde december var jeg et smut på besøg hos min far, der bor i det Nordsjællandske – nærmere bestemt i en tilbygning til gården Hjortkær ved Græsted.

På Hjortkær har min far sin hest stående (han blev for ca. 20 års tid siden bidt af en gal cowboy, og er i dag en ret så tjekket horseman/hestetræner). Udover heste går der en god del af året også nogle ret så hyggelige kvier rundt på Hjortkærs idylliske grønne enge.

Og dengang tilbage før jul var jeg så heldig at få et par gode stykker kød fra disse kvier med hjem af Lasse og Merete, der ejer Hjortkær. Sådan en omgang ordentligt kød fra en glad ko, der har græsset på masser af grønt græs, er alligevel en del sjovere, end det man på en kedelig mandag trækker op fra supermarkedernes kølediske, så det var lidt af et hit at slæbe de mange kilo kød hjem og gøre plads i fryseren, og ikke mindst planlægge alle de rare retter, det skulle blive til:)

Her de glade kvæg:

 photo kvaeligg_zpsed82892a.jpgOg her et af de gode stykker kød – bovstykket – hjembragt til det lille køkken på Frederiksberg.

 photo oksebov.jpgUdover bov-stykket fik jeg også et stykke okseindelår med hjem fra gården, som bare ligger i fryseren og venter i spænding på at blive til en dejlig boeuf bourguignon! Men det skal jeg nok berette om på et senere tidspunkt.

I første omgang får I her opskriften på en herlig gullasch-inspireret simregryde, som  bovstykket lagde krop til:

Til ca. 4-6 personer:

  • Et godt stort stykke oksebov
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 skalotteløg
  • 1 hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • En god rest rødvin
  • Væske
  • Paprika, mel, salt, peber og laurbærblad

Start med at skær okseboven i store tern, og trim sener og det værste fedt fra. Vend herefter kødet i et par spiseskeer hvedemel godt krydret med salt, peber og paprika.

Skær gulerødder i grove skiver og løget i tern.

Svits kødet brunt i en stor gryde med riigeligt smør! Når kødet er godt brunet tages det op og ligges til side, mens gulerødder, løg og hvidløg svitses videre i gryden. Når det har fået et par minutter, smides kødet tilbage i gryden sammen med salt og peber, et laurbærblad eller to og et par gode store skefulde tomatpuré.

 photo oksebov-tern.jpg photo oksebov-stegt.jpgHerefter røres det hele godt sammen, og der hældes et godt skævt rødvin (et glas eller to) ned til herlighederne. Supplér evt. med lidt mere tomatpuré, hvis det trænger. Udover rødvinen hældes der væske (vand eller en god oksebouillon) ved retten, så det dækker godt. Kog op og skru ellers ned til retten simrer svagt. Skum evt. overskydende fedtskum fra saucen, hvis det trænger. Jeg smed også benet fra boven med ned i gryden, så det kunne være med til at afgive smag.

Og så skal det hele faktisk bare passe sig selv i en times tid eller to over ganske svagt blus. Inden servering smages til med salt og peber.

 photo oksebov_gryde2.jpgVupti!  Uden de store anstrengelser – udover almindelig gevaldig god tålmodighed – så har man en rigtig rar gryderet klar! Men tid er virkelig et nøgleord her. Jeg tror jeg gav gryden lidt mere end et par timer – og lod den herefter stå i køleskabet natten over, da jeg først fik gæster til spisning dagen efter. Her på andendagen var smagene fra det gode (og ultramøre!) kød, rødvinen og de øvrige ingredienser smumset endnu mere sammen, og var bare totalt himmelsk!

Første gang retten kom på bordet, var det i følgeskab af en blød og cremet kartoffel/gulerodsmos og en simpel salat af rucola, rød peber og cherrytomater.

 photo rodfrugtemos.jpg photo oksebov_tallerken3.jpg photo oksebov_tallerken2.jpgMen det gode ved sådan en gryde simremad er jo bare, at den gladeligt giver mad til et par dage, hvis man er lidt husmorøkonomisk omkring den. Af denne portion fik jeg + min veninde K den første aften ovenstående middag – og efterfølgende blev retten peppet op med en omgang kartofler i tern og lidt ekstra væske – og så var der lige pludselig en slags gullasch-gryderet/suppe nok til to gange hurtig aftensmad dagene efter. SMART!

Hvis du og kæresten, vennerne, familien eller opgangen i andelsforeningen, skulle have lyst til at erhverve jer sådan en kvart/halv eller hel ko til kummefryseren, så får Hjortkær en ny sending kvier til foråret, der er klar til salg efter sommer. Og hvis man spørger pænt, kan man garanteret allerede nu godt få lov til at skrive sig op til et eksemplar hos Lasse og Merete.

BRUSEFEST 2.0

 photo sodastream03-1_zpsa0241a38.jpg

I husker måske, at jeg for noget tid siden fik tilsendt sådan en fin fætter her med posten. Jeg lovede at vende tilbage med en tilbagemelding på hvad fætteren dur til og om den er værd at samle på. Og den kommer nu 🙂

I mellemtiden har jeg dog været et heldigt skarn og har fået lov at opgradere til den nye funky model “Source“, som jeg kækt valgt i rødt design. Du kan se de andre farver her. Den model, jeg oprindeligt fik, har jeg kanaliseret videre til mine forældre, hvor særligt min papfar er næsten lige så stor danskvands-entusiast som jeg. Jeg overhørte en dag ham og min mor snakke begejstret om et tilbud på Pellegrino-flasker: 5 flasker for 60 kr el.lign. Så vidste jeg ligesom godt hvad jeg kunne glæde dem med. Også for dem, der jo af naturlige årsager er noget ældre end mig, er det en befrielse ikke at skulle slæbe mange tunge flasker op af trappen i pendulfart.

 photo sodastream01-1_zps93e4feab.jpg
Medium, tak!

Forskellen på de to modeller: En af de største forskelle er nok udseendet. Den “ældre model” fylder noget mindre og er i det hele taget mere diskret i udtrykket, mens der er mere fart over feltet på den nye model “Source”. Selvom jeg egentlig var glad for den ældre model, var der ingen tvivl om, at den passede bedre ind hos mine forældre end den nye model. Derudover har den nye model en smart funktion, der betyder, at du har bedre styr på hvor meget brus du fylder på flasken: Når du presser ned og bruser tændes lyset i først én dråbe, så to og dernæst tre. Dette angiver hvor meget/hvor stærk brus du har i vandet. Sidst men ikke mindst er der lidt forskel på håndteringen af flasken i maskinen: I den gamle skruer du flaskens munding op i maskinen, i den nye klikker du den bare op.

 photo sodastream02-1_zps8db43d33.jpg
Min source har fået sin helt egen “lomme” i køkkenet – godt tænkt, køkkentyper i 1937 🙂

Fælles for dem er, at du aldrig løber tør for danskvand. Og nejj, hvor er det altså RART! Særligt når man har (mange) gæster, er det virkeligt smart, at man har adgang til uanede mængder danskvand. Er der børn (eller barnlige sjæle) til stede, kan tilblivelsen af danskvand også blive en lille fest i sig selv.

Jeg har nu haft en sodastream siden oktober og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg kan blive træt af den! Det er skønt at kunne veksle mellem almindeligt vand og danskvand og jeg tror også at det gør det lettere for mange, at nå op på det anbefalede daglige vandindtag.

 photo sodastream04_zps01c6975d.jpg
Her er danskvanden pimpet med citron og frisk mynte. Not bad!

Jeg har også testet et par af sodastreams smagsvarianter. Jeg drikker stort set aldrig sodavand selv, men da vi havde besøg af Max på 5 og han fik lov at vælge sig en smag, proklamerede han hurtigt, at det var den “bedste cola han nogensinde havde smagt”. Og det er da ikke så skidt en anmeldelse endda. Noget af det, jeg synes der er rigtigt fedt ved Sodastream er, at de også har fokus på at udvikle smagsvarianter, der enten er sødet med stevia eller er naturlige smage til vand (som Cute Carbs bl.a. har skrevet om her). Der findes selvfølgelige også god old smagsvarianter, som er sødet med lige så god old helt almindeligt sukker, men selv her har produkterne ca. 50% mindre sukker sammenlignet med andre læskedrikke. Ret sejt, hvis du spørger mig. Du kan se en del af udvalget her

Jeg glæder mig til at sommeren og de friske bær kommer, så skal jeg helt sikkert forsøge mig med at lave et par hjemmelavede sirupper, så jeg kan mikse mine helt egne smagsvarianter.

Er i til Sodastream?